SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 826: Spm. om, hvordan det sikres, at der foretages en selvmordsvurdering af psykiatriske patienter forud for udskrivelsen, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Holbergsgade 6

DK‐1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 13‐09‐2022

Enhed: PSYK

Sagsbeh.: DEPIAA

Sagsnr.: 2208114

Dok. nr.: 2373935

Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 825

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Spørgsmål nr. 825:

”Hvad vil ministeren gøre for at forebygge, at psykiatriske patienter begår selvmord,

fordi der ikke tages hånd om dem i det psykiatriske system?”

Svar:

Vi har en stor opgave i at sikre, at mennesker der kommer så langt ud, at de overvejer

eller forsøger selvmord, også bliver grebet og får en rettidig og tilfredsstillende hjælp

i den regionale psykiatri.

Derfor afsatte regeringen i dens første finanslov sammen med de øvrige aftalepartier

600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Midlerne skal afspejles i bedre normeringer og en

øget kapacitet, hvilket bl.a. skal give den regionale psykiatri bedre muligheder for at

forebygge selvmord.

Der følges årligt op på anvendelsen af midlerne, og tallene fra 2021 viser, at de priori‐

terede midler er fuldt ud afspejlet i både regionernes regnskaber og budgetter. Regi‐

onerne har derudover prioriteret yderligere midler til at løfte psykiatriområdet. Yder‐

mere ses en positiv udvikling i antallet af personale i alle fem regioner. Der er ved ud‐

gangen af 2021 ansat 12.717 fuldtidspersoner med patientrettede funktioner på psy‐

kiatriske sygehuse/afdelinger.

Der er dertil med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social‐,

sundheds‐ og arbejdsmarkedsområdet 2022‐2025 afsat 12,0 mio. kr. i 2022‐2025 til

en ansøgningspulje målrettet initiativer til en styrket selvmordsforebyggelse. Mid‐

lerne udmøntes af Sundhedsstyrelsen via en ekstern ansøgningspulje. Indsatserne

kan fx være styrket overvågning af selvmordsmetoder, styrket indsats for pårørende

og efterladte og bedre og mere systematisk hjælp efter selvmordsforsøg. Det fremgår

derudover af partnerskabets kommissorium, at de skal rådgive Sundhedsstyrelsen og

Socialstyrelsen om nationale initiativer, fx hvis det besluttes at udarbejde en national

handlingsplan for forebyggelse af selvmord.

Derudover blev der med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på so‐

cial‐, sundheds‐ og arbejdsmarkedsområdet 2021‐2024 afsat 4,0 mio. kr. i 2021‐2025

til at videreføre Det nationale partnerskab for forebyggelse af selvmord i regi af Sund‐

hedsstyrelsen, og med deltagelse fra andre statslige aktører, regioner, kommuner,

forskningsinstitutioner og NGO’er på området.

Jeg har til brug for besvarelsen også bedt om bidrag fra Danske Regioner. De oplyser

følgende:

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 826: Spm. om, hvordan det sikres, at der foretages en selvmordsvurdering af psykiatriske patienter forud for udskrivelsen, til sundhedsministeren

”Selvmord hos mennesker med psykisk sygdom sker under indlæggelse, under ud‐

gang eller under ambulant behandling. Selvmord sker således også uden for psykiatri‐

ens fysiske rammer, hvorfor forebyggelsen af selvmord blandt psykiatriske borgere

også skal ske i et samarbejde mellem praktiserende læge, kommune og psykiatri. Det

er vigtigt, at der er et sammenhængende behandlingsforløb for den psykiske syge

borger – også udenfor for psykiatrien. Desuden er det vigtigt at understrege, at selv

ved grundig faglig vurdering, herunder med involvering af pårørende, så kan det ikke

udelukkes, at der kan ske selvmord.

Retningslinjer ift. forebyggelse af selvmord

I samtlige regioner er der vejledninger ift. selvmordsrisikovurdering. Fx er retningslin‐

jerne beskrevet i Region Hovedstadens vejledning ”Selvmordsrisiko – vurdering af,

hos voksne samt børn/unge over 10 år i psykiatrien”. Af vejledningen fremgår det

bl.a. at ved aktuel øget/akut øget selvmordrisiko eller tidligere øget/akut øget selv‐

mordsrisiko under nuværende indlæggelse eller ambulante forløb, skal der tidligt i

forløbet udarbejdes en kriseplan, og under alle omstændigheder inden første ud‐

gang/orlov. Kriseplanen skal løbende opdateres.

Initiativer for at nedbringe antallet af selvmord

I alle fem regioner er der centre for selvmordsforebyggelse, som er videns‐ og udvik‐

lingscentre. De regionale centre tilbyder behandling til personer, som enten har

svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt selvmord. Centrenes tilbud er kort‐

tidsbehandling til selvmordstruede, herunder til personer, der har forsøgt selvmord,

men i øvrigt er raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Der er i dag centre i

alle regioner med kliniske afdelinger flere steder i den enkelte region. Man henvises

typisk fra egen læge eller skadestue, og voksne over 18 år kan også selv henvende sig.

Centrene yder desuden rådgivning, undervisning og supervision til sundhedsperso‐

nale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede og deres

pårørende.

Danske Regioner og de regionale centre for forebyggelse af selvmord er derud over

partner i Sundhedsstyrelsens partnerskab om nedbringelse af selvmord og selv‐

mordsforsøg. Et partnerskab der for 2021‐2024 er afsat midler til at videreføre. Part‐

nerskabet blev etableret i 2017 i forbindelse med aftalen om satspuljen 2017‐2020.

Partnerskabet består af statslige aktører, regioner, kommuner, forskningsinstitutio‐

ner og NGO’er. Partnerskabet har i de foregående år bedrevet en række selvmordsfo‐

rebyggende aktiviteter som fx kortlægninger og analyser, kompetenceudvikling for

fagpersoner samt konference‐ og temadage. Samarbejdet skal mindske antallet af

selvmord og forsøg på at tage sit eget liv.

Selvmordsvurderinger igennem hele behandlingsforløbet i psykiatrien

På de psykiatriske sengeafdelinger og i den ambulante psykiatriske behandling gøres

et stort arbejde for at forebygge selvmord i form af observation, behandling og pleje i

kritiske faser, hvor selvmordsrisikoen er betydeligt øget. Generelt er det gældende

for alle fem regioner, at for personale i psykiatrien er vurderingen af selvmordsrisiko

altid med i vurderingen af patienten. Selvmordsrisikovurderingen foretages hhv.

umiddelbart efter patientens ankomst til hospitalet, inden ordination af udgang og

orlov, samt inden udskrivning.

Side 2

For patienter, der indlægges efter selvmordsforsøg eller med selvmordstanker, gen‐

nemføres derudover en dybdegående vurdering for selvmordsrisiko af en læge og

sundhedsfagligt personale, og der udarbejdes patientplaner/kriseplaner.

Ved selvmordsforsøg hos patienter i ambulant behandling sikres straks opfølgning i

form af relevante kliniske tiltag, herunder vurdering af indlæggelsesbehov. Ved selv‐

mordsforsøg under indlæggelse sikres også straks opfølgning i form af revurdering og

evt. skærpelse af forebyggende tiltag i behandlingen, herunder observationsniveau

og visitation til intensivt afsnit.

Vurderingen af en patients selvmordsrisiko er i høj grad en kvalitativ vurdering og er

baseret på en klinisk, faglig vurdering af den enkelte patient. Vurderingen tager ud‐

gangspunkt i kendte risikofaktorer, fx køn, alder, mv., og er centreret omkring en kon‐

kret vurdering ud fra de observationer, som det kliniske personale indsamler fra pati‐

enten, samt fra pårørende og fra andre klinikere. Derudover indgår sundhedsperso‐

ners og pårørendes evt. bekymring i selvmords risikovurderingen, særligt i tilfælde,

hvor patienten benægter at have selvmordstanker og selvmordsplaner.

Trods grundig vurdering af en patients risiko for selvmord kan det ulykkeligvis stadig

ske, at der kan ske selvmord eller selvmordsforsøg fx ved udgang fra afdelingen eller i

afdelingen. Det skyldes, at patienten kan være vurderet ikke at være i risiko efter

grundig samtale og vurdering, og ganske kort tid efter alligevel forsøger selvmord el‐

ler udøver selvmord. Det gælder også i tilfælde, hvor patienten ikke tidligere har for‐

søgt selvmord og ikke umiddelbart har selvmordstanker.

Opfølgning efter udskrivning

I regionerne laves der, hvis patienten udskrives efter at have været indlagt i forbin‐

delse med et selvmordsforsøg, eller hvis patienten har forsøgt selvmord under ind‐

læggelse, desuden en aftale med patienten om en opfølgende opringning fra udskriv‐

ende afsnit indenfor få døgn.

Idet selvmordsraten i de to første uger efter en udskrivelse fra et psykiatrisk sengeaf‐

snit er højere sammenlignet med selvmordsraten i baggrundsbefolkningen, har regio‐

nerne fokus på en hurtig og intensiv ambulant opfølgning efter en udskrivelse. Det

sikres fx ved tæt kontakt med den ambulante enhed inden udskrivelse, inddragelse af

pårørende inden udskrivelse eller efter udskrivelse og ved hjemmebesøg med opfølg‐

ning på planer, gentagne selvmordsrisikovurderinger og kriseplan. Dette er i tråd med

udgående funktioner til patientens eget hjem fx F‐ACT‐teams etc.

Løbende arbejde med at forebygge selvmord

I tilfælde hvor der har været et selvmordsforsøg eller selvmord under indlæggelse,

følges der op via både formelle og uformelle debriefingsamtaler, der har til formål at

give personalet krisehjælp og sikre relevant videndeling. Derudover rapporteres selv‐

mordsforsøget eller selvmordet som en utilsigtet hændelse og der foretages dybde‐

gående patientsikkerhedsanalyser af hændelserne. Dertil tages der for hver hændelse

stilling til relevant læring og fremadrettet risiko. Gennem forbedringsarbejdet sikres,

at der foretages opfølgning og uddrages læring fra de rapporterede utilsigtede hæn‐

delser.

Dertil er der et kontinuerligt fokus på arbejdet med forbedringsmetoder, hvor der – i

den løbende indsats med forbedring af kvaliteten og patientsikkerheden – er fokus på

Side 3

de væsentligste dele i behandlingen og sygeplejen med henblik på at styrke selv‐

mordsrisikovurderingen af patienterne. Desuden arbejdes der løbende med sikring af

miljøet omkring patienterne, herunder sengestuer i afsnit, faste installationer og in‐

ventar. Personalet udfører dagligt sikkerhedsrunder i hver vagt. Dertil udføres sikker‐

hedsvurderinger i forhold til den enkelte patient med henblik på at vurdere, hvilke

personlige genstande patienten kan have på sengestuen.

Generelt er der i regionerne et stort fokus på at sikre kompetencer og oplæring af

personalet ift. med henblik på at vurdere selvmordsrisiko, og i Region Hovedstaden er

der udviklet et digitalt e‐læringstilbud til personalet, som er udbredt til flere regio‐

ner.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner, og bemærker desuden, at fo‐

rebyggelse af selvmord også er et vigtigt fokusområde i de igangværende forhandlin‐

ger om en 10‐års plan for psykiatrien. Regeringen lægger i den forbindelse op til, at

der indgår en målsætning om at nedbringe selvmordsraten i Danmark.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke / Martin Zohar

Side 4