SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm., om status på projekter som vedrører demensområdet, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 12-09-2022

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPAMBK

Sagsnr.: 2208640

Dok. nr.: 2383705

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 823

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 823:

”Af Demenshandlingsplanen fra 2016 fremgår det, at: ”Der

er aktuelt gang i flere for-

skellige forskningsprojekter, som vedrører demensområdet, bl.a. registerbaserede

studier om diagnoser og medicinforbrug samt studier, der har fokus på arvelig de-

mens” –

i forlængelse heraf bedes ministeren oplyse status på de nævnte projekter,

og oplyse om regeringen har prioriteret midler til ny forskning inden for demens/Alz-

heimer og i givet fald til hvilke forskningsprojekter?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af den første del af spørgsmålet vedr. status på forsknings-

projekterne omhandlende registerbaserede studier om diagnoser og medicinforbrug

samt arvelig demens, er der indhentet bidrag fra Nationalt Videnscenter for Demens

(NVD), hvor forskningsprojekterne er forankret. NVD oplyser:

”Forskning

i registerbaserede studier om diagnoser og medicinforbrug samt arvelig

demens.

I Sundhedsministeriets

Statusrapport for demensområdet (2016),

som dannede

grundlag for

National Demenshandlingsplan 2025,

er konkrete eksempler på forsk-

ning i demens omtalt, herunder registerbaserede studier om diagnoser og medicin-

forbrug samt arvelig demens (afsnit 14.3.1 side 155-156).

I statusrapporten fremgår det, at NVD har gennemført en undersøgelse på baggrund

af de unikke danske registre, først og fremmest Landspatientregistret og Lægemiddel-

registret, som pegede på en generel underdiagnostik af demens i Danmark, og en

utilfredsstillende kvalitet af de diagnoser som stilles. Dette var særligt gældende hos

yngre og hos etniske minoriteter. Videnscentret har endvidere undersøgt forbruget af

morfin, morfinlignende stoffer samt antipsykotika hos patienter med en demensdiag-

nose, særligt for beboere i plejeboliger.

Status for forskningen i registerbaserede studier om diagnoser:

I forlængelse af resultaterne mht. diagnoser fra statusrapporten, har NVD vist at:

•

Der er en tydelig geografisk variation i andelen af ældre, som er registeret

med demens.

•

Der er et mindre fald i andelen af nye tilfælde af demens i de seneste år,

hvilket måske kan tilskrives sundere levevis. Det totale antal med demens vil

dog fortsat stige.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm., om status på projekter som vedrører demensområdet, til sundhedsministeren

Status for forskningen i registerbaserede studier om medicinforbrug:

I den seneste forskning har NVD vist følgende:

•

I forlængelse af statusrapportens tal for et højt forbrug af antipsykotika hos

ældre med demens (20 %), har NVD vist, at der er en meget stor geografisk

variation i forbruget at disse lægemidler til mennesker med demens. NVD

har senest publiceret resultater, som viser at antipsykotisk medicin er for-

bundet med 35 % øget dødelighed inden for de nærmeste 6 mdr. efter op-

start. Antipsykotika må kun anvendes i helt særlige tilfælde, og i kort tid pga.

særlig stor risiko for alvorlige bivirkninger hos ældre. NVD tolker resultatet

sådan, at der er et potentiale for at nedbringe forbruget ved et tværsektori-

elt samarbejde og ændringer i kulturen blandt plejepersonale og læger.

•

Forbruget af morfin til ældre mennesker med demens er højt (32 %), til trods

for risiko for alvorlige bivirkninger, særligt hos ældre. Mange, især pleje-

hjemsbeboere, starter direkte på langtidsvirkende produkter, hvilket er i

modstrid med SST’s anbefalinger. Der er stor geografisk variation mht. for-

bruget af morfin. NVD tolker resultaterne sådan, at morfin og morfinlig-

nende stoffer måske anvendes til at berolige ved uro, snarere end at be-

handle smerter. Dette understøttes yderligere af at morfinforbruget steg

samtidig med det fald i antipsykotika forbrug, som blev observeret i perio-

den fra 2000 frem til 2016.

•

Polyfarmaci hos ældre med demens er hyppig og har konsekvenser: 68 % af

ældre med demens (vs. 32 % uden demens) får > 5 lægemidler. Herudover

har NVD vist, at kombination af flere psykofarmaka er forbundet med 55 %

øget risiko for hospitalsindlæggelse.

Det har NVD gjort på området relateret til forskningen - eksempler:

•

NVD har som led i demenshandlingsplanen udviklet og lanceret en ny test

”BASIC”,

som kan anvendes i kommuner og hos praktiserende læger, når der

er mistanke om demens. BASIC udbredes i primær sektor i et projekt, som

afsluttes i 2023, men allerede nu anvendes testen, som har fået en god mod-

tagelse.

•

NVDs netværksmøder for landets hukommelses-klinikker anvendes til har-

monisering af metoder i udredningen og til erfaringsopsamling mht. forbrug

af antipsykotika.

•

Udbredelse af NVD’s ”Værktøjskassen – støtte til et liv med demens” bidra-

ger til mere viden og til incitament til udredning hos mennesker med de-

mens og deres pårørende.

•

NVD har udviklet en særlig guide og hukommelsestest til mennesker fra etni-

ske minoriteter.

•

NVD tilbyder kurser, konferencer og e-learning om udredning og som pæda-

gogisk indsats ved udfordrende adfærd til forskellige målgrupper. NVD ud-

vikler guides

–

som publiceres på hjemmesiden - videnscenterfordemens.dk

Status for forskningen i arvelig demens:

Egentlig arvelig demens er forholdsvist sjældent, men forskning kan bidrage til opda-

gelse af nye behandlingsmuligheder. Flere private fonde og Rigshospitalets Forsk-

ningspuljer har støttet forskningen i arvelig demens ved NVD. Ved Huntingtons syg-

dom, den hyppigste arvelige form for demens, har forskerne som de første i verden

peget på en mulighed for behandling allerede inden sygdommen bryder ud eller i et

meget tidligt stadie af sygdommen, hvilket har lovende perspektiver både for indivi-

det og samfundet. Der søges derfor i øjeblikket midler til afprøvningsforsøg ved tidlig

Side 2

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm., om status på projekter som vedrører demensområdet, til sundhedsministeren

Huntingtons sygdom. Ligeledes har forskere ved NVD lykkedes med at afdække helt

nye mekanismer for hvordan en arvelig form for frontotemporal demens (såkaldt

FTD3) opstår. Der benyttes hudceller, som om-programmeres til stamceller og heref-

ter til nerveceller og immunceller som benyttes i samarbejde med internationale cen-

tre til dels at afprøve forskellige behandlingers virkning på celleniveau, dels afdække

disse sygdoms-mekanismers betydning ved f.eks. Alzheimers sygdom og Parkinsons

sygdom.”

Til den sidste del af spørgsmålet vedrørende regeringens prioriteter ift. ny forskning

inden for demens/Alzheimer, er der indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet:

”Uddannelses-

og Forskningsministeriet oplyser, at forskning inden for demens/ Alz-

heimer-området er prioriteret som en del af en samlet bevilling til sundhedsområdet i

forbindelse med fordeling af forskningsreserverne for 2020, 2021 og 2022, som er

indgået under den nuværende regering. I forskningsreserveaftalen for 2020 er de-

mens specifikt nævnt som en af de store udfordringer relateret til bl.a. psykiatriske og

neurologiske sygdomme, som Danmark står overfor.

Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond oplyser, at de i perioden

fra 2016 til 2022 (t.o.m.

juli 2022)

har udmøntet i alt ca. 109,8 mio. kr. til forsknings-

projekter, som beskæftiger sig med forskning i demens/Alzheimer.

Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har i perioden fra 2016 til 2022 (t.o.m.

juli 2022)

givet

bevillinger til 40 forskningsprojekter for et samlet bevilget beløb på ca. 99,1 mio. kr.,

som beskæftiger sig med forskning i demens/Alzheimer. Det bemærkes, at tallene for

2022 er foreløbige og ikke endeligt valideret.

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Total

Antal bevillinger fra DFF

Bevilget beløb

15.109.693

19.418.166

25.200.270

8.304.653

11.508.034

11.940.938

7.627.704

99.109.458

Anm.: Bevillinger inden for demens og Alzheimer fra 2016 til 2022 er fremsøgt i DFF’s database

via en ords-

øgning på demens/dementia og Alzheimer i bevillingernes populærvidenskabelige beskrivelse på dansk og

abstract på engelsk. Alle fremsøgninger er herefter kvalificeret via en manuel gennemgang. *Tallene for

2022 er foreløbige og ikke endeligt valideret.

Kilde: DFF, 2022

Forskningsprojekterne undersøger primært demens/Alzheimer-sygdomme på celleni-

veau, ved hjælp af genforskning eller med udgangspunkt i kemiske processer i hjer-

nen. To projekter er kohortestudier, to projekter anvender psykologiske metoder

mens ét anvender kunstig intelligens. Projekterne sigter til at forstå årsagerne til syg-

dommen samt at forbedre diagnostik og behandling.

Danmarks Innovationsfond

Side 3

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm., om status på projekter som vedrører demensområdet, til sundhedsministeren

I samme periode har Danmarks Innovationsfond givet fire bevillinger på ca. 1 mio. kr.

under erhvervsforsker-programmet og én bevilling på ca. 6 mio. kr. under forsknings-

og innovationsprogrammet Grand Solutions, hvilket giver et samlet bevilget beløb på

ca. 10,7 mio. kr. til projekter, der beskæftiger sig med forskning i demens/Alzheimer.

Der er bevilget midler til ét projekt i 2017, ét i 2018, ét i 2019 samt to i 2021. Projek-

terne anvender bl.a. psykologiske metoder til at undersøge behov hos patienter og

pårørende og celleforskning med henblik på udvikling af forebyggende behandling

samt Big Data for at muliggøre tidlig diagnosticering og forebyggelse af hospitalsind-

læggelser.”

Jeg henholder mig til bidragene fra Nationalt Videnscenter for Demens og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Amalie Bækgaard Kristiansen

Side 4