SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om de sundhedsfaglige argumenter for, at der i dag findes så store forskelle i, hvordan kommunerne medicinbehandler demenspateinter, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Social- og Ældreudvalget 2021-22

SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 370

Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 1785

Doknr.

562898

Dato

27-04-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 370 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 370:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 21. april 2022 om

medicin til demensramte, jf. SOU alm. del - samrådsspm. P

Svar:

Jeg har vedhæftet det skriftlige grundlag for min tale til samrådet den 21. april

2022 vedrørende forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med

demens.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1. Social- og ældreministerens talepapir til brug for besvarelsen af SOU

alm. del – samrådsspørgsmål P den 21. april 2022.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om de sundhedsfaglige argumenter for, at der i dag findes så store forskelle i, hvordan kommunerne medicinbehandler demenspateinter, til sundhedsministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22

SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 370

Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Besvarelse af SOU alm. del – sam-

rådsspørgsmål P

21. april 2022 kl. 13-14

Social- og Ældreudvalget

Ca. 10 min.

Besvarelse af SOU alm. del – sam-

rådsspørgsmål P

SOU

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og pro-

grampunkt

Samrådsspørgsmål P

Vil ministeren forholde sig til artiklen ”»Medicinsk bæltefiksering« :

Handlingsplan kritiseres for manglende effekt”, fra Jyllands-Po-

sten den 7. februar 2022, hvor det beskrives, hvordan hver femte

demensramte over 65 år medicineres med antipsykotisk medicin,

og vil ministeren i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor gives der fortsat store mængder af antipsykotisk

medicin, når Sundhedsstyrelsen kun i sjældne tilfælde an-

befaler brugen af medicin til demensramte?

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren har

igangsat for at følge op på den demenshandlingsplan, som

Socialdemokratiet var med til at indgå aftale om i 2016,

blandt andet med det mål at mindske brugen af antipsyko-

tisk medicin herunder til demensramte på landets pleje-

hjem?

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for, at der hur-

tigst muligt stoppes med at give antipsykotisk medicin i det

nuværende omfang, når forskningen på området viser, at

risikoen for at dø stiger med 35 procent, hvis personer med

demens behandles med antipsykotisk medicin, og det er

Sundhedsstyrelsens klare anbefaling, at brugen mindskes?

Hvornår regner ministeren med at være i mål med målsæt-

ningen om, at brugen af antipsykotisk medicin halveres fra

udgangspunktet i 2016, da handlingsplanen blev vedtaget?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).

Det talte ord gælder

[Indledning]



Tak for ordet og for at spørge ind til et vigtigt område.



Jeg læste også artiklen i Jyllands-Posten tilbage i februar

og blev ramt af den samme frustration, som jeg forestiller

mig, spørgeren også blev.



At så stor en andel af mennesker med demens – helt op

mod 20 pct. – fortsat får antipsykotisk medicin, er selvføl-

gelig ikke tilfredsstillende.



Og det var ikke det, der var målet – eller håbet, da vi i

fællesskab tilbage i 2016 fastsatte målet om at reducere

forbruget af antipsykotisk medicin til ældre med demens

med 50 pct. frem mod 2025.



Det mål er fastsat, fordi vi ved, at mennesker med de-

mens ofte har ringe effekt af medicinen – og fordi, vi ved,

at der er en lang række bivirkninger forbundet med bru-

gen af antipsykotisk medicin.



I samrådsspørgsmål P spørges der ind til, hvorfor der fort-

sat gives disse store mængder af antipsykotisk medicin,

hvilke initiativer vi har taget for at begrænse brugen, og

hvad vi agter at gøre i fremtiden.



Til sidst spørges der til, hvornår regeringen forventer, at

målet om 50 pct. reduktion i forbruget af antipsykotisk me-

dicin vil være opnået.



Jeg vil besvare de fire delspørgsmål i den rækkefølge, de

er stillet.

[Delspørgsmål 1]



Jeg starter med delspørgsmål 1 om, hvorfor der fortsat gi-

ves store mængder af antipsykotisk medicin, når Sund-

hedsstyrelsen kun i sjældne tilfælde anbefaler brugen af

medicin til demensramte.



Først og fremmest ligger forbruget af antipsykotisk medi-

cin desværre fortsat alt for højt.



Faktum er, at andelen af mennesker med demens, som

får antipsykotisk medicin, har ligget stabilt omkring 19-20

pct. de seneste seks år.



Så selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker

med demens ikke behandles med antipsykotika, må vi

konstatere, at arbejdet med at nedbringe forbruget af anti-

psykotisk medicin er en rigtig kompleks opgave - uden

nogen quick-fix-løsninger.



Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der på basis af erfarin-

gerne fra styrelsens demensrejsehold bl.a. kan nævnes

følgende grunde til, at mennesker med demens både op-

startes og fastholdes på antipsykotisk medicin:

Manglende viden og implementering af de seneste

års anbefalinger i både almen praksis og hjemme-

pleje, hjemmesygeplejen og på plejeboligområdet.

Mangel på tilstrækkelig faglighed og kompetencer

til at arbejde med alternative indsatser til antipsyko-

tisk medicin.

Og så opleves der et pres på ressourcer og udfor-

dringer med mangel på medarbejdere i ældreple-

jen, som i en travl hverdag kan betyde, at plejeop-

gaver prioriteres, og at psykosociale indsatser ned-

prioriteres. Og – må jeg tilføje – bureaukrati og pa-

pirarbejde stjæler også tid til omsorg.



Vi må derfor erkende, at mange års underfinansiering af

ældreplejen og manglende opgør med bureaukratiet har

betydet, at der har været mindre tid til at yde den rette

pleje og omsorg.



Medicin kan og skal ikke erstatte den rette pleje og om-

sorg, for netop den rette pleje og omsorg kan medvirke til

at nedbringe forbruget af medicin hos mennesker med

demens.



Fx ved at sikre, at borgerne i højere grad møder kendte

medarbejdere i deres hverdag. Medarbejdere, som ikke

hver gang starter forfra, fordi det er første gang, de er hos

borgeren. Medarbejdere, der har tid til at have en relation

til borgerne, følger dem i deres hverdag, og også kan op-

dage, hvis borgerens tilstand og behov ændrer sig. Det er

vigtigt for alle ældre, men jo så afgjort også vigtigt for æl-

dre, der har en kognitiv svækkelse som følge af en de-

menssygdom.



Derfor tror jeg grundlæggende også, at en organisering i

faste teams i hjemmeplejen, hvor medarbejderne i højere

grad kender borgeren og dennes behov, kan være med til

at reducere medicinforbruget blandt mennesker med de-

mens, som bor i eget hjem. Arbejdet med faste teams i

hjemmeplejen understøttede vi som bekendt i vores før-

ste finanslov, hvor 7 kommuner fik støtte til at gå i gang

med at udvikle danske udgaver af den hollandske Buurt-

zorg-model for faste, selvstyrende teams, og senest kort

før jul med knap 200 mio. kr. sammen med Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.



Og i arbejdet omkring den nye ældrelov, vil vi også se

nærmere på, hvordan vi bedst muligt understøtter den

rette organisering i ældreplejen, så der skabes mest mu-

ligt kontinuitet for borgerne.



Men herudover er en ordentlig økonomi også en fuld-

stændig grundlæggende forudsætning for, at medarbej-

derne i vores ældrepleje kan yde den rette pleje og om-

sorg til mennesker med demens.



Derfor har regeringen sammen med finanslovspartierne

med finanslovsaftalen for 2021 løftet ældreplejen med 1,8

mia. kr. i alt over fire år, og 0,5 mia. kr. varigt fra 2025 til

højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen.



Og med de seneste tre års økonomiaftaler har vi løftet

kommunernes økonomi med 4,6 mia. kr., så pengene til

velfærden følger med, når vi bliver flere ældre.



Det var også hovedelementet i vores ønske om en ny vel-

færdslov, som jeg desværre kan konstatere, at de blå

partier ikke ønsker at støtte.

[Delspørgsmål 2]



I delspørgsmål 2 spørges der til, hvilke initiativer ministe-

ren har igangsat for at følge op på demenshandlingspla-

nen, blandt andet med det mål at mindske brugen af anti-

psykotisk medicin herunder til demensramte på landets

plejehjem.



Foruden de tiltag, jeg lige har nævnt, har den nuværende

regering sammen med aftalepartierne sat gang i flere an-

dre initiativer, der skal medvirke til at nedbringe forbruget

af antipsykotisk medicin.



Bl.a. med aftalen om udmøntning af reserven til foran-

staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsom-

rådet for 2020-2023, hvor vi har afsat 244,4 mio. kr. til at

videreføre 12 af initiativerne fra demenshandlingsplanen.



Blandt de 12 initiativer, der blev afsat midler til, har sær-

ligt tre initiativer fokus på at nedbringe forbruget af anti-

psykotisk medicin.

Der blev for det første afsat 23,6 mio. kr. til en pulje

til praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af

antipsykotisk medicin.

Der blev også afsat 20 mio. kr. til videreførelse af

Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med særligt

fokus på reduktion af forbruget af antipsykotisk me-

dicin til mennesker med demens. Jeg hæfter mig

ved, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Demens-

rejseholdet indtil nu har observeret en styrket op-

mærksomhed og en reel nedgang i brugen af anti-

psykotisk medicin og større grad af seponering

blandt borgere, som allerede får antipsykotisk me-

dicin.

Derudover blev der afsat 4 mio. kr. til monitore-

rings- og læringsindsatser til nedbringelse af forbru-

get af antipsykotisk medicin til mennesker med de-

mens.



Herudover har vi fra regeringens side sammen med afta-

lepartierne med aftalen om udmøntning af reserven til for-

anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsre-

serven for 2022-2025 afsat 7,5 mio. kr. til, at sundheds-

myndighederne understøtter regionerne og almen praksis

med at nedbringe overforbrug af medicin og undgå uhen-

sigtsmæssigt behandling med medicin.



Samtidig har vi set gode erfaringer med læger, der er fast

tilknyttet på plejehjem. Erfaringerne fra flere plejehjem vi-

ser bl.a., at et centralt element i at lykkes med at ned-

bringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker

med demens er et veletableret samarbejde mellem den

fasttilknyttede plejehjemslæge eller praktiserende læge

og den pågældende plejeenhed.

Derfor er jeg også meget tilfreds med, at det i den nyeste

overenskomstaftale med PLO indgår, at vi skal have flere

plejehjemslæger på landets plejehjem fra 1. januar 2022,

ligesom jeg hæfter mig ved, at der fortsat er fremdrift i im-

plementeringen af ordningen med fasttilknyttede læger på

plejehjem.

[Delspørgsmål 3]



I delspørgsmål 3 spørges der til, hvilke initiativer ministe-

ren vil iværksætte for, at der hurtigst muligt stoppes med

at give antipsykotisk medicin i det nuværende omfang,

når forskningen på området viser, at risikoen for at dø sti-

ger med 35 pct., hvis personer med demens behandles

med antipsykotisk medicin, og det er Sundhedsstyrelsens

klare anbefaling, at brugen mindskes.



Jeg synes, at min besvarelse af delspørgsmål 2 vidner

om, at der allerede er iværksat en række fornuftige tiltag.



Som jeg nævnte, så arbejder Sundhedsstyrelsen fortsat

med en pulje til praksisnært kompetenceløft til nedbrin-

gelse af antipsykotisk medicin. Denne pulje løber til og

med første halvdel af 2023.



Demensrejseholdene er også fortsat i gang ude i kommu-

nerne, og pga. COVID er indsatsen forlænget ind i første

halvår af 2024.



Ligesom sundhedsmyndighedernes arbejde med at un-

derstøtte regionerne og almen praksis i at nedbringe

overforbrug af medicin løber frem til og med 2025.



Der er altså en masse indsatser i gang, som jeg håber

kommer til at kunne give os noget viden og erfaringer om,

hvordan vi kommer tættere på målet om at reducere for-

bruget af antipsykotisk medicin. Derfor vil jeg – sammen

med sundhedsministeren – følge resultaterne af disse ini-

tiativer tæt de kommende år.



Hertil kommer – som også allerede nævnt – den i mine

øjne helt afgørende, grundlæggende finansiering af æld-

replejen og den nære velfærd, samt arbejdet med den

nye Ældrelov og opgøret med bureaukrati og papirar-

bejde, der stjæler tid fra omsorgen og plejen.

[Delspørgsmål 4 - afslutning]



I delspørgsmål 4 spørges der til, hvornår ministeren reg-

ner med at være i mål med målsætningen om, at brugen

af antipsykotisk medicin halveres fra udgangspunktet i

2016, da handlingsplanen blev vedtaget.



Og det var jo et mål, vi dengang satte i fællesskab og var

enige om at arbejde hen imod. Men på trods af de mange

tiltag, der er iværksat, kan vi desværre ikke se dette af-

spejlet i tallene endnu.



Dog er et lille skridt i den rigtige retning, at data tyder på,

at den gennemsnitlige mængde antipsykotika målt i så-

kaldt definerede døgndoser til borgere med demens over

65 år - er faldet siden 2014.



Men jeg vil ikke sidde her og komme med et konkret års-

tal for, hvornår jeg regner med, at vi kommer i mål med

en halvering af forbruget af antipsykotisk medicin til men-

nesker med demens.



Jeg er – ligesom spørgeren – meget optaget af, at vi får

nedbragt medicinforbruget blandt mennesker med de-

mens. For det skylder vi i høj grad dem, det hele handler

om – nemlig borgere med demens.



Tak for ordet.