Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2614733_0001.png
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 412
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2202471
Dok. nr.: 2174535
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
412 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 412:
”Hvordan
vil ministeren i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, sygehuse, almen prak-
sis og kommunerne sikre, at vi får nedbragt brugen af antipsykotisk medicin til ældre
med en demenssygdom, når man ifølge Gunhild Waldemar, klinisk professor i neuro-
logi ved Københavns Universitet, ved, at der er meget begrænset dokumentation af
effekten, og indtagelsen kan medføre stærke bivirkninger hos især særligt ældre
mennesker med demens f.eks. i form af risiko for blodpropper, sløvhed, gangbesvær,
forøget faldrisiko og øget risiko for død?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
Styrelsen for Patientsikkerhed og Social- og Ældreministeriet, som jeg kan henholde
mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Som
led i demenshandlingsplanen har Sundhedsstyrelsen siden 2017 arbejdet med
en række initiativer, for at nå det ambitiøse mål om at nedbringelse af forbruget af
antipsykotisk medicin med 50 % frem mod 2025. Disse inkluderer bl.a. læringsmateri-
ale til fagligt personale, nye nationale kliniske retningslinjer på demensområdet, fag-
lige anbefalinger og videreførelse af demensrejseholdet.”
./.
Der henvises til besvarelsen af SUU alm. del spm. 410, hvor de konkrete indsatser til
nedbringelse af antipsykotisk medicin fremgår.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser:
”Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2018-2019
udarbejdet undervisningsmateriale til
plejehjemspersonale, samt delt materialet i møder med læger i samarbejde med regi-
onerne, til KL’s ældrekonference, Lægedage, Demensdagene og på Demenskoordina-
tionens årsmøde.
Styrelsen planlægger iværksættelse af yderligere initiativer på området i 2022, herun-
der refleksionspunkter om praktiserende lægers fokus på ordination og seponering af
antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom i målepunkterne til al-
men praksis, når der startes tilsyn på området. I forlængelse heraf påtænker styrelsen
at udarbejde læringsmateriale til almen praksis om ordination og seponering af anti-
psykotisk medicin til mennesker med demenssygdom.
Styrelsen har taget kontakt til KiAP (Kvalitet i Almen Praksis), som udbyder lærings-
pakker om forskellige faglige emner til læger, der er organiseret i klynger nationalt.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om de sundhedsfaglige argumenter for, at der i dag findes så store forskelle i, hvordan kommunerne medicinbehandler demenspateinter, til sundhedsministeren
Efter aftale med KiAP er styrelsen ved at udarbejde
et forslag til en ’klyngepakke’ (læ-
ringsmodul) om antipsykotisk medicin og demens, som KiAP herefter vil vurdere, om
de vil udbyde i deres pakkekatalog
Styrelsen ser også på mulighederne for at bruge det eksisterende undervisningsmate-
riale
på sundhedsuddannelserne.”
Social- og Ældreministeriet oplyser:
”Der er over de seneste år iværksat en række initiativer på demensområdet, der skal
medvirke til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med de-
mens. Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 blev aftalepartierne enige om fortsat at
understøtte nogle af indsatserne i demenshandlingsplanen. Der blev prioriteret i alt
244,4 mio. kr. til 12 konkrete initiativer, hvoraf særligt tre initiativer har fokus på at
nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Der blev for
det første afsat 23,6 mio. kr. til en pulje til praksisnært kompetenceløft til nedbrin-
gelse af antipsykotisk medicin. Der blev også afsat 20 mio. kr. til videreførelse af
Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med særligt fokus på reduktion af forbruget af
antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Derudover blev der afsat 4 mio. kr.
til monitorerings- og læringsindsatser til nedbringelse af forbruget af antipsykotisk
medicin til mennesker med demens. Der er altså flere indsatser i gang, som løber
henover de kommende par år.
Men ud over de konkrete indsatser, som er blevet iværksat for at reducere forbruget
af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, så er der grundlæggende brug
for at gentænke ældreplejen, så der bliver mere tid til omsorg og nærvær
–
og så re-
lationen mellem borgeren og medarbejderen kommer endnu mere i centrum i fremti-
dens ældrepleje.
Og et vigtigt element heri er at sikre, at borgerne i højere grad møder færre og
kendte medarbejdere i deres hverdag, som ikke hver gang starter forfra, fordi det er
første gang, de er hos borgeren, og som har tid til at have en relation til borgerne, og
også kan opdage, hvis borgerens tilstand og behov ændrer sig. Det er vigtigt for alle
ældre, men også særligt vigtigt for ældre, der har en kognitiv svækkelse som følge af
en demenssygdom.
Med finansloven for 2020 blev der afsat midler til at 7 kommuner kunne gå i gang
med at udvikle danske udgaver af den hollandske Buurtzorg-model for faste, selvsty-
rende teams, og med finansloven for 2021 blev der afsat knap 200 mio. kr. til arbej-
det med faste selvstyrende teams i hjemmeplejen.
Og i arbejdet omkring den nye ældrelov, vil vi fra regeringens side også se nærmere
på, hvordan vi bedst muligt understøtter den rette organisering i ældreplejen, så der
skabes mest mulig kontinuitet
og tryghed for borgerne.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Evina Heydari
Side 2