Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 411
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2202471
Dok. nr.: 2174532
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
411 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 411:
”Hvad
er forklaringen på, at man ikke har fået nedbragt brugen af den antipsykotiske
medicin som aftalt i 2016?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen og Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg kan henholde mig til. Sundhedsstyrel-
sen oplyser:
”Antipsykotisk medicin anvendes i forskellige situationer i behandling af mennesker
med demens, og i nogle tilfælde kan behandling med antipsykotisk medicin være
nødvendig. Antipsykotisk medicin gives ofte for at dæmpe udadreagerende adfærd,
når en borger er agiteret eller aggressiv og til fare for sig selv eller andre, eller ved
pinefulde psykotiske symptomer som fx hallucinationer.
Når der anvendes antipsykotisk medicin, sker det for at udnytte den beroligende virk-
ning for at dæmpe den udadreagerende adfærd. Men i disse tilfælde vil man ofte ikke
vide, hvad den underliggende årsag til mistrivslen var. Det kan være somatisk syg-
dom, infektioner, medicinbivirkninger eller reaktioner på uhensigtsmæssig tilrette-
læggelse af de plejefaglige indsatser eller udækkede psykologiske og sociale behov. I
mange situationer er antipsykotisk medicin derfor ikke den rette behandling.
Det anbefales derfor, at man laver en systematisk årsagsanalyse som afdækker de
bagvedliggende årsager til adfærden og derefter som førstevalg afprøver non-farma-
kologiske tiltag som socialpædagogiske indsatser og personcentreret omsorg og mål-
rettet pleje, som kan forebygge unødig anvendelse af antipsykotisk medicin. Samtidig
er det afgørende generelt at arbejde forebyggende med at forstå og tilrettelægge
pleje og omsorgen, så den på bedst mulig vis kan støtte og tilgodese den enkeltes be-
hov og trivsel.
Sundhedsstyrelsens demensrejsehold har siden 2016 været ude i en lang række kom-
muner. Siden 2020 har rejseholdet haft særligt fokus på arbejdet med kommuner og
almen praksis ift. at nedbringeforbruget af antipsykotisk medicin for mennesker med
demens i praksis. Rejseholdet har i praksis stødt på en række grunde til, at borgere
med demens ofte får antipsykotisk medicin og ikke seponeres. Det kan bl.a. skyldes
begrænset viden om og implementering af de seneste års anbefalinger i både almen
praksis og hjemmepleje, hjemmesygeplejen og på plejeboligområdet, herunder be-