Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-08-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2208302
Dok. nr.: 2365639
Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 821
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 821:
”Vil
ministeren forklare de sundhedsfaglige argumenter for, at der i dag findes så
store forskelle i, hvordan kommunerne medicinbehandler demenspatienter? Ministe-
ren bedes også hente Sundhedsstyrelsens vurdering i forhold til, om der er sundheds-
faglige hensyn, der kan argumentere for, at man f.eks. i Albertslunds Kommune giver
mere end hver anden demente plejehjemsbeboer antipsykotisk medicin?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg hen-
holder mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Sundhedsstyrelsen
vil indledningsvis bemærke, at arbejdet med at nedbringe forbru-
get af antipsykotisk medicin er en kompleks opgave, hvor mange faglige aktører er in-
volveret. Arbejdet består dels i at forebygge, at antipsykotisk medicin unødigt anven-
des, og dels i seponering af medicin, der allerede gives til mennesker med demens.
Det er således ikke kommunerne alene, der er ansvarlige for behandling af personer
med demens, herunder plejehjemsbeboere. Antipsykotisk medicin vil altid være ordi-
neret af en læge.
Sundhedsstyrelsen har gennem de senere år lavet flere nationale kliniske retningslin-
jer, som omhandler antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Heri fremgår,
at det frarådes at anvende antipsykotisk medicin til behandling af aggressiv eller psy-
kotisk adfærd hos personer med demens. De eneste tilfælde hvor medicinen kan an-
vendes
–
efter nøje overvejelser af forventede effekter og bivirkninger
–
er hvis de
psykotiske symptomer, fx hallucinationer, er pinefulde for patienten, eller hvis pati-
enten er til fare for sig selv eller andre. I stedet for medicinsk behandling bør den
udadreagerende adfærd håndteres gennem socialpædagogiske indsatser.
Der er umiddelbart ingen sundhedsfaglige argumenter for de store forskelle mellem
kommunerne i antallet af plejehjemsbeboere med demens, der får behandling med
antipsykotisk medicin.
Da der er kommunalt selvstyre kan forskellene muligvis til dels forklares ved forskellig
prioritering i kommunerne, fx i forhold til socialpædagogiske kompetencer i ældreple-
jen, ligesom samarbejdet mellem de involverede faglige aktører og implementerings-
graden af Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan variere.