Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2483088_0001.png
Folketinget
Sundhedsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. november 2021
Strafferetskontoret
Freja Thorup Aahauge
2021-0032/48-0026
2196364
Besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Sundhedsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om kommentar til henvendelse omdelt på SUU alm. del - bilag 34, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til problemstillingen beskrevet i
SUU alm. del – bilag 34, og kan ministeren oplyse, om det er en
problemstilling som ministeren vil gøre noget ved?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Retslægerådet, som jeg kan henholde mig til:
”Retslægerådet kan indledningsvis oplyse, at Retslægerådets
opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn
til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsfor-
hold, jf. § 1 i lov om Retslægerådet (lov nr. 60 af 25. marts
1961).
I sager omhandlende persongruppen omtalt i Rigsadvokatmed-
delelsen ”Psykisk afvigende kriminelle” påser anklagemyndig-
heden, at en idømt foranstaltning ikke opretholdes i længere tid
og videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1.
Denne typer sager kan anklagemyndigheden forelægge for Rets-
lægerådet.
I sager om foranstaltningsændringer udtaler Retslægerådet sig
på baggrund af anklagemyndighedens anmodning, de stillede
spørgsmål samt de medfølgende sagsakter, herunder alle læge-
lige erklæringer og udtalelser.
Anklagemyndighedens spørgsmål i denne sagstype vedrører
sædvanligvis, om det findes påkrævet for at forebygge yderli-
gere lovovertrædelser, at den dømte fortsat er undergivet den
idømte foranstaltning, eller om den kan ophæves eller bør æn-
dres i medfør af straffelovens § 72, stk. 1.
På baggrund af de fremsendte akter foretager Retslægerådet en
selvstændig og konkret lægefaglig vurdering af den dømtes psy-
kiske tilstand og udarbejder en udtalelse til brug for rettens be-
handling. Udtalelsens anbefaling udformes som udgangspunkt
med brug af formuleringerne anført i Rigsadvokatmeddelelsen,
der beskriver to hovedkategorier af strafferetlige foranstaltnin-
ger, som udmøntes i regionerne (i psykiatrien) og kommunerne.
Anklagemyndighedens anmodning angår sædvanligvis lem-
pelse til en mindre indgribende foranstaltning inden for samme
hovedkategori, om end skærpelse også er en mulighed.
I sager, hvor en foranstaltningsdømt er fundet skyldig i person-
farlig kriminalitet, vurderer Retslægerådet særligt, om den
Side 2/3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om kommentar til henvendelse omdelt på SUU alm. del - bilag 34, til justitsministeren
dømte udgør en fortsat potentiel farlighed for omgivelserne.
Denne farlighedsvurdering indgår med betydelig vægt i rådets
anbefaling af, hvorvidt den idømte foranstaltning kan ændres.
Retslægerådet vil i disse tilfælde også lægge vægt på, hvad der
konkret anses for formålstjenligt i forhold til imødegåelse af ri-
sikoen for ny ligeartet kriminalitet.
Hvis Retslægerådets sagkyndige i den konkrete sag ikke er
enige i den erklæringsgivende læges vurdering, vil rådet som
udgangspunkt anmode om den erklæringsgivende læges be-
mærkninger til den udtalelse, som rådet påtænker at afgive.
Besvarelse af et generelt spørgsmål om, hvorvidt en konkret for-
anstaltning ”giver mening” eller er ”hensigtsmæssig”, ligger
som udgangspunkt uden for Retslægerådets kompetenceom-
råde.
For en beskrivelse af rådets anbefalinger i sager om personer
med henholdsvis mental retardering, svag begavelse (sinkesta-
dium) og/eller autisme henvises til Justitsministeriets besvarelse
af 21. april 2020 af spørgsmål nr. 589 (Alm del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Der kan desuden henvises til Retslægerådets Årsberetninger for
2019 og 2020.”
Side 3/3