SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm., om det er rimeligt at bruge 3 1/2 år på et tværministerielt arbejde, mens folk bliver syge og dør af legionella, til indenrigs- og boligministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19

TRU Alm.del - Bilag 93, SUU Alm.del - Bilag 113

Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato

J. nr.

20. november 2018

2018-4622

Redegørelse

–

Status for tværministerielt arbejde om legionella-

smitte

1 Indledning og baggrund

Dansk Folkeparti har den 23. marts 2018 fremsat et forslag til folketingsbeslut-

ning (B125) om nedbringelse af risikoen for at blive smittet med legionella fra

varmtvandssystemer i Danmark. Formålet med beslutningsforslaget var at mi-

nimere risikoen for at blive smittet med legionellabakterier.

B 125 blev henvist til udvalgsbehandling, da der på nuværende tidspunkt ikke

foreligger nogen konkret forklaring på det stigende antal registrerede tilfælde

af legionella i Danmark, og emnet er dermed ikke analyseret tilbundsgående.

På den baggrund gennemføres et tværministerielt arbejde i tråd med beslut-

ningsforslaget, som skal kortlægge legionellatilfældene og årsagerne til smitte.

Det er i den forbindelse afgørende at afklare årsager til det stigende antal legio-

nellasmittede, før der tages stilling til, hvilke tiltag der kan afhjælpe problemet.

I overensstemmelse med besvarelsen af TRU B125 spørgsmål 1 skal transport-,

bygnings- og boligministeren sende en status for det tværministerielle arbejde

til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget primo oktober 2018.

2 Status for det tværministerielle arbejde

Sundheds- og Ældreministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

har som led i det tværministerielle arbejde kortlagt den nuværende viden om

legionellasmitte. På den baggrund har det været muligt at konkretisere, hvilke

undersøgelser som vil kunne bidrage til afklaring af årsager til det øgede antal

legionellasmittede.

En beskrivelse af den kortlagte viden i regi af det tværministerielle arbejde

samt forslag til mulige undersøgelser, der vil kunne bidrage til afklaring af år-

sager til det øgede antal legionellasmittede, beskrives nedenfor.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm., om det er rimeligt at bruge 3 1/2 år på et tværministerielt arbejde, mens folk bliver syge og dør af legionella, til indenrigs- og boligministeren

2.1 Igangsættelse af informationsindsats med fokus på reduktion i

smitterisiko

I lyset af stigningen i antallet af smittede med legionærsygdom, jf. afsnit 3.1

nedenfor, vurderes der at være behov for en informationsindsats målrettet

bygningsejere i form af kommuner, regioner samt borgere og virksomheder mv.

Transport-, bygnings- og boligministeren vil på den baggrund skrive til kom-

muner og regioner for at informere om risikoen for legionella i vandinstallatio-

nerne, kravene til installationer i byggelovgivningen, og hvordan risikoen kan

nedbringes. Formålet er blandt andet at sætte fokus på plejehjem, hospitaler,

institutioner mv., hvor der kan være borgere, som er særligt udsatte. Endelig vil

kommuner og regioner blive bedt om at redegøre for, om de har en politik for,

hvordan gode råd til at mindske risikoen for legionellasmitte når ud til kom-

munernes og regioners institutioner, herunder til plejehjem og hospitaler.

Der vil i forlængelse af ovenstående også blive iværksat en bredere informati-

onsindsats til borgere, institutioner, virksomheder samt andre relevante byg-

ningsejere som fx almene boligforeninger, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-

sen vil informere om risikoen for legionella og vejlede om forebyggende tiltag

med henblik på at reducere smitterisikoen.

3 Redegørelse for nuværende viden om legionellasmitte

Afsnittet redegør for den kortlagte viden i regi af det tværministerielle arbejde.

3.1 Forekomster i Danmark

Langt de fleste tilfælde af legionærsygdom i Danmark er sporadiske, dvs. en-

keltstående tilfælde. Der mangler evidensbaseret viden om mange af disse til-

fælde, men for så vidt angår tal fra 2017, hvor der i alt var 133 dyrkningspåviste

tilfælde, har Statens Serum Institut kendskab til, at der blev undersøgt vand-

prøver (foretaget smitteopsporing) for 38 tilfælde. Disse viser følgende:

Dyrkningspåviste legionellatilfælde i 2017 fordelt på smittekilde

Vand fra eget hjem

Ophold på plejehjem

Ophold på hospital

Ukendt

Kilde: Statens Serum Institut.

Side 2/17

Udbrud af legionærsygdom, hvor der for flere patienter er påvist smitte fra den

samme kilde, ses relativt ofte i udlandet, men mindre udbrud er også påvist

herhjemme. De danske udbrud af smitte er sket på hospitaler, via offentlige

brusebade og brugsvand i ejendomme med samme vandforsyning, herunder på

plejehjem. I udlandet er der set smitte fra køletårne, hvor der i nogle tilfælde

har været dokumenteret udbrud med flere hundrede smittede.

Der er igennem de senere år sket en stigning i antallet af anmeldte tilfælde af

legionærsygdom i Danmark. Dette ses i nedenstående tabel.

Antal anmeldte tilfælde af legionærsyg-

dom pr. år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

127

113

158

185

170

278

201

Side 3/17

Note: Tabellen viser alle anmeldte tilfælde af legionærsygdom, hvor smitte er sket i Danmark

eller under rejse til udlandet. Det er ikke alle tilfælde, der dyrkes/dyrkningsverificeres, da

diagnosen også kan stilles på andre måder, fx urintest eller PCR.

Tallet

for 2018 er foreløbigt og dækker perioden 1. januar-6. november 2018.

Kilde: Statens Serum Institut.

Incidensen i Danmark var på knapt 50 tilfælde pr. million i 2017. Til sammen-

ligning påvises der i de fleste andre europæiske lande med god diagnostik og

god overvågning fra 10 til 30 tilfælde pr. million pr. år.

Overordnet er der tre mulige årsager til, at der registreres en stigning:

Der er reelt en stigning i antal tilfælde.

2. Der påvises flere tilfælde pga. forbedret eller/og intensiveret diagno-

stik.

3. Overvågningen/indrapporteringen er forbedret, så der registreres flere

af de diagnosticerede tilfælde.

Det vurderes, at alle tre faktorer spiller en rolle, således at der rent faktisk også

er sket en reel stigning i antal tilfælde, særligt i 2017. Generelt svinger antallet

af sygdomstilfælde fra år til år, men der ses en tendens til, at år med mange

legionellatilfælde er begyndt at optræde hyppigere.

2017 var et år med exceptionelt mange tilfælde. Som det fremgår af nedenstå-

ende tabel, steg antallet af legionellatilfælde, hvor smitte skete i Danmark, i de

fleste landsdele sammenlignet med 2016 på nær København by, Nordjylland og

Bornholm, og der var kun en beskeden stigning i Vestjylland. Stigningen har

dog ikke været jævnt fordelt. I 2017 var det primært områder, der i forvejen

havde høje incidenser, hvor der skete de mest markante stigninger, herunder

exceptionelt høje incidenser i Østjylland med ca. 5,3 tilfælde pr. 100.000 ind-

byggere og Fyn med ca. 7,3 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Omvendt oplevede

de landsdele, der i forvejen havde en lav incidens, en meget beskeden eller in-

gen stigning.

Antal tilfælde og incidens pr. 100.000 indbyggere af legionellatil-

fælde, hvor smitte er sket i Danmark fordelt på landsdel

Region

Landsdel

Antal

Incidens

2017

2016

2015

Hovedstaden

København by

Københavns om-

egn

Nordsjælland

Bornholm

Østsjælland

Vest- og Sydsjæl-

land

Fyn

Sydjylland

Østjylland

Vestjylland

Nordjylland

I alt

210

1,1

2,6

4,6

0,0

4,5

3,8

7,3

4,0

5,3

2,1

2,2

3,6

2,1

1,1

1,5

2,5

1,6

1,9

4,9

2,9

2,5

1,9

2,2

2,3

1,2

1,3

2,9

2,5

3,3

3,1

8,0

2,4

2,8

1,2

0,9

2,6

Side 4/17

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Note:

Der var et udbrud i 2015, hvilket bidrager til den høje incidens.

Omfatter

kun legionellatilfælde, hvor smitte er sket i Danmark.

Kilde: Statens Serum Institut.

Årsagen til stigningen og den regionale variation er ikke afdækket.

På europæisk plan er der langt flere tilfælde sommer/efterår end vinter/forår.

Denne tendens er ikke altid så tydelig i Danmark.

3.2 Kort om sygdom og smitte med legionella

Bakterien Legionella pneumophila (og i sjældne tilfælde andre legionella-arter)

kan forårsage sygdom i form af en lungebetændelse, der benævnes legionær-

sygdom eller legionella pneumoni. Sygdommen har en høj dødelighed på 10-15

pct. Blandt de tilfælde, der smittes under udlandsrejse, er dødeligheden dog

under 5 pct., mens den er op til 30 pct. for personer, der smittes under hospi-

talsindlæggelse.

Legionella-bakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand. Smitten kan

ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med legionella-

bakterier. Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der

flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste

smittevej herhjemme. Person-til-person smitte forekommer ikke.

Legionærsygdom rammer specielt ældre og svækkede personer og omtrent

dobbelt så hyppigt mænd som kvinder.

Drikkevand kan være en mulig, men sjælden smittekilde. Dette kan være af

betydning for fx sondeernærede, nyopererede og apopleksipatienter, der kan

have problemer med fejlsynkning og dermed kan aspirere legionella-

kontamineret drikkevand til luftvejene.

Miljøstyrelsen foretog i en rapport i 2004 en risikovurdering af de kilder, der

vides eller mistænkes for at kunne udgøre en risiko for smitte med legionella.

Det konkluderedes, at nedennævnte områder måtte betragtes som særligt pro-

blematiske:



dårligt vedligeholdte spabade

varmtvandssystemer

–

især brusere

–

med for lave temperaturer

dårligt vedligeholdte isterningmaskiner

forblandingstanke

højtryksspuling med legionellaholdigt vand eller spuling af overflader

med biofilm

køletårne

visse befugtningsanlæg

Side 5/17



Hospitalers vandforsyning udgør en speciel risiko, idet man dels har store

komplekse varmtvandssystemer med mange tapsteder (brusere, vandhaner

m.v.), hvor vandet ikke konstant cirkulerer, dels har man en høj koncentration

af ældre og svækkede personer med forhøjet modtagelighed.

3.3 Viden om legionellasmitte i vandinstallationer

Legionærsygdom kan opstå, når forstøvet vand, dvs. aerosoler, inficeret med

legionella indåndes. En smittekilde kan fx være brugsvand fra spabade, bruse-

bade eller befugtningsanlæg i supermarkeder, aerosoler fra tandlægers hurtigt-

roterende bor, fontæner, køletårne etc. Fejlsynkning af vand forurenet med

legionellabakterier kan også (men sjældent) give anledning til sygdom.

Legionella kan formere sig i vandinstallationers biofilm, som er et lag af for-

skellige mikroorganismer samt andre organiske materialer, som findes på in-

dersiden af rør og beholdere.

Legionella formerer sig normalt ved temperaturer mellem 20°C og 45°C, og

begynder oftest at dø ved 50°C. Legionella trives derfor ofte godt i varmtvands-

systemer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt højt niveau eller i

drikkevandsinstallationer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt

lavt niveau.

Øvrige forhold, der har en positiv effekt på væksten af legionella, er stilleståen-

de vand, fx i rør-ender eller ved lav vandgennemstrømning, der kan opstå som

følge af kalkudfældninger og rust i vandinstallationer.

Ved etablering af vandbesparende foranstaltninger reduceres vandforbruget, og

derved forlænges vandets opholdstider i det eksisterende varmtvandssystem.

Dette kan, kombineret med energisparende tiltag som lav fremløbstemperatur

og lave driftstemperaturer under 55°C, øge bakteriernes vækstbetingelser og

dermed forekomsten af legionella.

Desuden kan visse materialer give anledning til vækst af legionella. Det er bl.a.

veldokumenteret, at gummimaterialer ved kontakt med vand afgiver stoffer,

som kan give kraftig mikrobiologisk vækst, inklusive vækst af legionella.

Viden om forebyggelse af legionella i vandinstallationer

Forebyggelse af legionella i vandinstallationer sker fortrinsvis ved regulering af

vandtemperatur, minimering af opholdstiden af vandet i rørene og valg af ma-

terialer i vandinstallationen. Nedenfor er de forebyggende foranstaltninger

nærmere udspecificeret.

Regulering af temperatur:



Vandet i varmtvandsbeholdere bør holdes på 60°C.

Vandtemperaturen ved fjerneste tapsted bør ikke være under 50°C, og

temperaturen bør opnås efter 10-20 sekunder.

Returtemperatur i varmtvandsbeholderen bør ikke være under 50°C.

Centrale blandingsanlæg, hvor varmt og koldt vand blandes til tempe-

raturer under 50°C og herefter distribueres, bør undgås.

Varmtvandsrør skal isoleres med henblik på at undgå varmetab og på-

virkning af koldtvandsledninger. Koldtvandsrør bør ligeledes isoleres

for at undgå varmepåvirkning.

Cirkulationsanlæg, som nedsætter opholdstiden af vandet i rørene, bør

foretrækkes.

Side 6/17



Opholdstider i vandinstallationen:



Varmtvandssystemer bør dimensioneres efter det aktuelle forbrug, så

vandets opholdstid i systemet minimeres.

Ledningsnettets fremløbs- og cirkulationsledninger bør udføres så kort

og direkte som muligt

–

både ved nyanlæg og renovering.

Anlæg bør opstilles og indstilles som anvist af rådgiver.

Udslamning af varmtvandsbeholderen i anlæg i store ejendomme bør

foretages mindst en gang om ugen.

Varmtvandsbeholderes indersider og varmespiraler bør renses og af-

kalkes årligt. Korrosionsbeskyttelsen bør ligeledes efterses årligt.

Blinde rørstrækninger bør fjernes.

Ledninger, som ikke anvendes, bør afskæres fra systemet så tæt som

muligt på den ledning, der er i brug.

Side 7/17



Materialevalg:



Der skal anvendes materialer og pakninger i vandinstallationer, der ik-

ke har en positiv effekt for legionellabakteriernes overlevelse og vækst.

Ud over disse tiltag er der muligheder for aktivt at behandle vandet med kemi-

kalier for at forebygge eller bekæmpe væksten af legionellabakterier.

3.4 Organisering og indsatsen ved tilfælde af legionærsygdom i

Danmark

3.4.1 Anmeldelse

Legionærsygdom er en anmeldelsespligtig sygdom. En læge, der behand-

ler/diagnosticerer et tilfælde af legionærsygdom, skal anmelde dette skriftligt

til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

3.4.2 Smitteopsporing

Statens Serum Institut foretager en systematisk registrering af anmeldte tilfæl-

de, der så vidt muligt opdeles i følgende smittekategorier: A) rejseassocieret

legionærsygdom, B) hospitals-/institution associeret legionærsygdom og C)

samfundserhvervet legionærsygdom.

Ved formodet rejseassocieret legionærsygdom (ophold i udlandet) indhenter

Statens Serum Institut yderligere oplysninger fra patienten. Oplysningerne

videregives til det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol

(ECDC), som orienterer sundhedsmyndighederne i smittelandet.

Hvis smitten antages at være hospitals/institutionsassocieret eller samfundser-

hvervet, indhenter Styrelsen for Patientsikkerhed yderligere oplysninger fra

patienten og orienterer andre instanser, som følger:



Hospital: Hospitalsledelsen og Statens Serum Institut.

Institution, plejebolig, sportshal, svømmehal, lejebolig, vandforstøver

mm: Kommunen.

Anden arbejdsplads: Arbejdstilsynet.

Hotel, campingplads eller lignende i Danmark: Hotel/campingplads og

kommunen samt Statens Serum Institut.

Ejerbolig: Boligejer rådgives, og kommunen informeres kun efter aftale

med patienten.

Tandlægeklinikker: Tandklinikken og kommunen.

Side 8/17



Det skal bemærkes, at det ikke altid er muligt at bestemme smittekilden.

3.4.3 Overvågning og opklaring af sygdomsophobning

Statens Serum Institut registrerer alle anmeldte tilfælde af legionærsygdom på

bopæl og evt. indlæggelsessted. Det er herved muligt at erkende, om der sker en

ophobning af tilfælde i et nærområde. Såfremt dette er tilfældet, kan der udta-

ges vandprøver til dyrkning af legionella. Statens Serum Institut kan foretage

nærmere karakteristik af legionellabakterier i prøver fra patienter og vandsy-

stemer for at bestemme, om der er en sammenhæng mellem tilfældene og med

de mulige smittekilder.

Herudover typebestemmer Statens Serum Institut alle kliniske legionella-

isolater, som dyrkes fra patienter med legionærsygdom for at overvåge, om der

kan påvises ophobninger af bestemte typer i tid og rum, hvilket kan være indi-

kation på udbrud. Bakterierne påvises ved dyrkning i knap halvdelen af tilfæl-

dene.

Statens Serum Institut samarbejder med Styrelsen for Patientsikkerhed og

kommunale myndigheder om opklaringen af sygdomsophobning i Danmark.

3.4.4 Forebyggende foranstaltninger mod yderligere smitte

Såfremt der påvises smitte med legionellabakterier fra et vandsystem, har eje-

ren af bygningen ansvar for at udbedre forholdene. Dette kan ske ved en risiko-

vurdering ud fra en gennemgang af vandforsyningen, herunder måling af tem-

peraturer på det varme og kolde vand, vandprøver med henblik på påvisning af

legionella, dimensionering af varmtvandsbeholdere, flow etc.

Kommunen kan med hjemmel i byggelovgivningen påbyde bygningsejeren at

udbedre forhold, der udgør en helbredsmæssig risiko. Arbejdstilsynet kan gøre

tilsvarende over for virksomheder med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen.

Kommuner og Arbejdstilsynet vejledes i helbredsmæssige forhold af Styrelsen

for Patientsikkerhed.

3.5 Lovgivningsmæssige krav

3.5.1 Lovgivningen inden for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets res-

sort.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter regler om projektering, udførelse

samt drift og vedligehold af vandinstallationer i boliger og andre bygninger.

Det følger af byggeloven, jf. § 17, at den til enhver tid værende ejer af en byg-

ning har det juridiske ansvar for, at bygningen er i lovlig stand.

Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og skal, jf. byggelovens § 16C, i

tilfælde af, at denne bliver opmærksom på et ulovligt forhold, søge forholdet

lovliggjort og tage de nødvendige skridt for at få sagen fuldt oplyst og træffe en

afgørelse i sagen. Afhængig af den konkrete sag kan kommunalbestyrelsen fx

træffe afgørelse om, at der skal ske udbedring af vandinstallationerne i bygnin-

gen med henblik på at minimere risikoen for vækst af legionellabakterier og

bekæmpe legionella.

I bygningsreglementet, som har hjemmel i byggeloven, er der krav, der speci-

fikt skal sikre, at væksten af bakterier, herunder legionella, begrænses mest

muligt dels for vandinstallationer for brugsvand og dels for brugsvandsanlæg.

Jf. § 405, stk. 1, nr. 1, er kravene for projektering og udførelse af vandinstallati-

oner at:

”Vandinstallationer

skal projekteres og udføres, så de kan fungere

uden risiko for personers sundhed som følge af bakterievækst, herunder legi-

onella i vandet.”

Jf. § 388 er kravene for installationer til varme- og køleanlæg, herunder køle-

tårne, at:

”Brugsvandsanlæg

skal dimensioneres og udføres, så risikoen for

vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres. Dimensionering og

udførelse skal ske som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger og i

overensstemmelse med kapitel 21.”

For at sikre, at der ikke opstår betingelser for vækst af bakterier på grund af

forringet vandgennemstrømning i fordelingsnettet, er der i bygningsreglemen-

tet § 411 angivet:

”Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyn

Side 9/17

til varmtvandstapstedernes antal og anvendelse kunne yde en tilstrækkelig

vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. Ved

de tapsteder, hvor der er behov for varmt vand, skal der være en passende

varmtvandstemperatur til stede uden besværende ventetid under hensyn til

energiforbrug,

vandforbrug og hyppigheden af installationens brug.”

Desuden skal der sikres mod stillestående vand, fx i rørender, idet der i byg-

ningsreglementets § 419, stk. 5, er angivet:

”Ubenyttede installationer skal

afmonteres den del af installationen, som er i brug for at forhindre bakterie-

vækst mv. Afmonteringen skal ske umiddelbart ved afgrening fra den del af

installationen, som er i brug.”

For at temperaturen forbliver tilstrækkelig høj for varmtvandsinstallationer og

brugsanlæg er der i bygningsreglementet, jf. § 414 og § 390, krav om at:

”…

Installationer skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse

med DS 452 Termisk isolering af tekniske

installationer”.

For at sikre, at vandtemperaturen er tilstrækkeligt kold for drikke-

vandsinstallationer, er der i bygningsreglementet, jf. § 410, anført at:

”Vandin-

stallationer skal udformes, placeres og isoleres, så unødige temperaturstig-

ninger af det kolde vand undgås.”

Inden ibrugtagning af et nyinstalleret varme- og køleanlæg skal det kontrolle-

res, at anlægget ved en funktionsafprøvning er projekteret og installeret såle-

des, at bygningsreglementets krav, jf. § 391, til indregulering og styring er over-

holdt.

For byggevarer, der anvendes til vandinstallationer skal det sikres, at disse ikke

genererer vækst af mikroorganismer, idet der, jf. bygningsreglementets § 416,

gælder, at:

”Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver

sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarv-

ning eller generende vækst af mikroorganismer. Kravet vedrører alle materi-

aler, der indgår i installationen, f.eks.

rør, armaturer og pakninger.”

For byggevarer i kontakt med drikkevand gælder specifikt, jf. bygningsregle-

mentets § 417, at disse skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i

henhold til Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt

med drikkevand. Godkendelsen af byggevarer i kontakt med drikkevand skal

sikre, at byggevaren ikke afgiver farlige stoffer til drikkevandet eller genererer

bakterievækst.

Endelig følger det af bygningsreglementet, at drift og vedligehold af vandinstal-

lationer, jf. § 419, og brugsanlæg, jf. § 392, uanset opførelsestidspunktet, skal

sikre, at vandinstallationer og brugsanlæg kan fungere uden risiko for perso-

ners sundhed som følge af bakterievækst, herunder legionella. Det vil sige, at

Side 10/17

man som bygningsejer bl.a. har pligt til at sikre, at risikoen for vækst af legio-

nella i varmtvandsinstallationer minimeres.

Kravet om vedligeholdelse af tekniske installationer gælder for både nye og

eksisterende bygninger.

I bygningsreglementet er der til de enkelte kapitler tilhørende vejledningstek-

ster. Desuden er der i bygningsreglementet henvisninger til følgende eksterne

vejledninger og normer, der skal/kan anvendes for at opfylde funktionskrav

eller specifikke krav angivet i bygningsreglementet:



DS 439: Norm for vandinstallationer (vejledning)

DS 469: Varme- og køleanlæg i bygninger (krav)

DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer (krav)

Rørcenter-anvisning 017: Legionella, Installationsprincipper og be-

kæmpelsesmetoder (vejledning)

Side 11/17

I videst muligt omfang tilstræbes at anvende europæiske harmoniserede nor-

mer, når disse stemmer overens med dansk byggeskik.

Der foreligger en serie af europæiske normer for drikkevandsinstallationer i

bygninger, EN 806, der angiver retningslinjer for projektering, installation

samt drift og vedligehold af drikkevandsinstallationer.

Der er dog visse forhold, som gør, at EN 806-serien ikke umiddelbart anvendes

i Danmark, hvorfor der er udarbejdet en dansk norm for vandinstallationer, DS

439.

Fx er der i bygningsreglementets § 404 angivet, at

”Vandinstallationer skal

dimensioneres som anvist i DS 439 Norm for vandinstallationer, afsnit 2, eller

på en måde, som på tilsvarende vis sikrer vandforsyning til de enkelte tapste-

der under hensyn til bygningens og installationens anvendelse.”

Denne norm stemmer ikke helt overens med den europæiske norm EN 806-

serien på visse områder, bl.a. som angivet nedenfor.



Den danske standard DS 439 opererer med et beregningsmæssigt lave-

re vandforbrug, hvilket resulterer i mindre rørdimensioner og giver

herved en hurtigere vandstrøm og mindre opholdstid i brugsvandsin-

stallationen.

Den danske standard DS 439 opererer med lavere temperaturer, idet

der er meget kalk i det danske vand. Den lavere temperatur minimerer



kalkudfældningen, men er dog så høj, at det forhindrer legionella i at

vokse.

Desuden henvises der i bygningsreglementet, jf. § 405, stk. 2, til Rørcenteran-

visning 017 Legionella, Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.

Afslutningsvis skal nævnes Bekendtgørelse om markedsføring og salg af bygge-

varer i kontakt med drikkevand, som skal sikre, at byggevarer, der bruges i

drikkevandsinstallationer, ikke afgiver farlige stoffer til drikkevandet eller ge-

nererer bakterievækst.

I bekendtgørelsen er anført krav til analyse med tilhørende testkrav vedrørende

antallet af kolonidannende bakterier i behandlet vand, der har været i kontakt

med byggevarer eller delkomponenter (herunder slanger, rør, fittings, vandbe-

handlingsanlæg kartoucher, større O-ringe, pakninger m.v.), der består af an-

dre materialer end metal.

3.5.2 Anden lovgivning, herunder lovgivning på Miljø- og Fødevareministeri-

ets område

Selve vandforsyningen samt vandmiljø henhører under Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets ressortområde.

WHO har i en rapport for EU-kommissionen fra 2017 vurderet, at det nuvæ-

rende drikkevandsdirektiv ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod legionella-

smitte, og har anbefalet, at direktivet udbygges med specifikke krav til bl.a.

monitorering af forekomsten af legionella og temperatur. På internationalt plan

har WHO udgivet en række anbefalinger vedrørende forebyggelse af legionella,

herunder kontrol af vandsystemer. Legionella er også behandlet i WHO’s gene-

relle anbefalinger for vandsikkerhed i forsyningssystemer og bygninger.

3.6 Aktøroversigt

Myndigheder

Ansvarsområde

Side 12/17

Sundhedsstyrel-

sen

Udarbejder/bidrager til overordnede vejledninger og retningslinjer for forebyggelse

og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Fastsætter regler for anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Styrelsen for

Patientsikkerhed

Modtager og registrerer anmeldelser af smitsomme sygdomme og bidrager til smitte-

opsporing, udbrudsopklaring og forebyggelse.

Orienterer kommunale myndigheder, sygehusledelser og danske hoteller m.fl. om

tilfælde af legionellasmitte i Danmark.

Vejleder kommunale og andre myndigheder i helbredsmæssige forhold.

Statens Serum

Institut

Modtager og registrerer anmeldelser af smitsomme sygdomme, udfører specialdiag-

nostik (på både vand- og patientprøver) og bidrager til smitteopsporing, udbrudsop-

klaring (bl.a. ved feltundersøgelser, om nødvendigt) og forebyggelse.

Vejleder sundhedsvæsnet og myndigheder i helbredsmæssige forhold.

Orienterer ECDC/udenlandske sundhedsmyndigheder om tilfælde af legionellasmitte

erhvervet i udlandet og på hoteller o.lign. i Danmark.

Forsker og formidler indenfor epidemiologi, forebyggelse, diagnostik og typning af

legionærsygdom i Danmark.

Side 13/17

Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen

Fastsætter regler om opførelse af bygninger, herunder projektering, udførelse samt

drift og vedligehold af vandinstallationer.

Miljø- og Føde-

vareministeriet

Fastsætter regler vedr. monitorering af forekomst af potentielt helbredsskadelige

stoffer i miljøet, herunder forurening af drikke- og badevand. For badevand er der

alene tale om monitorering for mikrobiologiske parametre.

Energistyrelsen

Fastsætter regler vedr. energiforbrug og -måling, herunder for varmt brugsvand.

Kommuner

Myndighedsansvar for boliger og øvrige bygninger og anlæg (fx plejehjem og svøm-

me- og sportsanlæg), herunder helbredsmæssige forhold.

Regioner

Myndighedsansvar for hospitaler, herunder helbredsmæssige forhold.

3.7 Udfordringer og uafklarede spørgsmål

Der kan være en række forklaringer på stigningen i antal tilfælde af legionel-

lasmittede, som ikke skyldes bedre diagnostik/overvågning. Generelt mangler

der stadig viden på området, og årsagen er givetvis ikke entydig:

Energibesparelser:

Almindeligvis behandles brugsvand i Danmark ikke med

biocid, så hvis der sker en generel sænkning af varmtvandstemperaturerne i

den danske boligmasse med henblik på bl.a. energibesparelse, kan man forven-

te en stigning i antal tilfælde af legionærsygdom. Desuden kan det påpeges, at

et generelt lavere vandforbrug mv. har medført, at mange rør- og vandsystemer

ikke er dimensioneret til nutidens forbrug og flow og dermed skaber plads for

aflejringer, ”døde ender”

mv., hvor bakterier kan vokse.

Klimaændringer:

Varmere, længere og fugtigere somre kan også være en med-

virkende forklaring til stigningen. Legionella er en varmeelskende bakterie og

trives bedst i varmt klima. Desuden vil høj luftfugtighed betyde, at bakterierne

overlever længere i forstøvet vand (aerosoler).

Nye legionellastammer:

Introduktion af mere virulente (sygdomsfremkalden-

de) stammer af legionella kan også være medvirkende årsag til flere tilfælde, da

det er velkendt, at virulente stammer kan sprede sig og lokalt være årsag til høj

forekomst. Det er dog tilsyneladende ikke en medvirkende årsag til de flere

påviste tilfælde i Danmark, hvor vi har haft en ret stabil fordeling af typer

blandt isolater fra patienter (primært mindre virulente stammer) hen over åre-

ne.

Håndtering af legionellaforekomst:

Erfaring viser, at kommunerne håndterer

legionella-problemstillinger meget forskelligt. Aktuelt vil myndighederne kun

blive opmærksom på en mulig risiko for smitte, når der opstår et sygdomstil-

fælde, og skaden således er sket. Dette kræver endvidere, at det erkendes, at

der er tale om legionærsygdom, og at smittekilden kan identificeres, hvilket der

er en række praktiske udfordringer forbundet med.

Manglende viden og opdatering af vejledninger, regler mv. til ny viden:

Det

må også erkendes, at man stadig mangler viden om mange af primært de spo-

radiske tilfælde, herunder geografiske forskelle mv.

4 Mulige undersøgelser og initiativer

Nedenfor beskrives på baggrund af det tværministerielle arbejde forslag til mu-

lige undersøgelser, der vil kunne bidrage til afklaring af årsager til det øgede

antal legionellasmittede.

Herudover beskrives et allerede igangsat projekt i regi af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen omhandlende mulighed for og effekt af vandprøver til vurdering

af legionellaforekomster.

4.1 Regionale forskelle

En mulig undersøgelse af legionellasmitte kan indeholde en belysning af årsa-

ger til de regionale forskelle af legionærsygdom. En kortlægning heraf vil kræve

en undersøgelse af, hvad der er karakteristisk for områder med mange tilfælde

med hensyn til vandforsyning, vandkvalitet, fjernvarme, boligmasse, diagnostik

mv., og om disse adskiller sig fra områder med få tilfælde.

En eventuel gennemførelse af det angivne forslag til undersøgelse skønnes at

koste i størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr. afhængig af nærmere afgrænsning

mv.

4.2 Undersøgelser og opfølgning af smittesteder

For at afklare årsagerne til det stigende antal tilfælde af legionærsygdom kan

det være relevant at kortlægge og analysere kommunernes undersøgelser og

opfølgning efter konstatering af mistanke om konkrete smittesteder. En sådan

Side 14/17

analyse ville eventuelt kunne suppleres med en undersøgelse af et udvalg af

kommuners informations- og forebyggende indsatser.

En eventuel gennemførelse af det angivne forslag til undersøgelse skønnes at

koste i størrelsesordenen 0,2-0,4 mio. kr. afhængig af nærmere afgrænsning

mv.

Resultaterne af projektet ”Mulighed

for og effekt af vandprøver til vurde-

ring af legionellaforekomster” bør afventes, inden der tages stilling til, hvordan

yderligere undersøgelser tilrettelægges. Der henvises desuden til afsnit 4. 7.

4.3 Brugeradfærd

Det kan være relevant at undersøge sammenhængen mellem legionellavækst

som funktion af brugeradfærd i et bredt udvalg af bygningstyper.

En eventuel gennemførelse af det angivne forslag til undersøgelse skønnes at

koste i størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr. afhængig af nærmere afgrænsning

mv. Resultaterne

af projektet ”Mulighed for og effekt af vandprøver til vurde-

ring af legionellaforekomster” bør afventes, inden der tages stilling til, hvordan

yderligere undersøgelser tilrettelægges. Der henvises desuden til afsnit 4. 7.

4.4 Udenlandske erfaringer

Generelt ses der i de europæiske lande en stigning i antallet af rapporterede

legionellatilfælde. Forekomsten af legionella i Danmark er dog stadig høj sam-

menlignet med eksempelvis Sverige eller Norge, hvorfor det kan være relevant

at se på udenlandske erfaringer.

Det kan i den forbindelse både være relevant at undersøge andre landes lovgiv-

ning, der kan bidrage til nedsættelse af smitterisiko, og deres overvågning af

legionærsygdom.

Der henvises desuden til afsnit 4.7 vedrørende igangsat projekt

”Mulighed

for

og effekt af vandprøver til vurdering af legionellaforekomster”. I projektet ind-

går afdækning af krav i udlandet til vandprøver og en undersøgelse af, hvordan

en sådan ordning reguleres med hensyn til analysemetode og måleparametre.

En eventuel gennemførelse af det angivne forslag til undersøgelse

–

udover

hvad der er indeholdt i ovennævnte igangsatte projekt

–

skønnes at koste i

størrelsesordenen 0,2-0,5 mio. kr. afhængig af nærmere afgrænsning mv.

4.5 Undersøgelse af smitterisiko på hospitaler og plejehjem

Ca. 10 pct. af legionellatilfælde i Danmark stammer fra smitte under hospitals-

og plejehjemsophold. En undersøgelse af smitterisiko på hospitaler og pleje-

hjem kan bidrage med

at identificere

initiativer, der kan medvirke til at reduce-

re legionellatilfælde.

Side 15/17

En eventuel gennemførelse af det angivne forslag til undersøgelse skønnes at

koste i størrelsesordenen 0,3 mio. kr. afhængig af nærmere afgrænsning mv.

4.6 Informationsindsats

Som opfølgning på de yderligere undersøgelser som foreslået ovenfor, kan der

gennemføres en informationsindsats rettet mod kommuner, bygningsejere og

borgere med henblik på at informere om risikoen ved legionella og at vejlede

om, hvordan legionella kan forebygges og bekæmpes.

Informationsindsatsen skal ses i sammenhæng med, at det efter byggeloven er

bygningsejerens ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller

opholde sig i. Det gælder også, hvis der er vandinstallationer, der udgør en

sundhedsfare for beboere og brugere af bygningen.

Det er afgørende, at informationsindsatsen især målrettes kommunerne, da

kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og i tilfælde af, at denne bliver

opmærksom på et ulovligt forhold, har pligt til at søge forholdet lovliggjort og

tage de nødvendige skridt for at få sagen fuldt oplyst og træffe en afgørelse i

sagen. Afhængig af den konkrete sag kan kommunalbestyrelsen fx træffe afgø-

relse om, at der skal ske udbedring af vandinstallationerne i bygningen med

henblik på at bekæmpe legionella.

Informationsindsatsen kan indebære udarbejdelse af nye vejledninger og opda-

tering af tidligere oplysningsmateriale til borgere, institutioner og kommuner

om smitterisiko og adfærd der kan bidrage til at nedbringe smitterisiko, samt

forpligtigelser efter byggeloven, der skal sikre, at risikoen for vækst af legionella

i varmtvandsinstallationer minimeres.

Informationsindsatsen kan endvidere omfatte målrettet information til kom-

muner og regioner med opfordring til at undersøge konkrete smittesteder

nærmere, når legionellasmitte konstateres.

En eventuel gennemførelse af det angivne forslag til initiativ skønnes at koste i

størrelsesordenen 0,5-2,0 mio. kr. afhængig af nærmere afgrænsning mv.

4.7 Igangsat projekt: Mulighed for og effekt af vandprøver til vur-

dering af legionellaforekomster

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i september 2018 fremsendt en projektbe-

stilling til Statens Byggeforskningsinstitut med henblik på at gennemføre pro-

jektet:

”Mulighed

for og effekt af vandprøver til vurdering af legionellaforekom-

ster”. Projektet gennemføres i to faser og forventes endeligt gennemført i første

halvdel af 2019.

Side 16/17

Projektet

Mulighed for og effekt af vandprøver til vurdering af legionella fo-

rekomster

er finansieret med afsatte midler i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

til forskningsbaseret myndighedsbetjening i 2018.

Projektets fase 1 skal give en vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt at

indføre krav om vandprøver samt i bekræftende fald, hvilke typer bygninger

målingerne er relevante for, og hvilke måleparametre der skal undersøges.

En del af projektets første fase består af indhentning af viden og data om un-

dersøgte smittesteder fra et udvalg af kommuner. Ud fra disse data undersøges

årsag til udbrud, og der foretages en vurdering af, hvorvidt det kan relateres til

designet af installationen, driften eller brugen, herunder brugeradfærd og

sammenhæng mellem vedligeholdelse og smitterisiko.

I projektet indgår en gennemgang af data omkring tidligere legionellaudbrud

registreret af Statens Serum Institut. Undersøgelsen vil bl.a. inkludere måle-

parametre og kimtal. Udvalgte udbrud skal sammenholdes med information

om, hvad kommunerne konkret har foretaget sig.

I projektet indgår som en del af forundersøgelserne en afdækning af eksiste-

rende internationale krav i forbindelse med legionellabekæmpelse.

Afdækningen har særligt fokus på lande, der har indført krav til vandprøver og

en undersøgelse af, hvordan der i givet fald reguleres vedrørende analysemeto-

de og måleparametre. I den forbindelse skal det også vurderes, i hvilken ud-

strækning reguleringen har haft en effekt.

Såfremt den første fase afdækker, at krav om vandprøver er relevante, vil pro-

jektets anden fase omfatte målinger i bygninger med henblik på at afprøve ef-

fekten af den opstillede ramme. Dette dækker over fastlæggelse af kravniveauer

for måleparametre fra første fase, beskrivelse af prøveudtagning, analysemeto-

der samt eventuel prøvetagning i udvalgte bygninger.

Side 17/17