Folketingets Sundhedsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 6700
Doknr.
458502
Dato
17-11-2021
Svar på spørgsmål fra Liselott Blixt (DF) stillet den 20. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 81:
”Mener ministeren, at det er rimeligt at bruge 3 1/2 år på et tværministerielt arbejde,
mens folk bliver syge og dør af legionella, jf. artiklen ”Legionella-plan
var 3,5 år under-
vejs: »Total uacceptabelt«” fra Ingeniøren.dk den 18. oktober 2021?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der har været formand for det
tværministerielle arbejde. Styrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Folketinget fik i november 2018 oversendt ”Redegørelse –
Status for tværministerielt
arbejde om legionellasmitte”, jf. SUU alm. del –
Bilag 113 (2018-19).
På Finansloven 2019 blev der afsat 2 mio. kr. til undersøgelser, som kunne medvirke
til at afklare årsagerne bag stigningen i antallet af legionellasmittede i Danmark.
Folketinget modtog i september 2019
”Orientering om det tværministerielle arbejde
om legionellasmitte”,
jf. SUU alm. del
–
Bilag 77 (2018-19), hvoraf det fremgik, at mid-
lerne fra Finansloven 2019 blev udmøntet til fem tiltag. Der fremgik endvidere, at re-
sultaterne forventedes afrapporteret ultimo 2020.
Arbejdet i den tværfaglige arbejdsgruppe var således planlagt til at vare 2 år.
Folketinget modtog dog i maj 2020
”Orientering
om udsættelse af afrapportering fra
det tværministerielle arbejde om legionellasmitte”,
hvoraf det fremgik,
at afrapporte-
ringen måtte udsættes til medio 2021, da COVID-19-situationen havde lagt beslag på
særligt sundhedsmyndighedernes kompetencer og tid, hvilket havde konsekvenser for
den forventede tidsplan, jf. SUU alm. del
–
Bilag 398 (2019-20).
Folketinget fik i september 2021 oversendt den samlede afrapportering, jf. SUU alm.
del
–
Bilag 573.
Der har således været tale om et løbende tværministerielt arbejde med i alt fem større
fælles møder, men hvor medlemmerne også har forholdt sig løbende til resultaterne,
som de forelå. Der er dog prioriteret en samlet afrapportering til Folketinget, så rap-
porterne kunne læses sammenhængende.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek