Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2615591_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-08-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAMG
Sagsnr.: 2207779
Dok. nr.: 2379122
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 808
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 808:
”Kan
ministeren i forlængelse af amputationsskandalen i Region Midtjylland redegøre
for,
-
Hvad ministeren og sundhedsmyndighederne mener der skal til for at sikre
udredning af patienter inden for karkirurgi og kredsløbslidelser i tide?
-
I hvilken grad rettidig udredning har betydning for, om patienter rent faktisk
kan modtage karkirurgisk behandling og dermed mindre indgribende be-
handling end amputation?
-
Om der er en sammenhæng mellem flere og flere ældre, flere patienter med
diabetes 2 m.v., og den øgede andel af patienter, som skal modtage karkirur-
gisk behandling i tide?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
opfatter spørgsmålet som vedrørende karkirurgisk behandling af
nedsat blodforsyning til ben og fødder som følge af kredsløbslidelse. Karkirurgisk be-
handling af andre sygdomme, eksempelvis udposninger på blodkar (aneurismer) be-
røres ikke i svaret.
Kronisk nedsat blodforsyning til ben og fødder er en sygdom i hovedpulsårens neder-
ste del og de store pulsårer i hofter og ben som følge af udbredt arterosklerose (åre-
forkalkning). Sygdommen kan opdeles i fire stadier: 1. asymptomatisk, 2. funktions-
smerter, 3. hvilesmerter og 4. iskæmiske sår og gangræn (koldbrand). Det er estime-
ret, at omkring 50.000 danskere har asymptomatisk sygdom, og omkring 50.000 har
symptomgivende sygdom (stadie 2, 3 eller 4). Personer med hvilesmerter eller iskæ-
miske sår (stadie 3 og 4) er i risiko for at skulle amputeres på varierende niveau i be-
nene.
Epidemiologiske studier har vist, at efter 5-10 år har 70-80 % af patienterne uæn-
drede symptomer, 20-30 % har forværring af symptomer, og < 5 % bliver amputeret.
De disponerende faktorer for udvikling af kronisk nedsat blodforsyning til ben og fød-
der er alder, rygning, forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol og kronisk nyre-
sygdom.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm., om redegørelse af amputationsskandalen i Region Midtjylland, til sundhedsministeren
Rettidig udredning og behandling har til formål at give patienterne symptomlindring
og nedsætte risikoen for, at sygdommen forværres samt nedsætte risikoen for andre
komplikationer som følge af den udbredte arterosklerose, eksempelvis blodprop i
hjerte eller hjerne. Behandlingen er multidisciplinær og kan indeholde gangtræning,
blodfortyndende medicin, rygestop, kolesterolsænkende medicin, behandling af for-
højet blodtryk, regulering af blodsukker og kostvejledning. Patienterne bør følges
med individuelle kontroller for at sikre effekt af behandlingen og for at kunne konsta-
tere eventuel forværring af tilstanden. Patienter med nedsat gangdistance, hvor risi-
kofaktorreduktion og gangtræning ikke har hjulpet tilfredsstillende samt patienter
med svært nedsat gangdistance, arbejdstruede patienter og patienter med hvile-
smerter eller sår henvises til karkirurgisk afdeling.
Der bør være en kapacitet i de karkirurgiske afdelinger, som sikrer at henviste patien-
ter ikke oplever unødig ventetid, og der skal være mulighed for at tilbyde patienterne
den rette kirurgiske behandling i forhold til deres tilstand, herunder amputationsfore-
byggende indgreb som bypass eller ballonbehandling. Ved lang ventetid eller ved be-
hov for indgreb, som ikke kan tilbydes lokalt, skal der være mulighed for at henvise
patienten til en anden afdeling, eventuelt i en anden region.
I takt med en stigende ældrebefolkning og øget forekomst af kroniske sygdomme i de
kommende år må det forventes, at antallet af patienter med kronisk nedsat blodfor-
syning til ben og fødder vil stige. En tidlig indsats i form af rygestop, kostændringer og
behandling af de disponerende sygdomme vil formentlig kunne nedsætte antallet af
patienter, som udvikler alvorlig sygdom med behov for karkirurgiske indgreb.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen. I den forbindelse vil jeg
gerne understrege, at jeg og Sundhedsministeriet følger området tæt. Jeg har senest
bedt Danske Regioner om hurtigst muligt at udarbejde en handlingsplan, som bl.a.
skal indeholde tiltag, der tilvejebringer en mere ensartet anvendelse af amputationer
og forebyggende behandling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Andreas Munk Gauger
Side 2