Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2613801_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-08-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2207933
Dok. nr.: 2288966
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 807
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 807:
”Hvordan
opgør og afdækker sundhedsvæsnet vaccineskader i Danmark, og hvem har
ansvaret for behandlingen?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Patienterstatningen, Danske Regi-
oner og Lægemiddelstyrelsen, som jeg henholder mig til.
Patienterstatningen oplyser:
”Patienterstatningen afgør de sager, der anmeldes til Patienterstatningen. Erfarings-
mæssigt er der dog en del lægemiddelskader, som aldrig bliver anmeldt; det såkaldte
mørketal. Patienterstatningen har derfor ikke tal for det samlede antal vaccineskader
i Danmark.
Efter lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, har enhver
autoriseret sundhedsperson pligt til at vejlede patienten om erstatningsmuligheden
ved en mulig patientskade.”
Danske Regioner oplyser følgende:
”Vaccineskader i sundhedsvæsenet opgøres og afdækkes ved, at patienter og sund-
hedspersoner indsender indberetning til Lægemiddelstyrelsen.
I forhold til hvem der har ansvaret for behandlingen (vaccinationen), så kan det oply-
ses, at dette sker ved delegeret sundhedsfagligt ansvar. Det betyder, at de sundheds-
personer, som vaccinerer, enten selv har autorisation til at måtte vaccinere, eller
sundhedspersonen udfører opgaven på delegation af en sundhedsperson, som har
delegeret ansvaret.
Den sundhedsperson, som har delegeret sit ansvar, har pligt til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion af samt tilsyn med den person,
den autoriserede sundhedsperson delegerer opgaven til.”
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 807: Spm. om, hvordan sundhedsvæsnet opgør og afdækker vaccineskader i Danmark, til sundhedsministeren
./.
Der henvises derudover til Lægemiddelstyrelsens bilag for en beskrivelse af styrelsens
overvågning af vacciners sikkerhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Evina Heydari
Side 2