Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-08-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2207933
Dok. nr.: 2288874
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 806
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 806:
”Hvor
mange anmeldelser og anerkendelse af vaccineskader har man haft de sidste
fem år (svaret bedes opgjort pr. år og opdelt på de forskellige vacciner)? Og hvor
mange syge borgere er blevet tilkendt erstatning?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Patienterstatningen, som jeg hen-
holder mig til.
Patienterstatningen oplyser:
”Perioden
Opgørelsen er baseret på Patienterstatningens skaderegister over erstatningsansøg-
ninger anmeldt i 5-årsperionden 1. januar 2016
–
31. december 2021. Sager anmeldt
før 1. januar 2016, men afgjort i perioden, er derfor ikke medtaget.
Tallene er trukket 10. juni 2022.
Typer af sager
Sagerne er i første trin inddelt i lægemiddelskadesager (LMS-sager) og i behandlings-
skadesager (BS-sager), eksempelvis indstiksskader mm., som ikke er relateret til ind-
holdsstoffet i vaccinen.
Med emneordene mm. er det muligt at inddele LMS-sagerne i aluminiumsallergi-gra-
nulomsager (som skyldes aluminiumsholdige vacciner overvejende anvendt i børne-
vaccinationsprogrammet), HPV-sager (Gardasil-vaccinen) og COVID-19-vaccinesager.
Alle andre vaccinesager grupperes i denne opgørelse
som ”Andre vacciner”.
Af sager anmeldt i perioden 1. januar 2016
–
31. december 2021 er der identificeret
3.186 vaccinesager - heraf 165 behandlingsskadesager.