Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2480786_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 6700
Doknr.
458502
Dato
17-11-2021
Svar på spørgsmål fra Liselott Blixt (DF) stillet den 20. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 79:
”Vil ministrene redegøre for, hvordan ministrene vil arbejde videre med at mindske
risikoen for at blive smittet med legionella?”
Svar:
Med det tværministerielle arbejde har de relevante styrelser haft et tæt samarbejde og
løbende fokus på Legionella. De relevante styrelser vil fortsætte det gode samarbejde
med inddragelse af bl.a. kommuner og regioner.
Dette for at understøtte en prioriteret og vedvarende indsats om en kompleks
problemstilling, da forebyggelse af Legionella kan vedrøre bygningers installationer
såvel som borgeroplysning om sygdommen og forebyggende tiltag, opmærksomhed på
sygdommen i sundhedsvæsenet med hensyn til diagnostik såvel som behandling samt
overvågning og udbrudshåndtering.
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet hentet uddybende bidrag fra hhv. Bolig-
og Planstyrelsen, Statens Serum Institut og Miljøministeriet, som jeg kan henholde
mig til.
Bolig- og Planstyrelsen oplyser følgende:
”Legionella formerer sig bedst i brugsvandssystemer, når temperaturen er mellem 20
°C og 50 °C, og hvis vandet er stillestående. Et centralt krav i bygningsreglementet er
derfor, at temperaturen på brugsvandet kun i meget begrænsede tidsrum falder under
50 °C, og at der i dette tidsrum er et stort forbrug af vand, således at stillestående vand
undgås. For at tydeliggøre dette foretog Bolig- og Planstyrelsen en præcisering af
kravet 1. juli 2020.
At der var behov for at præcisere kravene til brugsvandstemperaturerne blev
endvidere understøttet ved afslutningen af delprojektet i den tværfaglige
arbejdsgruppe ”Identifikation af trends i forhold til vand- og varmeforsyning og
installationer”, som satte fokus på lave temperaturer som kilde til fremvækst af
Legionella.
Herudover har Bolig- og Planstyrelsen i maj 2019 fået opdateret Rørcenteranvisning
017 om Legionella. Denne anvendes som vejledning til opfyldelse af
bygningsreglementets krav vedrørende Legionella. Opdateringen gør, at Bolig- og
Planstyrelsen har et forbedret vejledningsgrundlag for driften af
brugsvandsinstallationer, herunder for så vidt angår brugen af løbende risikoanalyser.
Formålet er at sikre, at der ved driften af bygningen er et kontinuerligt fokus på
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministerens holdning til, at der er flere smittede og døde af legionella, selvom man fra ministeriets side har lovet at tage dette alvorligt, til indenrigs- og boligministeren
2480786_0002.png
Legionella. Vejledningen demonstrerer også, hvorledes bygningsejer kan anvende
vandprøver til at sikre brugsvandsinstallationer.
Tilsvarende har styrelsen af flere omgange henvendt sig til offentligheden med
information om Legionella for at øge opmærksomheden omkring problematikken.
Dette er senest sket i forbindelse med genåbningen af de mange ejendomme, der var
lukkede i længere tid som følge af COVID-19-situationen.
Undersøgelserne fra det tværfaglige arbejde indikerer, at mange danske
brugsvandsinstallationer drives ved for lave driftstemperaturer. Derfor vil styrelsen
styrke vejledningsindsatsen yderligere ved at udarbejde en hjemmeside, der skal
formidle viden til bygningsejerne. Hjemmesiden vil samtidig blive anvendt til at dele
good-practice med kommunerne for at sikre lettilgængelige eksempler, der kan danne
inspiration for kommunernes indsats.”
Statens Serum Institut (SSI) oplyser følgende:
”Samarbejde internationalt
SSI har altid deltaget aktivt i europæiske Legionella arbejdsgrupper såsom det
tidligere EWGLI nu ESGLI, og European Legionnaires´ Disease Surveillance Network
(ELDSNet) under ECDC. Deltagelsen har både været som menige medlemmer og som
medlemmer af ”styregrupper”. Aktuelt deltager SSI i en arbejdsgruppe under ESGLI
som arbejder med ”prevention and control” (forebyggelse og kontrol af Legionella) og
et ESGLI projekt der validerer den største del af de diagnostiske kits, der er på
markedet til påvisning af L. pneumophila i urinprøver (som i dag bruges til at
diagnosticere ca. 80 % af alle legionellatilfælde i Europa).
Den nationale overvågning af legionærsygdom
SSI varetager den nationale overvågning af legionærsygdom. Overvågningen sker i
samarbejde med Styrelsen for Patienssikkerhed (STPS), som varetager den lokale
overvågning og har kontakten til kommunerne, som er myndighed på områderne
byggeri, bolig og vand.
Legionærsygdom er anmeldelsespligtig, hvor anmeldelser går både til SSI og STPS.
STPS interviewer anmeldte patienter med formodet smitte i Danmark med henblik på
at afklare mulige nationale smitteforhold. I de fleste tilfælde er det mest sandsynlige
smittested patientens bolig. Information om muligt/mulige smittested(er) går til den
aktuelle kommune med opfordring til, at der tages vandprøver. Denne aktivitet, som
bygger på en procedure udarbejdet i samarbejde mellem SSI og STPS, er intensiveret
betydeligt de senere år, og der undersøges i dag mange danske vandinstallationer.
Udbrud af legionærsygdom
Gennem den landsdækkende nationale overvågning holder SSI også øje med
ophobninger/udbrud i tid og sted. Får SSI et signal om mulig ophobning meddeles
dette til STPS, som i samarbejde med kommunen og med rådgivning fra SSI håndterer
dette. Det kan eventuelt dreje sig om tilfælde/ophobning på et dansk hotel eller en
campingplads. I sådanne tilfælde videregiver SSI oplysningerne til ECDC (ELDSNet),
som varetager den Europæiske overvågning af legionærsygdom (primært
rejseassocieret legionærsygdom, men også udbrud der kan gå på tværs af
landegrænser). I tilfælde af, at EU-borgere menes smittet på et dansk
hotel/campingplads eller andet overnatningssted, får SSI besked fra ELDSNet og
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministerens holdning til, at der er flere smittede og døde af legionella, selvom man fra ministeriets side har lovet at tage dette alvorligt, til indenrigs- og boligministeren
2480786_0003.png
videregiver denne til STPS til videre foranstaltning. Hvis der er 2 eller flere tilfælde
blandt EU-borgere, der er knyttet til det samme overnatningssted, kræves det, at der
foretages en risikovurdering, og at der udføres kontroldyrkning af vandprøver på
stedet.
Anmeldelse af legionærsygdom
Den danske overvågning af legionærsygdom er forbedret (blevet mere komplet) siden
2015, hvor der blev indført en procedure med at rykke for anmeldelser på baggrund af
mikrobiologiske resultater fra den Danske Mikrobiologiske Database (MiBa). På
baggrund af de mikrobiologiske resultater kan SSI således anmode det behandlende
hospital om at anmelde tilfældet (hvis det ikke er gjort). Denne procedure har betydet,
at ca. 20% flere tilfælde anmeldes. Systemet er optimeret gennem to år, og siden 2017
påregnes det, at stort set alle tilfælde anmeldes til STPS og SSI. Tiden, det tager fra
smitten er opstået til, der er afrapporteret, og der eventuelt er implementeret
afhjælpende foranstaltninger
1
, er dog ofte meget lang, og kunne antageligt
effektiviseres.
Diagnostik af legionærsygdom
Gennem en meget effektiv dansk diagnostik for legionærsydom og en meget effektiv
overvågning, påviser og registrerer vi antageligt langt de fleste tilfælde. Dette er
antageligt en væsentlig faktor, der skal tages i betragtning, når vi sammenligner de
høje danske infektionsrater med andre lande med lavere infektionsrater.
Opgørelser over legionærsygdom
På baggrund af overvågningen opgør SSI årligt relevante smittekategorier for
legionærsygdom, såsom smitte ved udlandsrejse og rejse i Danmark, smitte knyttet til
sundhedssektoren og smitte erhvervet i samfundet, herunder i egen bolig. Derved kan
vi vurdere, hvor der er størst risiko for smitte og hvilke grupper i samfundet, der er
mest udsatte. Denne viden vil kunne bruges til at udpege prioriterede
bygninger/vandsystemer. I Danmark vurderes det, at over halvdelen af de
samfundserhvervede tilfælde smittes i eget hjem, hvilket er en høj andel, i
sammenligning med andre lande.
På det danske Legionella referencelaboratorium på SSI foretages typebestemmelse
(sero- og DNA type) af alle danske kliniske isolater og relevante miljøisolater (taget i
forbindelse med smitteudredning). SSI dyrker Legionella fra patientprøver for en del
mikrobiologiske laboratorier (Regioner) og typebestemmer isolater, der dyrkes lokalt.
Typebestemmelserne foretages som led i den danske overvågning for at holde øje med
hvilke typer, der er årsag til legionærsygdom i Danmark, og om der sker introduktion
af mere virulente (smitsomme) typer, og ikke mindst for at kunne finde match mellem
patient og miljøisolater for at dokumentere smittekilden (ved dokumenteret
smittekilde underrettes STPS). Danmark har endnu en meget lav frekvens af de mest
smitsomme typer, som i Europa er årsag til de fleste tilfælde. Danmark har en høj
frekvens af dyrkningspåvist legionærsygdom på omkring 40%, hvor den i Europa
ligger på omkring 10% i gennemsnit. Det betyder også at SSI i mange tilfælde har
mulighed for at afgøre om der er et match mellem vandprøver og patientprøver, hvis vi
Processen indebærer, at et individ smittes, får sygdomsdebut, indlæggelse, diagnose, anmeldelse,
interview, kontakt til kommune, kontakter til analysefirma, prøvetagning, dyrkning (som tager 7 dage) og
afrapportering samt eventuel udførelse af afhjælpende foranstaltninger.
1
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministerens holdning til, at der er flere smittede og døde af legionella, selvom man fra ministeriets side har lovet at tage dette alvorligt, til indenrigs- og boligministeren
2480786_0004.png
selv dyrker eller modtager isolater fra vandprøver fra analysefirmaer eller hospitaler.
Dette er en aktivitet, der er steget betragteligt de senere år. Ved typebestemmelse af
kliniske legionellaisolater kan SSI desuden holde øje med, om der er ophobninger af
samme type, som kan være indikation på et udbrud. Ud over referencefunktionerne
foretages der også dyrkning oa. af vandprøver på SSI. Det drejer sig både om
kontrolprøver og prøver foretaget som led i smitteopsporing. Idet vi har dette
laboratorium, har SSI et indgående kendskab til dyrkningsmetoder (og andre metoder
som qPCR (kvantitativ genforstærkningsteknik)) og kan på den baggrund rådgive
kommuner, bygningsejere og andre miljølaboratorier i Danmark. Fra ECDCs side
betragtes SSIs ”vandlaboratorium” som det danske referencelaboratorium for
påvisning af Legionella i vandprøver, og SSI deltager også i ECDCs EQA programmer
(ekstern kvalitets bedømmelse) (også for human diagnostik).
SSI har således bred erfaring og kendskab til alle aspekter indenfor Legionella –
epidemiologi, diagnostik, forebyggelse, kontrol og sygdomsudredning.”
Miljøministeriet oplyser følgende:
”Miljøministeriet er overordnet ansvarlig for implementering af det nye
drikkevandsdirektiv i dansk ret, som finder anvendelse fra 12. januar 2023. Der skal
ifølge direktivet foretages en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet senest den
12. januar 2029. I denne risikovurdering indgår kontrol af parameterværdier for
Legionella.
Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan en sådan risikovurdering og kontrol
skal gennemføres og hvilke myndigheder, der skal udføre denne risikovurdering og
kontrol.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
4