Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2625146_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 20‐09‐2022 
Enhed: SOA 
Sagsbeh.: DEPANR 
Sagsnr.: 2207588 
Dok. nr.: 2384385 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 765 
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet efter 
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). 
 
Spørgsmål nr. 765:  
”Vil ministeren redegøre for vikarudgifterne på henholdsvis det regionale sundheds‐
område og det kommunale ældreområde, i procent såvel som konkrete tal, samt ud‐
viklingen i de sidste 10 år?” 
 
Svar: 
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Kommunernes Landsfor‐
ening og Danske Regioner.  
 
Vedr. vikarudgifter på det kommunale ældreområde 
Kommunernes Landsforening (KL) oplyser følgende: 
 
”KL har ikke et overblik over vikarforbruget på sundheds‐ og ældreområdet i kommu‐
nerne. Derfor har KL ikke mulighed for at bidrage til besvarelse af Folketingsspørgs‐
mål SUU alm. del ‐ spm. 765 og 795 vedr. regioner og kommuners vikarudgifter.” 
 
Jeg vil herudover henvise til, at der med Aftalerne om kommunernes og regionernes 
økonomi for 2023 er i gangsat et fælles analysearbejde, som skal undersøge, hvordan 
kommuner og regioner i dag anvender vikarer på de store velfærdsområder.  
 
Vedr. vikarudgifter på det regionale sundhedsområde 
Danske Regioners bidrag til besvarelse er afspejlet i vedlagte bilag 1. Regionerne har i 
bidraget opgjort deres udgifter til hhv. eksterne og interne vikarer fra 2012 til 2021. 
Eksterne vikarer forstås her som vikarer leveret fra private vikarbureauer, mens in‐
terne vikarer omfatter vikarer fra regionernes egne vikarkorps samt medicinstude‐
rende, som fungerer som sygeplejevikarer (FADL). For en enkelte region (Region Sjæl‐
land) indgår FADL‐vikarerne dog i opgørelsen af de eksterne udgifter til lægevikarer. 
Danske Regioner bemærker i deres bidrag, at ”der er stor forskel på interne og eks‐
terne vikarbureauer, men begge løsninger er vigtige i en periode, for at kunne få be‐
handlet patienter.” 
 
Danske Regioner fremhæver i deres bidrag en række metodiske forbehold ved opgø‐
relsen. Der er i regionerne således forskellige opgørelsesmetoder, og opgørelserne 
derfor er et skøn over vikarudgifterne i perioden. Det har samtidig kun været muligt 
at indhente data fra alle regioner fra 2017 og frem, og udgifterne til vikarer på natio‐
nalt plan er derfor mest retvisende i perioden derefter. Da metoden til at opgøre ud‐
gifter til vikarer varierer mellem regionerne, er det herudover vanskeligt at sammen‐
ligne regionernes udgifter på tværs.  
 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om regionernes vikarudgifter på hospitalerne og kommunernes vikarudgifter på sundheds- og ældreområdet de sidste ti år, til sundhedsministeren
2625146_0002.png
 
. / . 
Af bidragets tabel 1 fremgår det, at udgifterne til eksterne vikarer i perioden fra 2017 
– 2021 ligger på ml. 502,8 – 680,7 mio. kr., eller hvad der svarer til ml. 0,9 – 1,1 pct. af 
de samlede lønudgifter inkl. pension, tillæg mv. Udgifterne faldt fra 556,0 mio. kr. i 
2019 til 502,8 mio. kr. i 2020, og er dernæst steget i 2021 til 680,7 mio. kr. Det ses af 
bidraget, at i 2021 udgjorde udgifter til eksterne lægevikarer 58,0 pct. af de samlede 
udgifter til eksterne vikarer, mens eksternt plejepersonale udgjorde 37,6 pct. og jor‐
demødre 2,6 pct.  
 
Udgifterne til interne vikarer er steget fra 493,6 mio.kr i 2017 til 605,3 mio.kr i 2021, 
eller hvad der svarer til hhv. 0,9 pct. og 1,0 pct. af de samlede lønudgifter inkl. pen‐
sion, overarbejde mv. De interne vikarer omfatter i opgørelsen bl.a. medicinstude‐
rende, der arbejder som sygeplejevikarer (FADL).  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Annemette Rasmussen 
 
Side 2