Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2598597_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-06-2022
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPDTO
Sagsnr.: 2207876
Dok. nr.: 2296376
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 791
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 791:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilken betydning de årlige besparelser i indkøb til
sundhedsvæsenet på 300 mio. kr. har i forhold til sundhedsmyndighedernes
muligheder for at prioritere indkøb af innovative sundhedsløsninger og moderne
medicinsk udstyr, der har en højere stykpris ved anskaffelsestidspunktet, men som
over tid kan fremme sundhedsvæsenets robusthed og bidrager til dynamiske
effekter på sundhedsområdet?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der henvises til den regionale indkøbsmålsætning,
hvor regionerne har en besparelsesmålsætning på 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-
2025. Da regionerne er ansvarlige for indkøb til sundhedsvæsenet, har Sundhedsmini-
steriet indhentet følgende bidrag fra Danske Regioner, der bl.a. har tilkendegivet:
At regionerne skal gå efter besparelser, der hvor det giver mening, fx på
standardvarer.
At der derfor også på indkøbsområdet er fokus på effektiviseringer og på at
hente besparelser, hvor det er muligt.
At regionerne i deres fælles indkøbsstrategi for 2020-2025 har en besparel-
sesmålsætning på 200 mio. kr. årligt i strategiperioden.
At besparelserne, som hentes på indkøb, er penge, som regionerne i stedet
har kunnet prioritere til bl.a. patientbehandling.
At det samtidig er vigtigt at se på, om man ved at ændre måden, man køber
ind på, kan imødegå nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over-
for.
At særligt når det gælder indkøb af komplekse produkter som eksempelvis
medicinsk udstyr, implantater og medicoløsninger, med stor betydning for
behandlingsforløbet og behandlingskvaliteten skal vi have et skarpt blik for,
hvilken værdi produktet skaber for patienterne og sundhedsvæsenet. Her
kan indkøbsprisen være højere, da der er fokus på totalomkostningerne ved
produktet over dets livscyklus.
Jeg er enig med Danske Regioner i, at regionernes indkøbsmålsætning understøtter,
at regionerne får mest mulig værdi for pengene. Det understøtter, at regionerne kan
frigøre midler, som regionerne kan prioritere til andre formål, herunder patientbe-
handlingen.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om, hvilken betydning de årlige besparelser i indkøb til sundhedsvæsenet på 300 mio. kr. har i forhold til sundhedsmyndighedernes muligheder for at prioritere indkøb af innovative sundhedsløsninger og moderne medicinsk udstyr, til sundhedsministeren
./.
Derudover har regeringen og Danske Regioner igangsat en række initiativer vedr. ny
teknologi og innovation, fx i Aftale om regionernes økonomi for 2023, sundhedsrefor-
men og life science-strategien fra 2021, hvilket der redegøres for i SUU alm. del spm.
789,
jf. bilag 1.
Jeg kan i øvrigt henvise til SUU alm. del spm. 790 vedr. sundhedsmyn-
dighedernes muligheder for at prioritere indkøb af innovative sundhedsløsninger og
moderne medicinsk udstyr,
jf. bilag 2.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
David Tokarski
Side 2