SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvordan ministrene vil arbejde videre med at mindske risikoen for at blive smittet med legionella, til sundhedsministeren og indenrigs- og boligministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 6700

Doknr.

458502

Dato

17-11-2021

Svar på spørgsmål fra Liselott Blixt (DF) stillet den 20. oktober 2021.

Spørgsmål nr. 79:

”Vil

ministrene redegøre for, hvordan ministrene vil arbejde videre med at mindske

risikoen for at blive smittet med legionella?”

Svar:

Med det tværministerielle arbejde har de relevante styrelser haft et tæt samarbejde og

løbende fokus på Legionella. De relevante styrelser vil fortsætte det gode samarbejde

med inddragelse af bl.a. kommuner og regioner.

Dette for at understøtte en prioriteret og vedvarende indsats om en kompleks pro-

blemstilling, da forebyggelse af Legionella kan vedrøre bygningers installationer såvel

som borgeroplysning om sygdommen og forebyggende tiltag, opmærksomhed på syg-

dommen i sundhedsvæsenet med hensyn til diagnostik såvel som behandling samt

overvågning og udbrudshåndtering.

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet hentet uddybende bidrag fra hhv. Bolig-

og Planstyrelsen, Statens Serum Institut og Miljøministeriet, som jeg kan henholde

mig til.

Bolig- og Planstyrelsen oplyser følgende:

”Legionella formerer sig bedst i brugsvandssystemer, når temperaturen er

mellem 20

°C og 50 °C, og hvis vandet er stillestående. Et centralt krav i bygningsreglementet er

derfor, at temperaturen på brugsvandet kun i meget begrænsede tidsrum falder under

50 °C, og at der i dette tidsrum er et stort forbrug af vand, således at stillestående vand

undgås. For at tydeliggøre dette foretog Bolig- og Planstyrelsen en præcisering af kra-

vet 1. juli 2020.

At der var behov for at præcisere kravene til brugsvandstemperaturerne blev endvi-

dere understøttet ved afslutningen af delprojektet i den tværfaglige arbejdsgruppe

”Identifikation af trends i forhold til vand- og varmeforsyning og installationer”, som

satte fokus på lave temperaturer som kilde til fremvækst af Legionella.

Herudover har Bolig- og Planstyrelsen i maj 2019 fået opdateret Rørcenteranvisning

017 om Legionella. Denne anvendes som vejledning til opfyldelse af bygningsregle-

mentets krav vedrørende Legionella. Opdateringen gør, at Bolig- og Planstyrelsen har

et forbedret vejledningsgrundlag for driften af brugsvandsinstallationer, herunder for

så vidt angår brugen af løbende risikoanalyser. Formålet er at sikre, at der ved driften

af bygningen er et kontinuerligt fokus på Legionella. Vejledningen demonstrerer også,

hvorledes bygningsejer kan anvende vandprøver til at sikre brugsvandsinstallationer.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvordan ministrene vil arbejde videre med at mindske risikoen for at blive smittet med legionella, til sundhedsministeren og indenrigs- og boligministeren

Tilsvarende har styrelsen af flere omgange henvendt sig til offentligheden med infor-

mation om Legionella for at øge opmærksomheden omkring problematikken. Dette er

senest sket i forbindelse med genåbningen af de mange ejendomme, der var lukkede i

længere tid som følge af COVID-19-situationen.

Undersøgelserne fra det tværfaglige arbejde indikerer, at mange danske brugsvandsin-

stallationer drives ved for lave driftstemperaturer. Derfor vil styrelsen styrke vejled-

ningsindsatsen yderligere ved at udarbejde en hjemmeside, der skal formidle viden til

bygningsejerne. Hjemmesiden vil samtidig blive anvendt til at dele good-practice med

kommunerne for at sikre lettilgængelige eksempler, der kan danne inspiration for

kommunernes indsats.”

Statens Serum Institut (SSI) oplyser følgende:

”Samarbejde

internationalt

SSI har altid deltaget aktivt i europæiske Legionella arbejdsgrupper såsom det tidli-

gere EWGLI nu ESGLI, og European Legionnaires´ Disease Surveillance Network

(ELDSNet) under ECDC. Deltagelsen har både været som menige medlemmer og som

medlemmer af ”styregrupper”. Aktuelt deltager

SSI i en arbejdsgruppe under ESGLI

som arbejder med ”prevention and control” (forebyggelse og kontrol af Legionella) og

et ESGLI projekt der validerer den største del af de diagnostiske kits, der er på marke-

det til påvisning af L. pneumophila i urinprøver (som i dag bruges til at diagnosticere

ca. 80 % af alle legionellatilfælde i Europa).

Den nationale overvågning af legionærsygdom

SSI varetager den nationale overvågning af legionærsygdom. Overvågningen sker i

samarbejde med Styrelsen for Patienssikkerhed (STPS), som varetager den lokale

overvågning og har kontakten til kommunerne, som er myndighed på områderne byg-

geri, bolig og vand.

Legionærsygdom er anmeldelsespligtig, hvor anmeldelser går både til SSI og STPS.

STPS interviewer anmeldte patienter med formodet smitte i Danmark med henblik på

at afklare mulige nationale smitteforhold. I de fleste tilfælde er det mest sandsynlige

smittested patientens bolig. Information om muligt/mulige smittested(er) går til den

aktuelle kommune med opfordring til, at der tages vandprøver. Denne aktivitet, som

bygger på en procedure udarbejdet i samarbejde mellem SSI og STPS, er intensiveret

betydeligt de senere år, og der undersøges i dag mange danske vandinstallationer.

Udbrud af legionærsygdom

Gennem den landsdækkende nationale overvågning holder SSI også øje med ophob-

ninger/udbrud i tid og sted. Får SSI et signal om mulig ophobning meddeles dette til

STPS, som i samarbejde med kommunen og med rådgivning fra SSI håndterer dette.

Det kan eventuelt dreje sig om tilfælde/ophobning på et dansk hotel eller en camping-

plads. I sådanne tilfælde videregiver SSI oplysningerne til ECDC (ELDSNet), som va-

retager den Europæiske overvågning af legionærsygdom (primært rejseassocieret legi-

onærsygdom, men også udbrud der kan gå på tværs af landegrænser). I tilfælde af, at

EU-borgere menes smittet på et dansk hotel/campingplads eller andet overnatnings-

sted, får SSI besked fra ELDSNet og videregiver denne til STPS til videre foranstalt-

ning. Hvis der er 2 eller flere tilfælde blandt EU-borgere, der er knyttet til det samme

overnatningssted, kræves det, at der foretages en risikovurdering, og at der udføres

kontroldyrkning af vandprøver på stedet.

Anmeldelse af legionærsygdom

Den danske overvågning af legionærsygdom er forbedret (blevet mere komplet) siden

2015, hvor der blev indført en procedure med at rykke for anmeldelser på baggrund af

mikrobiologiske resultater fra den Danske Mikrobiologiske Database (MiBa). På bag-

grund af de mikrobiologiske resultater kan SSI således anmode det behandlende hos-

pital om at anmelde tilfældet (hvis det ikke er gjort). Denne procedure har betydet, at

ca. 20% flere tilfælde anmeldes. Systemet er optimeret gennem to år, og siden 2017

påregnes det, at stort set alle tilfælde anmeldes til STPS og SSI. Tiden, det tager fra

smitten er opstået til, der er afrapporteret, og der eventuelt er implementeret afhjæl-

pende foranstaltninger

, er dog ofte meget lang, og kunne antageligt effektiviseres.

Diagnostik af legionærsygdom

Gennem en meget effektiv dansk diagnostik for legionærsydom og en meget effektiv

overvågning, påviser og registrerer vi antageligt langt de fleste tilfælde. Dette er anta-

geligt en væsentlig faktor, der skal tages i betragtning, når vi sammenligner de høje

danske infektionsrater med andre lande med lavere infektionsrater.

Opgørelser over legionærsygdom

På baggrund af overvågningen opgør SSI årligt relevante smittekategorier for legio-

nærsygdom, såsom smitte ved udlandsrejse og rejse i Danmark, smitte knyttet til

sundhedssektoren og smitte erhvervet i samfundet, herunder i egen bolig. Derved kan

vi vurdere, hvor der er størst risiko for smitte og hvilke grupper i samfundet, der er

mest udsatte. Denne viden vil kunne bruges til at udpege prioriterede bygninger/vand-

systemer. I Danmark vurderes det, at over halvdelen af de samfundserhvervede til-

fælde smittes i eget hjem, hvilket er en høj andel, i sammenligning med andre lande.

På det danske Legionella referencelaboratorium på SSI foretages typebestemmelse

(sero- og DNA type) af alle danske kliniske isolater og relevante miljøisolater (taget i

forbindelse med smitteudredning). SSI dyrker Legionella fra patientprøver for en del

mikrobiologiske laboratorier (Regioner) og typebestemmer isolater, der dyrkes lokalt.

Typebestemmelserne foretages som led i den danske overvågning for at holde øje med

hvilke typer, der er årsag til legionærsygdom i Danmark, og om der sker introduktion

af mere virulente (smitsomme) typer, og ikke mindst for at kunne finde match mellem

patient og miljøisolater for at dokumentere smittekilden (ved dokumenteret smitte-

kilde underrettes STPS). Danmark har endnu en meget lav frekvens af de mest smit-

somme typer, som i Europa er årsag til de fleste tilfælde. Danmark har en høj frekvens

af dyrkningspåvist legionærsygdom på omkring 40%, hvor den i Europa ligger på om-

kring 10% i gennemsnit. Det betyder også at SSI i mange tilfælde har mulighed for at

afgøre om der er et match mellem vandprøver og patientprøver, hvis vi selv dyrker el-

ler modtager isolater fra vandprøver fra analysefirmaer eller hospitaler. Dette er en ak-

tivitet, der er steget betragteligt de senere år. Ved typebestemmelse af kliniske legio-

nellaisolater kan SSI desuden holde øje med, om der er ophobninger af samme type,

som kan være indikation på et udbrud. Ud over referencefunktionerne foretages der

Processen indebærer, at et individ smittes, får sygdomsdebut, indlæggelse, diagnose, anmeldelse, inter-

view, kontakt til kommune, kontakter til analysefirma, prøvetagning, dyrkning (som tager 7 dage) og afrap-

portering samt eventuel udførelse af afhjælpende foranstaltninger.

også dyrkning oa. af vandprøver på SSI. Det drejer sig både om kontrolprøver og prø-

ver foretaget som led i smitteopsporing. Idet vi har dette laboratorium, har SSI et ind-

gående kendskab til dyrkningsmetoder (og andre metoder som qPCR (kvantitativ gen-

forstærkningsteknik)) og kan på den baggrund rådgive kommuner, bygningsejere og

andre miljølaboratorier i Danmark.

Fra ECDCs side betragtes SSIs ”vandlaborato-

rium” som det danske referencelaboratorium for påvisning af Legionella i vandprøver,

og SSI deltager også i ECDCs EQA programmer (ekstern kvalitets bedømmelse) (også

for human diagnostik).

SSI har således bred erfaring og kendskab til alle aspekter indenfor Legionella

–

epide-

miologi, diagnostik, forebyggelse, kontrol og sygdomsudredning.”

Miljøministeriet oplyser følgende:

”Miljøministeriet er overordnet ansvarlig for implementering af det nye drikkevands-

direktiv i dansk ret, som finder anvendelse fra 12. januar 2023. Der skal ifølge direkti-

vet foretages en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet senest den 12. januar

2029. I denne risikovurdering indgår kontrol af parameterværdier for Legionella.

Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan en sådan risikovurdering og kontrol

skal gennemføres og hvilke myndigheder, der skal udføre denne risikovurdering og

kontrol.”

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek