SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 772: Spm. om kommentar til Sundhedsstyrelsens undersøgelse Monitorering af tvang i psykiatrien 2021, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 29-08-2022

Enhed: PSYK

Sagsbeh.: DEPLINB

Sagsnr.: 2207592

Dok. nr.: 2360826

Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 772

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 772:

”Hvad

er ministerens kommentar til Sundhedsstyrelsens

undersøgelse ”Monitorering

af tvang i psykiatrien 2021”, og kan ministeren oplyse

hvornår Psykiatri- og Sundhedsordførerne bliver indkaldt til egentlige for-

handlinger om tvang i psykiatrien i forlængelse af det faglige oplæg om 10

års planen for ”Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker

med

psykiske lidelser” fra januar?

hvad årsagerne er til, at man har kunnet iagttage en stigning af tvangsforan-

staltninger over for børn og unge i den behandlende psykiatri?

om der er en sammenhæng mellem den stigende mentale mistrivsel blandt

børn og unge, de utilstrækkelige forebyggende indsatser og tilbud til børn og

unge i kommunerne, og stigningen i brug af tvangsforanstaltninger inden for

børne- og ungepsykiatrien?”

Svar:

Jeg er naturligvis ærgerlig over, at den seneste monitoreringsrapport over udviklin-

gen i anvendelsen af tvang i psykiatrien viser, at den samlede brug af tvang fortsat er

stigende, også når det gælder børn og unge. Det er dog min forventning, at det varige

løft af psykiatrien på 600 mio. kr. årligt, som regeringen sikrede med aftale om Fi-

nansloven for 2020, vil føre til en positiv udvikling. De permanente midler har til for-

mål at styrke indsatsen på psykiatriområdet, bl.a. i form af flere sengepladser og

mere personale i den regionale psykiatri.

Arbejdet med forebyggelse af tvang er komplekst og forudsætter kontinuerligt ar-

bejde med en række gensidigt supplerende indsatser på flere niveauer og på tværs af

sektorer. Nye politiske målsætninger om forebyggelse af tvang skal ses og skabes i

sammenhæng med det øvrige indhold i en kommende 10-års plan for psykiatrien. Og

som bekendt, blev det første forhandlingsmøde om 10- års planen afholdt den 24. au-

gust 2022, og fastsættelse af nye politiske målsætninger om tvang indgår i de sam-

lede forhandlinger.

Fsva. spørgsmålene om hhv. årsagerne til stigningen i tvangsforanstaltninger over for

børn og unge samt om sammenhængen mellem denne stigning og den mentale mis-

trivsel blandt børn og unge, har jeg indhentet følgende udtalelse fra Danske Regioner,

som jeg kan henholde mig til:

”Årsager

til stigning af tvangsforanstaltninger over for børn og unge i den behand-

lende psykiatri.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 772: Spm. om kommentar til Sundhedsstyrelsens undersøgelse Monitorering af tvang i psykiatrien 2021, til sundhedsministeren

Det bemærkes indledningsvist, at en ændring i psykiatrilovgivningen i juli 2015 bl.a.

medførte en skærpet selvbestemmelsesret for børn og unge over 15 år og en skærpet

registreringspraksis af tvang, fx blev der, for børn og unge under 15 år, tilføjet regi-

streringspligt i forhold til, om en bæltefiksering var påbegyndt med forældrenes sam-

tykke. Tidligere blev dette ikke registreret som tvang. Dette er også blevet fremhævet

i Sundhedsstyrelsens monitoreringsrapporter og har ført til en ændret baseline for

tallene for børn og unge. Siden 2016 har antallet af børn og unge pr. 100.000 borgere

berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger, været faldene eller ligget på nogen-

lunde samme niveau i hele landet, mens der ses en lille stigning fra 2020 til 2021.

Sundhedsstyrelsens nye vejledninger for anvendelsen af tvang fra august 2020 har

desuden betydet en markant stigning i registreringen af påbegyndte bælter blandt

børn og unge. Årsagen er, at bælter anvendt som led i tvangsbehandling (ernæring,

ECT og medicinering) skal indberettes som selvstændige tvangsindgreb og ikke som et

led i tvangsbehandling som hidtil.

Der findes flere mulige årsager til, at der ses en i stigning i anvendelsen af tvangsfor-

anstaltninger over for børn og unge i psykiatrien fra 2020 til 2021. På tværs af regio-

nerne modtager børne- og ungdomspsykiatrien flere henvisninger end tidligere. Stig-

ningerne fra 2020 og frem kan indikere, at covid-19 pandemien kan have bidraget til

en forværring af børn og unges mentale trivsel (bl.a. pga. isolation og mangel på fæl-

lesskaber) og psykiske sårbarhed. Dette kan potentielt også gælde for udviklingen hos

børn og unge med psykisk sygdom.

Regionerne beskriver desuden, hvordan patientgruppen har ændret sig i løbet af de

seneste år. Der ses bl.a. en stigning i antallet af unge kvinder, ofte med svære spise-

forstyrrelser eller selvskadende adfærd, der oplever megen tvang under indlæggelse.

Ift. selvskadende adfærd kompliceres billedet yderligere af, at tvangen ofte anvendes

i somatikken, hvor det generelt er mere komplekst at forebygge tvang, da det invol-

verer andre og flere aktører, og at somatikken ikke har de samme fysiske rammer og

andre kompetencer end i psykiatrien.

Regionerne oplever også, at de børn og unge, som henvises til psykiatrien, ofte er

mere syge og komplekse end tidligere og har et større behandlingsbehov, og at flere

af børnene og de unge lider af komorbiditet, hvilket komplicerer og forlænger udred-

ningen og behandlingen af barnet eller den unge og derfor også øger risikoen for an-

vendelsen af tvang i behandlingsforløbet. Desuden oplever dele af børne- og ung-

domspsykiatrien, at den hjælp og støtte, som børn og unge tilbydes uden om den

psykiatriske behandling, er utilstrækkelig, herunder den støtte og behandling som

børn og unge tilbydes på bosteder. Dette kan føre til hyppige indlæggelser også med

tvang, hvoraf flere kunne være forebygget med den rette indsats.

Endelig bemærkes det, at anvendelsen af tvang blandt børn og unge ligger på så lavt

et niveau, at det er vanskeligt at konkludere noget entydigt ift. tendenser.

Sammenhæng mellem den stigende mentale mistrivsel blandt børn og unge, de util-

strækkelige forebyggende indsatser og tilbud til børn og unge i kommunerne, og stig-

ningen i brug af tvangsforanstaltninger inden for børne- og ungepsykiatrien.

Det er ikke muligt for regionerne at fastslå, om der er en sammenhæng mellem den

stigende mentale mistrivsel blandt børn og unge, de eksisterende forebyggende ind-

satser og tilbud i kommunerne og en stigning i anvendelsen af tvangs-foranstaltnin-

ger i børne- og ungdomspsykiatrien.

Side 2

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 772: Spm. om kommentar til Sundhedsstyrelsens undersøgelse Monitorering af tvang i psykiatrien 2021, til sundhedsministeren

Regionerne understreger, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem den regi-

onale behandlingspsykiatri, kommunale indsatser og tilbud og almen praksis, herun-

der især i forhold til bosteder. Et styrket samarbejde må formodes at have indflydelse

på andelen af unge, som udvikler mere komplekse psykiatriske og sociale problemstil-

linger, hvilket medfører en øget risiko for at komme i situationer som ender med

tvang. En region påpeger, at der mangler kommunale tilbud og indsatser til unge pi-

ger med begyndende selvskade. For denne målgruppe kan det være svært at opspore

i tide og dermed forhindre, at selvskaden udvikler sig. Derfor er det helt centralt, at

primærsektoren, i form af fx lærere, sundhedsplejersker og almen praksis, er op-

mærksomme på tegn på mistrivsel. Hvis pigerne ikke bliver opsporet tidligt, er der ri-

siko for, at de ikke når at få hjælp, før selvskaden eskalerer. Den manglende hjælp

medfører, at de unge piger ikke får tilstrækkelig støtte til at udvikle mere hensigts-

mæssige strategier til håndtering af såvel følelsesmæssige som generelle udfordrin-

ger i livet, hvorfor selvskade bliver en mestringsstrategi.

En regional audit i børne- og ungdomspsykiatrien fra 2017 viste bl.a., at 70 pct. af de

børn og unge, som blev tvangsindlagt i børne- og ungdomspsykiatrien, kom fra et

kommunalt, regionalt eller privat bosted. Det understreger behovet for et styrket

samarbejde på tværs af sektorer, hvor viden deles, så der kommer en større fælles

forståelse for, hvad den enkelte borger har brug for, og hvordan opgaven løses i fæl-

lesskab. Derfor er det centralt, at komme i mål med 10-års-planens målsætning om et

lettilgængeligt tilbud af ensartet høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel.

Ved at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre den rette kapacitet er det mu-

ligt at hjælpe børn og unge, så de får den rette behandling i tide, hvilket også kan

være med til at forebygge tvang.

Flere af regionerne har gode erfaringer med på forskellig vis at styrke samarbejdet

mellem kommuner og region, fx gennem satspuljeprojekter om fremskudt funktion

med bl.a. projekt STIME i Region Hovedstaden, hvor kommuner og region har udvik-

let og etableret et samarbejde om tidlig forebyggelse og lettere behandlingstilbud

tæt på børnene, de unge og deres familiers hverdag. Der er også gode erfaringer med

udgående teams, som fx i Region Syddanmark, hvor der er tilknyttet mobilteams til

de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Odense og i Sydjylland. De understøt-

ter overgangen fra indlæggelse og videre ud i hverdagen inden for to dage.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Line Bork

Side 3