Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-11-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAMN
Sagsnr.: 2116437
Dok. nr.: 1968264
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
76 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 76:
”I forlængelse af dokumentaren ”Omskæring bag lukkede døre” bragt af TV 2 den 14.
oktober 2021 vil ministeren da oplyse, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed arbej-
der med påtaler, indskrænkelser og fratagelse af autorisation, når det handler om
udenlandske læger? Har de nye procedurer, som blev vedtaget, da regeringen kom til
magten, hjulpet på styrelsens muligheder for fratagelse af autorisation for læger, som
afgjort ikke skal have mulighed for at praktisere?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
der oplyser følgende:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed skal indledningsvist gøre opmærksom på, at læger ud-
dannet i udlandet skal være autoriseret i Danmark for at måtte udøve sundhedsfaglig
virksomhed i landet. Som sagen er forelagt styrelsen, kan styrelsen oplyse, at de to
personer, der medvirker i dokumentaren, ikke er autoriseret i Danmark. Det vil derfor
umiddelbart være et forhold, som politiet kan tage sig af.
Styrelsen fører tilsyn med læger, herunder læger, der er uddannet i udlandet, som
har dansk autorisation efter reglerne i autorisationsloven. Det vil sige, at styrelsen har
samme muligheder for at sanktionere den udenlandsk uddannede læge med dansk
autorisation, som hvis der var tale om en dansk uddannet læge med dansk autorisa-
tion.
Hvis styrelsen får en bekymringshenvendelse fra fx pårørende, patienter, sundheds-
personer eller medier, vurderer og undersøger styrelsen henvendelsen nærmere. Det
vil sige, at styrelsen oplyser sagerne ved indhentelse af eksempelvis journalmateriale,
sagkyndige vurderinger, mv. med henblik på at vurdere, hvorvidt der er grundlag for
at sanktionere sundhedspersonen.
Styrelsen kan, ved en konkret mistanke om fremadrettet fare for patientsikkerheden,
indlede et intensivt tilsynsforløb og fx udstede sanktion om skærpet tilsyn. Der er
også mulighed for med meget kort virkning midlertidigt at fratage en sundhedsper-
sons autorisation.
Styrelsen har desuden mulighed for at indskrænke lægens virksomhedsområde, hvis
den pågældende læge må antages at være til fare for patientsikkerheden på et eller
flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.
Styrelsen skal altid i overvejelserne om sanktionering af en sundhedsperson iagttage