Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2615657_0001.png
 
 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 31‐08‐2022 
Enhed: JUR 
Sagsbeh.: DEPJBR 
Sagsnr.: 2207443 
Dok. nr.: 2348876 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 758 
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter 
ønske fra ikke‐medlem af udvalget (MFU) Mona Juul (KF). 
 
Spørgsmål nr. 758:  
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at en recipient, der har brug for donoræg 
normalt henvender sig til en fertilitetsklinik, der så sammen med recipienten finder 
en ægdonor ud fra det begrænsede antal donorer, klinikken råder over, hvorimod at 
recipienter der har brug for donorsæd frit kan finde en ønsket donorprofil blandt alle 
sædbanker og frit vælge, hvilken klinik vedkommende ønsker at blive behandlet på? 
Hvis det er korrekt, vil ministeren så tilpasse reglerne så recipienter af donoræg får 
samme muligheder for frit valg af donorprofil og frit valg af behandlingssted som reci‐
pienter af donorsæd?” 
 
Svar: 
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, 
som jeg kan henholde mig til:  
 
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan samlet set ikke bekræfte forudsætningerne i 
spørgsmålet. Det er korrekt, at ægdonationer kun foregår i IVF‐klinikker (fertilitetskli‐
nikker), og sæddonationer fra ikke kendte donorer aktuelt kun foregår i sædbanker, 
ligesom det også er korrekt, at selvbetalere med behov for assisteret reproduktion 
ved hjælp af sæddonation frit kan vælge mellem både hvilken IVF‐klinik og hvilken 
sædbank, de vil benytte. Det er dog ikke korrekt, at alle recipienter, der behandles 
med assisteret reproduktion ved hjælp af donorsæd i offentligt regi, frit kan finde en 
ønsket donorprofil blandt alle sædbanker, da det afhænger af hvilken sædbank, den 
region, hvori recipienten behandles, har indgået kontrakt med.  
 
Der er i princippet ingen begrænsninger for, hvor mange ægdonorer en IVF‐klinik kan 
råde over. Udbuddet af ægdonorer må formodes at være ens for fertilitetsklinikker 
og potentielle ægbanker. Dog vil en intensiveret rekruttering ved hjælp af reklame‐
kampagner givetvis kunne øge det samlede antal af ægdonorer.” 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Julie Broholm