SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 17/5-22 om regeringens manglende indfrielse af valgløfte om 1.000 flere sygeplejersker, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SOA

Sagsbeh.: DEPKDAN

Koordineret med:

Sagsnr.: 2206263

Dok. nr.: 2253547

Dato: 18-05-2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samråd AC, AD og AE, tirsdag d. 17. maj 2022 kl. 14.00, Sundhedsudvalget

Samråd AC, AD og AE om 1.000 flere sygeplejersker

Samråd AC:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor

regeringen har brudt deres løfte om 1.000 flere

sygeplejersker i 2021, som det fremgår af Dansk

Sygeplejeråds artikel fra den 20. april 2022 "Kun 211 flere

sygeplejersker ud af 1000"? (Stillet af Per Larsen (KF)

Samråd AD:

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

mener, at regeringen er nået i mål med deres løfte, da

ministeren i 2019 udtalte "Jeg vil gerne måles på, at vi har

1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene om to år" til

Sundhedspolitisk tidsskrift i artiklen ”Heunicke: Jeg vil

gerne måles på, at vi har 1000 ekstra sygeplejersker på

sygehusene om to år” af den 3. december 2019? (Stillet af

Per Larsen (KF)

Samråd AE:

Hvad kan ministeren oplyse om den manglende

indfrielse af det socialdemokratiske valgløfte om 1000 flere

sygeplejersker, herunder om forbruget af økonomiske

ressourcer står mål med resultatet, jf. BT’s artikel fra den

20. april 2022 ”Nye tal: Regeringen når ikke valgløfte om

1000 flere sygeplejersker”? (Stillet af Martin Geertsen)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 17/5-22 om regeringens manglende indfrielse af valgløfte om 1.000 flere sygeplejersker, til sundhedsministeren

Tak til Per Larsen og Martin Geertsen for at indkalde til

samrådet. Det er ikke alle samråd jeg kan jeg godt afsløre i

dette åbne samråd. Men jeg glæder mig til det her for det er

enormt væsentligt.

Jeg er også enig med både Per Larsen og Martin Geertsen

med det, I siger fra start af: Nemlig at det er vigtigt, men

også, at det ikke er det eneste. Der er mange andre

elementer, men det er vigtigt, fordi vi har brug for flere

sygeplejersker og mange andre medarbejdergrupper. Og

brug for at gøre tingene anderledes også.

Men jeg er glad for det, som jeg betragter som en

anerkendelse af, at det er et vigtigt mål at nå at få flere

sygeplejersker. Og Per Larsen nævnte det direkte: Der var

nok mange, der, da de så, at med sådan en regering kunne

man faktisk få, den kurs. Det er også mit indtryk.

Hvis man ser på situationen, så er det fuldstændig rigtigt.

Tallene offentliggøres hvert kvartal på

Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside for at se, hvordan det

går med at indfri målet. Og det er også rigtigt, hvad der

bliver sagt fra spørgernes side: Vi har sat 600 mio. kr. af om

året til opgaven. Målet var jo - det var en aftale vi har lavet

med Danske Regioner tværpolitisk. Det vil sige på tværs af

det politiske spektrum i Danske Regioner – at nå 1.000

sygeplejersker.

Side 2

Det, der er vores benchmark - det vi sammenligner os med,

er situationen i 4. kvartal 2019. Hvis man sammenligner med

det kvartal, hvilket vi så gør og har aftalt at gøre, så vil man

kunne se, at i 2. kvartal 2021 nåede vi op 1.009

sygeplejersker. Så der nåede faktisk det mål. En lille smule

før tid, hvilket var super godt.

Det man skal være opmærksom på er, at tallet er renset. Der

kom jo coronapandemien og for eksempel en del

lægestuderende fik sygeplejerskelignende job – podere,

vacciner og forskellige ting. Det har vi gjort alt, hvad vi

kunne for at rense væk, og det har vi også orienteret

Folketinget om. Så det er er altså renset for de tal, at vi fik

det her løft.

Men så er det også fuldstændig korrekt, og det er også det vi

sidder her for i dag, at så er tallet gået ned igen. Det er

stadigvæk i plus, og det seneste plus er 211 i forhold til

benchmark og ikke i forhold til de 1.000. Så der er et stykke

vej op til de 1.000. Og det er afgørende, at vi kommer så

hurtigt som muligt op igen. Vi ved jo, hvad der sker i

sundhedsvæsenet, hvis vi får flere patienter ud i

sundhedsvæsenet, men der ikke kommer flere

sygeplejersker. Vi ved, hvad der sker, når der kommer færre.

Side 3

Hvis man ser på samme opgørelse, samme tal i sidste

valgperiode, der hvor V og K havde ansvaret, så var der et

årligt fald på 107 sygeplejersker i gennemsnit. I alt i den

sidste valgperiode, hvor V, K og LA havde ansvaret, så var

der i alt, fra man startede til man afleverede nøglerne igen, et

fald på 428 sygeplejersker. 428 færre sygeplejersker. Og det

er rigtigt: Så sagde vi, at det holder ikke – det kommer ikke

til at gå. Flere patienter, men færre sygeplejersker år for år –

det kan aldrig gå.

Vi er nødt til at gå den modsatte vej og investere i vores

sundhedsvæsen og ansætte nogle flere. Og derfor satte vi i

vores første finanslov midler af til det sammen med

finanslovspartierne. Og vi lavede en aftale med Danske

Regioner. Nåede det så. Men det er rigtigt, at i den seneste

opgørelse er der en nedgang. Og den nedgang kæmper vi

selvfølgelig alt, hvad vi kan for at få op igen.

Hvad skyldes så nedgangen? Det er jo også noget af det, vi

sidder her for. Hvorfor er det ikke bare fortsat med de 1.009

ekstra sygeplejersker eller måske gået yderligere op. Hvad

skyldes så denne nedgang? Vurderingen fra Danske

Regioner er, at det er en midlertidig nedgang. Det er en

samstemmig vurdering fra alle de fem regionsformænd, som

jeg har siddet i møde med for nylig om blandt andet det her

emne.

Min vurdering er også -og det er ingen hemmelighed - at det

har været en ekstraordinær situation i sundhedsvæsenet for

sygeplejersker og for mange, mange andre personalegrupper.

Side 4

Selvfølgelig pandemien. Det gælder i Danmark og sådan set

alle de lande, vi sammenligner os med og er i dialog med.

Det har selvfølgelig også slidt på vores medarbejdergrupper.

Det er fuldstændig oplagt. Så har vi også situationen i

Danmark, hvor vi har haft en konflikt på

sygeplejerskeområdet. Det har man sådan set også haft i

mange andre lande - forskellige former for konflikter.

Hvis man ser på konflikten, så har der siden starten af

konflikten været et samlet fald i antallet af sygeplejersker.

Det er velkendt, at der har været og fortsat er, en

ekstraordinær situation. De fem regionsrådsformænd har

oplyst til mig, at de forventer, at antallet kommer op igen, og

de har også sagt, at de arbejder benhårdt på det. Og det er et

hovedfokus for os. Fordi når vi kæmper med at få klaret den

pukkel af operationer, som blev udskudt under corona, skal

der bruges medarbejdere til det. Der skal bruges

sygeplejersker til det og andre medarbejdergrupper også.

Og finansieringen er der som sagt – økonomien er der. Den

er der stadigvæk. Og det er svaret til Martin Geertsen: De

midler er der stadigvæk. Man kan selvfølgelig godt

argumentere for, at så skulle vi fjerne de penge nu her. Så

tror jeg bare, at vi vil nå til en situation, som den tidligere

regering kom i, hvor der pludselig kom færre sygeplejersker.

Vi vil det modsatte. Og vi er nødt til at sætte pengene af for

at få det til at ske. Én ting er økonomi. Men noget andet er,

hvordan man arbejder med at forbedre vagtplanlægning.

Side 5

Jeg ved også, at Sundhedsudvalgets medlemmer tit er i

dialog med medarbejdergrupper, som fortæller sådan noget

som at man bliver træt af at arbejde et sted, hvor man aldrig

ved om man har fri og altid skal tage ekstra vagter for at

dække ind for hinanden. Nat,aften,weekend, helligdage. Så

der er helt klart noget, man kan gøre bedre, og klogere synes

jeg. Også sammen med de faglige organisationer. At komme

hen til at for eksempel sådan noget som vagter i weekender,

som hovedregel - hvis det er det, man har brug for som

medarbejder – alene er hver tredje weekend, så man ved,

hvad man har at gøre med i sit fritids- og familieliv.

Derudover har vores regioner også indsatser i gang for at

forbedre overgangen fra praktik til arbejdsmarked. Det gør

de både ved at være opmærksomme på at skabe praksisnære

praktikker og udvikle læringsmiljøer, så de studerende kan

færdiggøre deres studier i trygge rammer.

Og også ved at ansætte andet personale til at tage sig af

relevante opgaver, så sygeplejersken kan blive aflastet og

fokusere på det, som de er bedst til.

Det kan for eksempel være portører til at hjælpe med

patientpleje, ergoterapeuter, der kan hjælpe med udskrivning

og kontakt med kommunen og fysioterapeuter, der kan

hjælpe med at mobilisere og genoptræne patienterne.

Og hvis man så ser på de personalegrupper, for det er

fuldstændig rigtigt, som der bliver sagt i begrundelsen, at det

er for snævert kun at se på én gruppe - det er jeg med på.

Side 6

Det er det mål vi havde, og det har vi sat penge af til, men

hvis man zoomer ud, og ser på de andre personalegrupper,

og ser siden regeringen kom til, så har der været en stigning,

siden regeringen kom til, på 17 flere portører, 46 flere

ergoterapeuter og 58 flere fysioterapeuter om året. Det vil

sige i alt en stigning på 34 portører, 92 ergoterapeuter og 115

fysioterapeuter ekstra under denne regering. Så det går altså

den rigtige vej også der.

Vi kommer til at følge udviklingen i antallet af

sygeplejersker meget tæt de kommende år. Det vil ske i

forbindelse med den nedsatte task force om afvikling af

behandlingsefterslæb og normalisering af ventetider, som vi

nedsatte sammen med Danske Regioner, da vi indgik aftale

om at nedbringe behandlingsefterslæbet.

Og så er det jo også helt korrekt, hvad Martin Geertsen siger

– at netop spørgsmålet om at håndtere generelle

medarbejdergrupper. Sygeplejersker med meget meget mere.

Personale generelt. Sundhedsvæsenet er et stort fokus i

regeringens udspil til en sundhedsreform, som partierne

netop nu behandler.

Jeg tror, jeg lukker nu. Så kan vi altid få gode spørgsmål

bagefter.

Side 7