Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-06-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPBBN
Sagsnr.: 2206768
Dok. nr.: 2302225
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 742
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 742:
”Hvad
mener ministeren om muligheden for at dosisdispensere medicin for kortere
perioder for at undgå spild af medicin ved ændrede ordinationer, og mener ministe-
ren ikke, at dosisdispensering kan indgå i en sundhedsreform med henblik på at fri-
gøre ressourcer i hjemmesygeplejen?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, hvortil jeg
henholder mig:
”Udgangspunktet
i reglerne er, at apotekerne dosispakker medicin til borgerne til 14
dage adgangen, men det står frit for lægen at ordinere dosispakning til kortere perio-
der. 14-dagesperioden er baseret på en afvejning af, at ordningen normalt forudsæt-
ter, at patienten er i en stabil behandling over længere tid, hvorfor hyppige skift af
medicin vil være mindre sandsynlig. For hver gang, der skal dosispakkes, skal der be-
tales et nyt gebyr til apoteket, som påhviler borgeren med ret til medicintilskud, hvis
en behandlerfarmaceut eller en læge har ordineret dosispakningen. Der er ikke noget
i reglerne, der forhindrer øget anvendelse af dosispakket medicin i hjemmeplejen, så
længe det er frivilligt for borgeren. For at opnå medicintilskud til borgerens udgifter
til dosispakning m.v. skal dosispakning være ordineret af læge eller behandlerfarma-
ceut.”
Til spørgsmålets anden del skal det nævnes, at vi i forbindelse med Aftale om Sund-
hedsreform er blevet enige om at nedsætte en hurtigt arbejde arbejdsgruppe, der
skal se på hvilke opgaver apotekerne med fordel kan varetage, fx dosisdispensering.
Det kan således ikke udelukkes, at øget brug af dosispakket medicin kan have poten-
tiale til at frigøre ressourcer i hjemmesygeplejen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Benjamin Nielsen