Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2206937
Dok. nr.: 2275551
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 739
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 739:
”Vil
ministeren indhente en redegørelse om forløbet i psykiatrien, hvor en læge vur-
derede, at den sigtede for drabet på Louise Borglit ikke skulle indlægges, da han hen-
vendte sig til kommunens psykiatriske team to dage før drabet og oplyste, at han ikke
vidste, hvad han kunne finde på?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at der er tale om en frygtelig og ulykkelig sag, og
at jeg har stor sympati for den dræbte kvindes efterladte.
Jeg kan endvidere oplyse, at sundhedslovens regler om tavshedspligt og om videregi-
velse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger indebærer, at det ikke er
muligt uden samtykke fra patienten at få videregivet personhenførbare oplysninger
fra sundhedspersoner i psykiatrien om en konkret psykiatrisk patient til brug for en
redegørelse til Folketinget. På den baggrund agter jeg ikke at indhente en redegø-
relse fra psykiatrien om forløbet.
Men jeg kan generelt oplyse, at det er en konkret lægelig vurdering, hvilken behand-
ling en psykiatrisk patient skal tilbydes og modtage.
Såfremt der er tale om en patient, som ikke ønsker at modtage psykiatrisk behandling
eller at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, fremgår betingelserne for tvangsindlæg-
gelse af psykiatrilovens § 5. Det er efter denne bestemmelse en betingelse, at patien-
ten er sindssyg eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og at det vil være uforsvar-
ligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi udsigten
til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring ellers vil blive væsentlig forringet
eller den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller
andre.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nina Fjord Fromberg