Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2588043_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2206959
Dok. nr.: 2261122
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 736
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 736:
”Vil
ministeren tage initiativ til at gennemføre en uvildig analyse af, om de mulige
sundhedsmæssige effekter ved test og rejserestriktioner står mål med de store nega-
tive økonomiske effekter, som rejserestriktionerne har haft for både luftfarten, men
også mange andre brancher? Rapporter fra UK, Italien og Finland viser nemlig, at
testkravene har haft meget begrænset effekt, jf. SUU alm. del - bilag 283?”
Svar:
Regeringen har allerede i 2021 bedt en ekspertgruppe, som bestod af uafhængige ek-
sperter inden for sundhed, økonomi og samfundsforhold om at komme med input til
en langsigtet strategi for håndtering af COVID-19. Afrapporteringen forelå i septem-
ber 2021, hvor tiltag ved ind- og udrejse blev udpeget som et af flere tiltag i indsatsen
mod coronavirus. Ekspertgruppen vurderede, at der i en mild udvikling af pandemien
(grønt stadie) vil være et begrænset behov for rejserestriktioner. Udvikler den epide-
miologiske situation sig i en bekymrende retning (gult eller rødt stadie) kan det blive
aktuelt med ind- og udrejsetiltag. Ekspertgruppen bemærkede desuden, at risikoen
for import af nye virusvarianter skal opvejes mod andre hensyn, herunder til bran-
cher, der rammes hårdt af rejsetiltag. Blandt andet derfor afskaffede regeringen alle-
rede i starten af marts COVID-19-indrejserestriktioner for personer, der ankom fra EU
og Schengen. De sidste COVID-19-indrejserestriktioner blev afskaffet den 29. marts
2022. Herudover har regeringen som bekendt nedsat en tværministeriel taskforce for
COVID-19-rejserestriktioner, som afvejer forskellige hensyn, herunder til luftfarts-
branchen, i forbindelse med indførsel af eventuelle rejserestriktioner.
Der er for nuværende ikke planlagt yderligere analyser af effekten af rejsetiltag.
./.
Vedrørende rapporten
Impact of travel restrictions on Omicron in the UK
henviser jeg
til svaret på EPI alm. del 165.
Vedrørende resultaterne i rapporten
Impact of travel restrictions on Omicron in Italy
and Finland
skal indledningsvist bemærkes, at resultaterne skal ses i lyset af den kon-
tekst, den er udarbejdet, herunder restriktioner og indsatser i Italien og Finland. Rap-
porten konkluderer, at kravene om test forud for indrejse i Italien og Finland ikke var
effektive til at forhindre spredningen af Omikron. Rapporten konkluderer også, at
smittetoppen ville have toppet 3 dage tidligere i Italien og Finland og været henholds-
vis 8 og 2 pct. højere i Italien og Finland, hvis der ingen rejserestriktioner havde væ-
ret, sammenlignet med en praksis, hvor der blev indført den 24. november 2021, da
Omikron blev flaget til WHO som et problem. Hertil konkluderer rapporten, at da
Omikron ved rapportens udgivelse den 26. januar 2022 var dominerende i Italien og
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 736: MFU spm. om en uvildig analyse af, om de mulige sundhedsmæssige effekter ved test og rejserestriktioner står mål med de store negative økonomiske effekter, som rejserestriktionerne har haft for både luftfarten, men også mange andre brancher, til sundhedsministeren
Finland, var det ikke længere betydning for smitte- og indlæggelsestal i de to lande,
hvis alle rejserestriktioner hertil blev fjernet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Breindahl Kruse
Side 2