Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2206547
Dok. nr.: 2286113
Folketingets Sundhedsudvalg har den 29. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 723
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 723:
” Hvad er ministerens kommentar til artiklerne: ”Svært syge patienter venter længst”
og ”Debat: Politikerne må sætte ind over for de alenlange kirurgiske ventelister” i Po-
litiken den 29. april 2022, og kan ministeren især svare på
–
hvad det skyldes, at svært plagede patienter med lægefagligt behov for de mest
komplicerede operationer i dag venter længst på deres planlagte operationer?
–
hvordan ministeren i samarbejde med regionerne vil sikre at svært plagede patien-
ter med lægefagligt behov for de mest komplicerede operationer ikke kommer til at
vente længst på deres planlagte operationer, men tværtimod prioriteres højere?
–
om en hospitalsstruktur med private hospitaler fører til en de facto favorisering af
patienter med mindre komplicerede operationsbehov, fordi privatsygehuse primært
kan foretage mindre komplicerede operationer?
–
om det kan overvejes at suspendere ventetidsgarantien, så man kan få nedbragt
ventetiden for de borgere, som er mest plagede og visiteret til de mest komplicerede
operationer?
–
om en del af de store rekrutteringsudfordringer på de kirurgiske afdelinger skyldes,
at de private sygehuse lønner højere end de regionale sygehuse?
–
hvilken betydning det har for ventelisteudviklingen, at de private sygehuse også
skal prioritere deres sundhedsforsikringskunder, der ofte har meget kortere ”vente-
tidsgarantier”? ”
Svar:
Jeg har stor forståelse og medfølelse for de patienter, der er blevet påvirket af de ud-
skudte operationer. Hver gang en operation udskydes, påvirker det en patients hver-
dag og livskvalitet. Det gælder også operationer, der ikke er akutte eller livstruende.
Om ventetiden for svært plagede patienter
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Danske Regioner der oplyser føl-
gende:
”Danske Regioner oplyser, at der som følge af bl.a. coronapandemien og sygeplejer-
skekonflikten, desværre er et stort efterslæb på operationer. Regionerne har i den
forbindelse fuld fokus på at anvende al den kapacitet, som er i sundhedsvæsenet
–
både offentligt og privat
–
for at patienterne kan komme til hurtigst muligt. Presset
på sundhedsvæsenet og manglen på arbejdskraft gør det imidlertid fortsat svært at
nedbringe ventetiderne hurtigt. Regionerne oplever lige nu mangel på medarbejdere
de fleste steder i sundhedsvæsenet. Danske Regioner hører også fra privathospita-
lerne, at de har svært ved at rekruttere medarbejdere, herunder særligt anæstesisy-