Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2022
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPSAGL
Sagsnr.: 2206564
Dok. nr.: 2301568
Folketingets Sundhedsudvalg har den 29. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 722
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 722:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra Amplexa Geneticts om fertilitetsbe-
handling, jf. SUU alm. del
–
bilag 269, og præsentation fra samme fremvist under fo-
retræde for udvalget 26/4-22, jf. SUU alm. del
–
bilag 276? Vil ministeren med henvis-
ning til den beskrevne tekniske løsning på fertilitetsudfordringen overveje at ændre
§ 7 i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og
forskning m.v.? Hvilke etiske overvejelser vil en sådan lovændring eventuelt kunne
give anledning til, og hvordan vil sådanne eventuelle etiske overvejelser konkret
kunne adresseres ved en ændring af § 7?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen finder, at fremsendte præsentation fra Amplexa Genetics ikke er tilstrække-
lig grundig til at kunne danne grundlag for en faglig vurdering af metoden. Styrelsen
bemærker bl.a., at præsentationen mangler at tage stilling til indikation for anven-
delse, at målgruppen ikke er afgrænset, omfanget af behovet for anvendelse af meto-
den er ikke estimeret, og at der ingen oplysninger er om økonomiske omkostninger
eller cost-benefit beregninger for metoden. Endvidere redegør præsentationen ikke
for metodens videnskabelige fundering.
§ 7 i lov om assisteret reproduktion m.v. omhandler præimplantationsgenetisk test-
ning (PGT), også kaldet ægsortering. Det kan oplyses, at § 7, stk. 2, i lov om assisteret
reproduktion m.v. allerede kan give mulighed for at foretage nogle former for præim-
plantationsgenetisk testning, herunder hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller
udelukke en væsentlig kromosomabnormitet.
Det bemærkes dog, at såkaldt non-invasiv præimplantationsgenetisk testning, som
virksomhedens præsentation handler om, er en ny diagnosticeringsmetode.
Det vil sige, at metoden indledningsvis skal testes under videnskabsetisk protokol, før
den kan tages i brug som en almindelig diagnosticeringsmetode. Dette forgår i regi af
de regionale videnskabsetiske komitéer.
Når den videnskabsetiske undersøgelse er færdiggjort, kan resultatet af den viden-
skabsetiske undersøgelse sammen med en udtalelse fra Det Etiske Råd om de etiske
overvejelser om brugen af metoden herefter danne grundlag for en ansøgning om
godkendelse af diagnosticeringsmetoden ved Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold
til § 21 i lov om assisteret reproduktion m.v.