SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om kommentar til artiklen Kun ringe evidens for gavnlig effekt af Ritalin til voksne med ADHD i Dagens Medicin 14/4-22, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 09-06-2022

Enhed: PSYK

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 2206470

Dok. nr.: 2279568

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 706

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 706:

”Hvad er ministerens kommentar til artiklen ”Kun ringe evidens for gavnlig effekt af

Ritalin til voksne med ADHD” i Dagens Medicin den 14.

april 2022, og vil ministeren

især svare på:

–

om der er stærkt fagligt belæg for at forstå ADHD som en udviklingsforstyr-

relse?

–

hvor i hjernen udviklingen forstyrres som følge af ADHD, og hvor solid evi-

dens man har for dette forhold?

–

hvad evidensen er for at ADHD skyldes neuroatypi, er medfødt og primært

bør be-handles medicinsk?

–

hvordan det kan være, at ADHD diagnosticeres vidt forskelligt på tværs af de

danske regioner?

–

om diagnosen for ADHD er mangelfuldt defineret og dermed afgrænset fra

andre forklaringsmodeller?

–

om ikke man bør handle ud fra et forsigtighedsprincip, når tilgængelige lang-

tidsstudier af anvendelsen af centralstimulanser over for børn tegner ”et

broget billede”, og samtidig risikerer at vænne den udviklende hjerne hos

børn til vedvarende påvirkning af amfetaminlignende stoffer?

–

om der vil kunne anvendes bedre støtte og assistance til de børn, der ople-

ver vanske-ligheder, hvis der var alternativer til at diagnosticere dem på bag-

grund af en antagelse om neuroatypi med medfølgende centralstimulanser

på recept?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen. Sundhedsstyrelsen har bl.a. oplyst følgende:

”Der

er udgivet to nationale kliniske retningslinjer inden for udredning og behandling

af ADHD (attention deficit hyperaktive disorder). Retningslinjerne omfatter tilsam-

men 11 anbefalinger om udredning og behandling af voksne med ADHD, og 20 anbe-

falinger om udredning og behandling af børn og unge med ADHD.

Først i 2013 var ADHD hos voksne en sygdom, man først rigtig blev opmærksom på og

begyndte at behandle. I 2001 var der stort set ingen voksne i Danmark, der havde di-

agnosen, mens tallet ti år senere var næsten 3000. Forbruget af ADHD-medicin var i

samme periode stigende, og der sås betydelige regionale forskelle i udskrivningen af

ADHD-medicin. På denne baggrund mente Sundhedsstyrelsen, at der var behov for at

sikre, at udredningen og behandlingen hos voksne med ADHD foregik på et evidens-

baseret grundlag og med høj faglig kvalitet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om kommentar til artiklen Kun ringe evidens for gavnlig effekt af Ritalin til voksne med ADHD i Dagens Medicin 14/4-22, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen fandt, at der var brug for initiativer, der kunne understøtte og

sikre ensartet diagnostik og relevante behandlingstilbud, og derfor blev der udgivet

en række kliniske anbefalinger inden for:

•

afgrænsning af sygdommen

•

afklaring af diagnosekriterier og indikationsstilling

•

kriterier, indikationer og evidens for behandlingseffekt af forskellige tiltag

–

herunder effekten af medicinsk behandling (langtidseffekter og bivirknin-

ger).

Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med de kliniske retningslinjer og behandlings-

vejledninger om ADHD hos voksne fra Dansk Psykiatrisk Selskab og Medicinrådet.

I 2017 vurderede Sundhedsstyrelsen på baggrund af tilbagemeldinger fra de faglige

selskaber samt en litteratursøgning, at der ikke på daværende tidspunkt var behov

for en opdatering af den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling

af voksne med ADHD.

[….]

Anvendelsen af centralstimulerende medicin til børn og unge med ADHD

Farmakologisk behandling kan i visse tilfælde overvejes til børn og unge, hvor non-

farmakologiske tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt. I Danmark er methylphenidat,

atomoxetin, lisdexamfetamin og dexamfetamin godkendt til behandling af børn og

unge i alderen 6-18-årige med ADHD.

Sundhedsstyrelsen anbefaler brugen af disse behandlingsformer. Men indsatsen til

børn og unge er ikke i udgangspunktet primært medicinsk. Som beskrevet i forløbs-

program for børn og unge med ADHD, vil man anbefale graduerede indsatser og i før-

ste omgang ikke-farmakologiske tiltag (psykologiske, sociale og pædagogiske) og her-

efter evt. farmakologiske tiltag efter udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Det er også beskrevet i den Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af børn og

unge med ADHD

”Ved mindre funktionsnedsættelse anbefales

der først at afprøve ikke-farmakologisk

behandling, for at vurdere effekten af at inddrage barnets omgivelser i at afhjælpe og

kompensere for barnets vanskeligheder. Ved større funktionsnedsættelser samt når

der ikke findes tilstrækkelig effekt af de ikkefarmakologiske behandlinger, anbefales

det at afprøve farmakologisk behandling. Denne opdeling i funktionsniveau vil være

en klinisk vurdering på baggrund af god anamnese og diagnostik”.

Behandling af ADHD hos børn og unge starter altså med en non-farmakologisk inter-

vention og dermed ikke med recept på centralstimulerende medicin. Såfremt man på

et senere tidspunkt finder lægelig indikation for medicinsk behandling med centralsti-

mulerende medicin, ofte i samarbejde med familien, vil den brede, tværsektorielle

indsats, herunder den pædagogiske, sociale og psykologiske indsats fortsætte samti-

digt.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/NKR-ADHD-boern-og-unge/NKR-udredning-og-behandling-

af-ADHD-hos-boern-og-unge.ashx

Side 2

Der er i formuleringen af anbefalingerne for de centralstimulerende midler lagt vægt

på, at der ses en god klinisk effekt på ADHD’s kernesymptomer

og adfærdsvanske-

ligheder inden for en begrænset behandlingsperiode. Det er ud fra den sparsomme

rapportering usikkert, hvorvidt centralstimulerende midler medfører alvorlige skade-

virkninger. Det er ikke muligt at sige noget om langtidseffekter på ADHD kernesymp-

tomer og langtidsbivirkninger ved brug af centralstimulerende midler til børn og unge

med ADHD.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der umiddelbart ikke er nogen forskel i den kliniske

effekt og bivirkningsprofil mellem central- og ikke centralstimulerende medicin, og

derfor er der ikke grundlag for at anbefale det ene præparat frem for det andet. Val-

get vil bero på en individuel evaluering af den enkelte patient.

Arbejdsgruppen for den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling

af ADHD hos børn og unge vurderer, at der er behov for forskning, der undersøger

langtidseffekterne og potentielle bivirkninger af behandling med centralstimulerende

midler.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at det er nødvendigt at se på vores aktuelle an-

befalinger for farmakologisk behandling til børn, unge og voksne med ADHD. Dette

for at kunne vurdere, om der er tilkommet ny viden, som medfører at de gældende

anbefalinger skal ændres.

Forståelse af ADHD som en udviklingsforstyrrelse

ADHD er en medfødt lidelse og den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og

unge. Symptomerne viser sig før 7-årsalderen og fortsætter for ca. halvdelen op i vok-

senårene. ADHD er kendetegnet ved tre hovedsymptomer: koncentrationsvanske-

ligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Med den rette behandling kan de fleste leve

et på mange områder normalt liv, men sygdommen medfører også øget risiko for at

blive udsat for ulykker, at udvikle stofmisbrug og anden psykisk lidelse og blive invol-

veret i kriminalitet

Der er fagligt belæg og stor faglig enighed nationalt såvel som internationalt om, at

ADHD er en udviklingsforstyrrelse

. Dvs. at ADHD skyldes, at hjernen har udviklet sig

anderledes end hos personer, der ikke har ADHD. Dette er også vist videnskabeligt i

en lang række tests og billedundersøgelser af hjernen

. Både arvelige faktorer og mil-

jømæssige påvirkninger under moderens graviditet og spiller en væsentlig rolle for

udviklingen af ADHD.

I de fleste tilfælde ses der hos personer med ADHD en dysregulation af funktionen i

den del af hjernen der kaldes det frontal-subcortical-cerebellare netværk som blandt

andet kontrollerer opmærksomhed, belønning, impulshæmning etc. En stor del af

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/

Faraone et al. Attention deficits/hyperaktivity disease; Nature reviews/Disease primers.

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/Forloebsprogram-for-boern-og-unge-med-ADHD

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/

adhd/adhd-oversigt/

2015 august; 15020

adhd/adhd-oversigt/

Side 3

børn med ADHD har således tegn på nedsat aktivitet i frontallappen, der er placeret

forrest i hjernen (hypofrontalitet)

. Frontallapsregionen er center for styring af mål-

rettet adfærd og planlægning (de eksekutive funktioner), og nedsat funktion her

medfører øget impulsivitet og nedsat evne til refleksion. Der er evidens for, at flere

typer af signalstoffer (neurotransmittorer) er involveret

Generelt diagnosticerer man i Danmark sygdomme ud fra WHO’s klassifikationssy

stem ICD-10. Her optræder ADHD ikke som en særskilt diagnose. I stedet anvendes

overbegrebet ”hyperkinetiske forstyrrelser” med blandt

andet

undergruppen ”for

styrrelse af aktivitet og opmærksomhed”, som dækker

over ADHD.

I det nye klassifikationssystem ICD-11

bliver det ændret. Fremover bliver gældende

diagnosticering af ADHD placeret under ”Neurodevelopmental disorders”, hvor også

autisme spektrum lidelser (gennemgribende udviklingsforstyrrelse) er placeret.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Saabye

Per Hove Thomsen et al (red.) Børne- og Ungdomspsykiatri. 4. udgave. Kap. 7

–

hyperkinetiske forstyrrel-

https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f334423054

Side 4

ser/ADHD s. 107-119.