Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-04-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2206470
Dok. nr.: 2240441
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 706
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 706:
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen ”Kun ringe evidens for gavnlig effekt af Ritalin til
voksne med ADHD” i Dagens Medicin den 14.
april 2022, og vil ministeren især svare på:
-
om der er stærkt fagligt belæg for at forstå ADHD som en udviklingsforstyrrelse?
-
hvor i hjernen udviklingen forstyrres som følge af ADHD, og hvor solid evidens man
har for dette forhold?
-
hvad evidensen er for at ADHD skyldes neuroatypi, er medfødt og primært bør be-
handles medicinsk?
-
hvordan det kan være, at ADHD diagnosticeres vidt forskelligt på tværs af de danske
regioner?
-
om diagnosen for ADHD er mangelfuldt defineret og dermed afgrænset fra andre for-
klaringsmodeller?
-
om ikke man bør handle ud fra et forsigtighedsprincip, når tilgængelige langtidsstu-
dier af anvendelsen af centralstimulanser over for børn tegner ”et broget billede”, og
samtidig risikerer at vænne den udviklende hjerne hos børn til vedvarende påvirkning
af amfetaminlignende stoffer?
-
om der vil kunne anvendes bedre støtte og assistance til de børn, der oplever vanske-
ligheder, hvis der var alternativer til at diagnosticere dem på baggrund af en anta-
gelse om neuroatypi med medfølgende centralstimulanser på recept?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsen om bi-
drag. Jeg forventer at kunne besvare spørgsmålet medio juni 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye