SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 701: MFU spm. om i hvilket omfang, der tilbydes medicinsk kastration til seksualkriminelle behandlings- og anbringelsesdømte på landets retspsykiatriske hospitaler, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 798

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

17. maj 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Biel Iwers

Sagsnr.: 2022-0030-7478

Dok.:

2415970

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 798 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 798 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Patrick Kofod Holm Schack

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 701: MFU spm. om i hvilket omfang, der tilbydes medicinsk kastration til seksualkriminelle behandlings- og anbringelsesdømte på landets retspsykiatriske hospitaler, til sundhedsministeren

Spørgsmål nr. 798 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere de straffuldbyrdelsesfaglige og

økonomiske aspekter i overlæge Lis Middelbo Outzens indlæg

i Altinget.dk den 22. april 2022 om kastration af dømte for sek-

sualforbrydelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”1.

En af de kriminalitetsforebyggende indsatser, som kriminal-

forsorgen tilbyder, er kønsdriftdæmpende behandling. Behand-

lingen blev introduceret i Herstedvester Fængsel (tidl. Anstalten

ved Herstedvester) i 1989.

Der er tale om en kombination af medicinsk behandling og psy-

koterapeutisk behandling, hvor målet er at fjerne tvangsprægede

og voldsomme seksuelle fantasier fra personer dømt for seksu-

alkriminalitet.

Den medicinske del af behandlingen kan medføre nogle alvor-

lige bivirkninger, for eksempel afkalkning af knoglerne, lever-

beskadigelse og/eller dannelse af meningiomer. Tæt sundheds-

faglig kontrol er derfor påkrævet, hvilket blandt andet forudsæt-

ter, at de personer, der modtager behandlingen, er motiverede

for at samarbejde herom.

Inden behandling iværksættes, indledes forløbet med en afkla-

ringsfase, hvor der tages stilling til, om behandling skal tilbydes.

I samtaleforløb med psykolog, psykiater og socialrådgiver vur-

deres sandsynlighed for recidiv til ny seksualkriminalitet, gra-

den af psykopati og andre psykiatriske diagnoser, tilstedevæ-

relse af seksuelle afvigelser og muligheden for en samtaletera-

peutisk tilgang.

Sexologisk undersøgelse og evt. behandling iværksættes, når

der ønskes at opnå yderligere vurdering af den enkelte indsatte

og dennes sag. Henvisning sker typisk til Sexologisk Klinik på

Rigshospitalet. Hvis den indsatte efter en grundig information

om behandlingen og dens bivirkninger accepterer behandlingen,

høres Retslægerådet.

Side 2/6

Herefter iværksættes selve den medicinske behandling indbefat-

tende somatisk udredning med bl.a. blodprøver og billeddiagno-

stiske undersøgelse. Behandlingen, som foregår over flere år,

følges regelmæssigt i sundhedsfagligt regi via et kontrolpro-

gram med løbende monitorering af bivirkninger.

Personer dømt for seksualkriminalitet er som udgangspunkt

undergivet de samme regler om udgang og prøveløsladelse som

andre dømte.

Der vil

–

med henblik på at begrænse misbrugsrisikoen

–

som

udgangspunkt alene stilles krav om kønsdriftdæmpende be-

handling i forbindelse med afvikling af uledsaget udgang. I

nogle tilfælde vil der dog efter en konkret vurdering være behov

for vilkår om kønsdriftdæmpende behandling også ved ledsaget

udgang, f.eks. hvor den indsatte tidligere er undveget fra ledsa-

get udgang.

Prøveløsladelse forudsætter efter straffelovens § 38, stk. 4 (ind-

satte med tidsbestemt fængselsstraf), og § 41, stk. 2 (livstids-

dømte), at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrå-

delig. Dette betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko

for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes

at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår.

For personer dømt for seksualkriminalitet vil der hyppigt være

behov for at fastsætte vilkår om fortsat behandling. Vil en per-

son dømt for seksualkriminalitet ikke acceptere et relevant vil-

kår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndt psykiatrisk be-

handling, eventuelt kombineret med kønsdriftdæmpende medi-

cin, vil dette i højere grad end sædvanligt medføre, at der gives

afslag på prøveløsladelse. Dette fremgår af løsladelsesvejled-

ningens punkt 44.

For så vidt angår forvaringsdømte påhviler det efter straffelo-

vens § 72, stk. 1, anklagemyndigheden at påse, at en forvarings-

dom ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nød-

vendigt. Ved afgørelsen af, om forvaring bør opretholdes, fore-

tages en samlet vurdering af de faktorer, som har betydning for

den dømtes farlighed og recidivrisiko. Bestemmelse om prøve-

udskrivning fra forvaring træffes af retten, og der kan ligeledes

i disse sager fastsættes særvilkår med henblik på en begræns-

ning af den indsattes recidivrisiko. Kriminalforsorgen fremsen-

der til brug for behandlingen af prøveudskrivningssagen en an-

befaling til anklagemyndigheden om, hvorvidt kriminalforsor-

gen kan anbefale prøveudskrivning. Hvis den forvaringsdømte

vurderes at være farlig uden kønsdriftdæmpende behandling,

men den pågældende ikke vil acceptere behandlingen, vil krimi-

nalforsorgen ikke kunne anbefale, at forvarede prøveudskrives.

Side 3/6

Kriminalforsorgen skal i visse tilfælde indhente en udtalelse fra

Retslægerådet, hvis en indsat med tidsubestemt straf afviser at

undergive sig behandling, herunder kønsdriftdæmpende be-

handling, som kriminalforsorgen vurderer er nødvendig som

forudsætning for bl.a. udgang eller prøveløsladelse/prøveud-

skrivning. Det gælder bl.a. i sager, hvor der er forløbet 5-6 år,

siden Retslægerådet sidst har udtalt sig i sagen. Formålet med at

indhente en udtalelse fra Retslægerådet i disse sager, hvor der

foreligger en fastlåst situation, er at få en uvildig vurdering af

kriminalforsorgens krav om behandling som forudsætning for

udgang eller prøveløsladelse/prøveudskrivning.

For at belyse praksis vedrørende udgang og prøveløsladelse i

sager, hvor der stilles krav om kønsdriftdæmpende behandling,

har direktoratet foretaget en høring af Herstedvester Fængsel.

Herstedvester Fængsel har om den gruppe af indsatte, som til-

bydes kønsdriftdæmpende behandling, bl.a. oplyst, at man har

vurderet, at de har et sexologisk behandlingsbehov, og at der

ikke kan peges på et mindre indgribende behandlingstilbud som

f.eks. samtaleterapi, som kan nedsætte en væsentlig risiko for ny

seksualkriminalitet. Hvis den indsatte afviser at modtage denne

behandling, vil risikoen for ny seksualkriminalitet være uændret

høj med den følge, at risikoen for ny kriminalitet under uledsa-

get udgang eller i forbindelse med prøveløsladelse er væsentlig.

Fængslet har vurderet, at der samlet set er tale om en meget lille

gruppe af indsatte med længere tidsbestemte eller tidsubestemte

straffe, som har begået meget alvorlig eller gentagen seksualkri-

minalitet (f.eks. drab med seksuelt motiv, egentlig pædofile,

indsatte som er dømt for gentagne voldtægter mv.), og som vur-

deres at være i meget høj risiko for at begå ny ligeartet krimina-

litet, hvis behandlingen ikke iværksættes. De meddeles derfor

som altovervejende hovedregel afslag på uledsaget udgang og

prøveløsladelse, hvis de ikke vil acceptere behandlingen.

I internationale guidelines for farmakologisk behandling af

seksuelle afvigelser, som bygger på litteraturgennemgang fra

1969-2018, fremgår det, at der, på trods af manglen på kontrol-

lerede studier, findes effekt af kønsdriftdæmpende behandling i

de mange åbne studier, som er udført.

Et studie

af recidiv til ny kriminalitet hos 60 mænd, som i peri-

oden 1989-2014 har været i behandling med kønsdriftdæmp-

ende medicin i Herstedvester Fængsel, viser, at den recidivhæm-

mende effekt af medicinsk kønsdriftdæmpende behandling for-

udsætter, at behandlingen fortsætter længst muligt. I studiet

Collstrup et

al.:”Long-term

follow-up in 60 incarcerated male sexual offenders pharmacologically castrated

with a combination of GnRH agonist and cyproterone acetate” i: Journal of Forensic Psychiatry & Psychology

6. januar 2020.

Side 4/6

fremhæves, at det vigtigste formål med kønsdriftdæmpende be-

handling er at styrke den indsatte socialt og psykisk, hvilket kan

muliggøre prøveløsladelse eller prøveudskrivning fra forvaring

og tilbagevenden til samfundet.

Der blev med studiet påvist en sammenhæng mellem afbrudt

kønsdriftdæmpende behandling og risikoen for at begå ny sek-

sualkriminalitet. Risikoen for en ny fængselsdom for seksual-

kriminalitet var således 7,7 gange højere for den del af de dømte,

der afbrød den medicinske behandling, sammenlignet med an-

delen, der fortsatte behandling.

Studiets konklusion er, at den fulde recidivhæmmende effekt af

medicinsk kønsdriftdæmpende behandling i forhold til ny sek-

sualkriminalitet forudsætter, at behandlingen fortsætter længst

muligt.

Kriminalforsorgen har foretaget et estimat over udgifterne

forbundet med behandlingen i kriminalforsorgen.

Det kan oplyses, at der i Herstedvester Fængsel over de 33 år,

hvor behandlingen har været anvendt, er startet kønsdriftdæm-

pende behandling for i alt 77 indsatte. Aktuelt er 21 personer i

kønsdriftdæmpende behandling; 16 i regi af Herstedvester

Fængsel og 5 personer i regi af Retspsykiatrisk Afdeling Skejby.

Selve behandlingen indebærer udgifter til medicin estimeret til

at være omkring kr. 10.000 årligt pr. indsatte i kønsdriftdæm-

pende behandling.

Herstedvester Fængsel har ansat en endokrinologisk konsulent.

Lønudgiften hertil er ca. kr. 145.000.

De indsatte i Herstedvester Fængsel følges endvidere med sam-

taler med psykolog og psykiater for at vurdere den psykiske/se-

xologiske tilstand. Også indsatte, som ikke skal i behandling

med kønsdriftdæmpende medicin, modtager samtaler med psy-

kologer og psykiatere, hvorfor udgiften til samtaler specifikt i

relation til den kønsdriftdæmpende behandling for de for tiden

16 indsatte ikke præcist kan opgøres.

I regi af sundhedssektoren foregår der endvidere løbende nød-

vendig monitorering af bivirkninger med blodprøver, billeddi-

agnostiske undersøgelse mm. Derudover indbefatter selve

iværksættelse af behandlingen somatisk udredning med diverse

prøver mv.

Samlet set vurderes det, at behandling med kønsdriftdæmpende

medicin, på trods af risikoen for bivirkninger og den omfattende

opfølgning i sundhedsregi, giver mulighed for at begrænse

Side 5/6

risikoen for recidiv til ligeartet kriminalitet og undgå en mulig-

vis livsvarig frihedsberøvelse af den meget lille gruppe af sek-

sualkriminelle, som har begået de mest alvorlige seksualforbry-

delser.”

Side 6/6