Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2606334_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-07-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2206218
Dok. nr.: 2231762
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 693
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 693:
”Kan
ministeren i forlængelse af SUU alm. del - svar på spm. 451 (2019-20) svare på,
hvad der helt konkret er kommet ud af de 17 mio. kr., der blev afsat i 2018 til en
række initiativer til at styrke behandlingen af patientgruppen med lavt stofskifte?”
Svar:
I forlængelse af Sundheds- og Ældreministeriets eftersyn af tilbud til patienter med
lavt stofskifte blev der i 2018 afsat 17 mio. kr. til at styrke behandlingen på området.
Midlerne er afsat til fire forskellige initiativer, som jeg giver en status for nedenfor.
Der er afsat 5,2 mio. kr. til et initiativ for tværfaglige forløb for patienter med sympto-
mer på lavt stofskifte. Sundhedsstyrelsen har udmøntet midlerne til et projekt i Re-
gion Syddanmark, Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital i samar-
bejde med Center for Funktionelle Lidelser Sygehus Lillebælt, Vejle. Sundhedsstyrel-
sen oplyser følgende om projektet, som jeg kan henholde mig til:
”Projektet
undersøger, hvordan livskvaliteten kan forbedres for mennesker med lavt
stofskifte. Dette undersøges ved undersøgelse af stofskifte-patienters oplevelser af
sygdommen, yderligere udredning af komorbiditet, kostintervention samt diagnostisk
og terapeutisk udredning ved Center for Funktionelle Lidelser. Sundhedsstyrelsen er i
dialog med projektledelsen ift. en eventuel justering af de to indsatser, der vedrører
yderligere udredning af komorbiditet og kostintervention. Effekter af projektet for-
ventes at være en markant øget livskvalitet hos patientgruppen, der kan implemente-
res klinisk efterfølgende. Sundhedsstyrelsen indhenter en foreløbig status på projek-
tet ved årsskiftet
2023. Projektet forventes afsluttet d. 31. august 2023.”
Der er afsat 5,3 mio. kr. til et initiativ om sygdomsmestring, der kan give mennesker
med lavt stofskifte viden og indsigt i sygdommen og støtte dem i at mestre livet med
kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen har udmøntet midlerne til to projekter til hen-
holdsvis Stofskifteforeningen og Vejen Kommune. Sundhedsstyrelsen oplyser føl-
gende om projekterne, som jeg kan henholde mig til:
”Projekterne er begge i gang med en projektperiode, der løber fra 1. december
2021
til 31. marts 2024. Der kan på Sundhedsstyrelsens hjemmeside læses nærmere om de
to projekter (se https://www.sst.dk/da/Puljer/Kommuner-ivaerksaetter-tilbud-om-
sygdomsmestring-til-borgere-med-lavt-stofskifte). Projekterne vil blive indkaldt til lø-
bende status.”
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om, hvad der helt konkret er kommet ud af de 17 mio. kr., der blev afsat i 2018 til en række initiativer til at styrke behandlingen af patientgruppen med lavt stofskifte, til sundhedsministeren
./.
Der er afsat 5 mio. kr. til forskning i behandlingen af lavt stofskifte. Midlerne er bevil-
liget til to forskningsprojekter, som har været ramt af forskellige udfordringer. For en
nærmere beskrivelse af projekterne og udfordringerne hermed kan jeg henvise til
min besvarelse af SUU alm. del spm. 392. Som følge af udfordringerne og de nødven-
dige ændringer er projekterne blevet forsinket og forventes at afrapportere den 31.
december 2023.
Endelig er der afsat 1,5 mio. kr. til Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) til syste-
matisk opsamling af stofskiftepatienters erfaringer inden for behandlingskvalitet,
symptomer m.v. Det nationale PRO-arbejde, herunder hvilke områder der skal udar-
bejdes nationale spørgeskemaer til, prioriteres og besluttes af Den nationale PRO-sty-
regruppe, som består af Sundhedsministeriet, Danske Regioner, KL, PLO og patient-
foreninger m.fl. Sundhedsministeriet har indmeldt stofskiftepatienter som et nyt
PRO-område i prioriteringen af nye PRO-områder, men det er endnu ikke prioriteret i
styregruppen, og midlerne er derfor endnu ikke blevet udmøntet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm
Side 2