Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2613632_0001.png
Sundhedsministeren
Den
Bidrag til sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 690
(Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg
Sundhedsministeriet har anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om et bidrag til sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 690 (Alm. del) fra
Folketingets Sundhedsudvalg, der bl.a. vedrører, hvad Sundhedsstyrelsen og
Fødevareministeriet har gjort og vil gøre for at stoppe den stigende antibiotika- og
penicillinresistens. Sundhedsministeriet har bedt Fødevareministeriet besvare
spørgsmålet for så vidt angår Fødevareministeriets initiativer mod
antibiotikaresistens. Fødevareministeriet har til brug herfor indhentet en udtalelse
fra Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, som kan indsættes i sundhedsministerens
besvarelse af spørgsmålet:
"Antibiotikaresistens er en stigende global trussel og vurderes af WHO til at være en
af de største sundhedstrusler i den kommende tid. Forbrug af antibiotika øger
risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Danmark bruger derfor mange
ressourcer på at overvåge og regulere forbruget af antibiotika til dyr, ligesom det er
lovpligtigt at indberette al forbrug af receptpligtig veterinærmedicin til
medicindatabasen VetStat. Derudover overvåger Danmark også løbende
resistensforekomsten i fødevarer og på flere dyrearter af levende dyr.
Den danske indsats mod antibiotikaresistens på veterinærområdet går tilbage til
1993, hvor kaskadereglen blev indført. Kaskadereglen fastsætter rammerne for
dyrlægers valg af antibiotika med henblik på at sikre et ansvarligt
antibiotikaforbrug. I 1996 udkom den første DANMAP rapport
1
, som siden er
1
DANMAP er et vigtigt værktøj, da den samler viden om overvågning af antibiotikaforbrug
og -resistens i både mennesker og dyr – og en målrettet overvågning og pålidelige data er
fundamentet for at kunne træffe de nødvendige beslutninger for at begrænse forekomsten af
antibiotikaresistens.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om kommentar til artiklen i Avisen Danmark 14/4-22 Statens Serum Institut advarer mod stigende resistens: Danskere dør, fordi medicinen ikke længere virker, til sundhedsministeren
udgivet hvert år i oktober måned. Derudover har Danmark siden midten af
1990’erne blandt andet forbudt dyrlæger at tjene penge på salg af antibiotika,
forbudt
brugen
af
antibiotiske
vækstfremmere,
udarbejdet
antibiotikabehandlingsvejledninger samt indført regulering af antibiotikaforbruget
hos de højest forbrugende griseproducenter. Sidstnævnte regulering kaldes Gult
kort-ordningen, og blev indført i 2010. I 2016 blev det differentierede gule kort
indført, som betyder, at kritisk vigtige typer af antibiotika vægter tungere i
forbrugsregnskabet.
Danmark har også, som et af få lande i verden, fastsat reduktionsmål for brugen af
antibiotika i landbruget og har haft det siden 2010. Reduktionsmålene er primært
fokuseret på at nedbringe forbruget til grise, da dette udgør ca. ¾ af det samlede
antibiotikaforbrug til dyr i Danmark.
Disse initiativer har resulteret i en betydelig reduktion i forbruget af antibiotika til
dyr igennem de sidste mange år. Således faldt forbruget af antibiotika i dansk
griseproduktion med 29,4 pct. fra 2009 til 2021. Siden 2018 har tendensen fortsat
været en reduktion i antibiotikaforbruget, men forbruget falder ikke så hurtigt som
tidligere. I 2020 sås dog en mindre stigning i antibiotikaforbruget på 3,8 pct., men
i 2021 er det faldet igen, hvilket på nuværende tidspunkt også ser ud til at gøre sig
gældende for 2022.
Som artiklen i Avisen Danmark beskriver, er antibiotikaresistens en global
udfordring, og Danmark arbejder sammen med både EU og andre globale aktører
for at mindske forbruget af antibiotika på verdensplan. Danmark er med i både en
nordisk antibiotikaresistens ekspertgruppe i regi af Nordisk ministerråd og EU's
One Health AMR (antimicrobial resistance) arbejdsgruppe, hvor medlemsstaterne
bl.a. diskuterer nye politiske initiativer, der kan sikre et ansvarligt og bæredygtigt
forbrug af antibiotika på EU-plan. Globalt arbejder Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri desuden med nedbringelse af antibiotikaforbruget og resistens
i en række lande i regi af strategiske myndighedssamarbejdsprojekter, hvor One
Health og AMR har en central rolle. Som en del af EU’s grønne pagt (”Green Deal”)
er der fastsat en målsætning om at halvere salget af antibiotika til dyr inden 2030
på tværs af EU. Danmark støtter EU's arbejde med den grønne pagt. Globalt set har
Danmark netop været med til at forhandle to internationale standarder for
forsvarligt brug af antibiotika og overvågning af antibiotikaresistens på plads i regi
af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation Codex Alimentarius.
Sunde husdyr er grundlaget for et lavt forbrug af antibiotika og for at forebygge
resistens, og derfor har Danmark – i supplement til de ovenfor nævnte initiativer –
fokus på at sikre sunde husdyr gennem forebyggelse af sygdom og forbedret
dyrevelfærd. Syge dyr skal kunne behandles med antibiotika, når det er påkrævet,
og Danmark vil også i fremtiden have fokus på at sikre et ansvarligt brug af
antibiotika i husdyrproduktionen."
3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om kommentar til artiklen i Avisen Danmark 14/4-22 Statens Serum Institut advarer mod stigende resistens: Danskere dør, fordi medicinen ikke længere virker, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn
3