Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2613631_0001.png
Dato 15-07-2022
Sagsnr. 05-0602-91
GIER
7222 7400
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 690 vedr. an-
timikrobiel resistens
Sundhedsministeriet har 9. maj anmodet Sundhedsstyrelsen om at bidrage til ministerens be-
svarelse af SUU alm. del – spm. 690 som lyder:
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen i Avisen Danmark 14/4-22 ”Statens Serum Insti-
tut advarer mod stigende resistens: Danskere dør, fordi medicinen ikke længere virker”, og
kan ministeren samtidig oplyse, hvad Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet har gjort og
vil gøre for at stoppe den stigende antibiotika- og penicillin-resistens?”
Sundhedsstyrelsen kan særligt pege på følgende initiativer på området antimikrobiel resistens
(AMR), som Sundhedsstyrelsen har været involveret i de senere år. Listen er ikke udtøm-
mende:
Sundhedsstyrelsen rådgiver Sundhedsministeriet i spørgsmål om AMR og deltager lø-
bende i den tværsektorielle koordinering af arbejdet for at begrænse AMR på tværs af
styrelser og ministerier, herunder i regi af Det Nationale Antibiotikaråd under for-
mandskab af Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen har i regi af Antibiotikarådet
bl.a. leveret faglig rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og løbende monitorering
af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, der blev udarbejdet af
Sundhedsministeriet i 2017. Sundhedsstyrelsen har også deltaget i planlægningen af
Antibiotikarådets antibiotika-kampagner samt bidraget til Antibiotikarådets inspira-
tionskatalog ”20 veje til at bruge mindre antibiotika” fra 2019
1
.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2012 en vejledning om lægers ordination af antibio-
tika, der fastsætter nationale faglige rammer for rationel brug af antibiotika i sund-
hedssektoren
2
.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger til organiseringen af hygiejneområdet i
kommunerne i Forebyggelsespakke om hygiejne
3
. God hygiejne, især i sundhedssek-
toren, har stor betydning for at forhindre spredning af infektioner, herunder resistente
infektioner.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2016 en National Klinisk Retningslinje (NKR) om
brug af antibiotika ved tandlægebehandling
4
.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledninger om forebyggelse af smittespredning
med to specifikke former for resistente mikroorganismer, MRSA (meticillin-resistente
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Inspirationskatalog_-20-veje-til-at-bruge-mindre-antibiotika
2
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2012/Vejledning-om-ordination-af-antibiotika---Til-landets-laeger
3
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/forebyggelsespakke-hygiejne
4
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-brug-af-antibiotika-ved-tandlaegebehandling
1
Dokument1
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om kommentar til artiklen i Avisen Danmark 14/4-22 Statens Serum Institut advarer mod stigende resistens: Danskere dør, fordi medicinen ikke længere virker, til sundhedsministeren
2613631_0002.png
Stafylococcus aureus)
5
og CPO (carbapenemase-producerende organismer)
6
, samt reg-
ler for anmeldelse af disse.
Sundhedsstyrelsen deltog i 2017-2019 i ekspertgruppen for projektet ”Lærings- og
Kvalitetsteams Antibiotika”, der som en del af det nationale kvalitetsprogram havde til
formål at optimere brugen af antibiotika på hospitaler gennem nedsættelse af lokale
forbedringsteams
7
.
Sundhedsstyrelsen udarbejder regler for anmeldelse af smitsomme sygdomme. I for-
bindelse med en forestående revision af reglerne arbejder Sundhedsstyrelsen bl.a. på at
sikre, at alle resistente infektioner af klinisk betydning gøres anmeldelsespligtige, hvil-
ket vil bidrage til optimal overvågning af AMR i Danmark.
Sundhedsstyrelsen deltager i internationale ekspertfora om AMR under Nordisk Mini-
sterråd og EU, hvor der løbende sker drøftelse og koordination af initiativer på AMR-
området, herunder bidrag til EU-politikker.
Vedrørende fremtidige initiativer henviser Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet.
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/vejledning-om-forebyggelse-af-spredning-af-mrsa
6
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/vejledning-og-bekendtgoerelse-om-forebyggelse-mod-spredning-af-cpo
7
https://kvalitetsteams.dk/laerings-og-kvalitetsteams/lkt-rationelt-antibiotikaforbrug-paa-hospitaler/laeringsse-
minarer-lkt-antibiotika
5
2