Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-05-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2206207
Dok. nr.: 2249794
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 686
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 686:
”Vil
regeringen bl.a. som følge af opfordringen fra Bedre Psykiatri, DIGNITY og Institut
for Menneskerettigheder nævnt i Politiken den 19.
april 2022 i artiklen ”Pres på rege-
ringen efter torturdom: Vi foreslår, at der skal være lægeligt tilsyn hver anden time”
tage nye initiativer, der kan sørge for at patienter er bæltefikseret i kortest tid mu-
ligt?”
Svar:
Anvendelse af bæltefiksering er en meget indgribende foranstaltning for den enkelte,
og skal naturligvis anvendes så lidt og så skånsomt som muligt.
Dette fremgår også klart af psykiatriloven, hvor det bl.a. følger af § 4, at tvang ikke
må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige med-
virken, at anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det der søges opnået, og
at tvang skal udøves så skånsomt som muligt.
Dommen i menneskerettighedssagen Aggerholm v. Danmark, som nævnes i artiklen
fra Politiken, samt regeringens forlig i menneskerettighedssagen Dam v. Danmark,
har bidraget til, at regeringen har ændret psykiatriloven for at forbedre retsstillingen
for psykiatriske patienter.
Den 1. januar 2022 trådte de nye ændringer af psykiatriloven i kraft. Det betyder
blandt andet, at der er blevet fastsat et fast interval for de tre lægelige vurderinger af
spørgsmålet om fortsat bæltefiksering af patienter, jf. § 21, stk. 4. Derudover har den
faste vagt for bæltefikserede patienter fået pligt til at udarbejde en beskrivelse af pa-
tientens tilstand, jf. 16, stk. 2, hvilket skal være med til at sikre, at bæltefikseringer
ikke udstrækkes længere tid end nødvendigt.
Disse ændringer mener jeg derfor netop vil bidrage til, at patienter er bæltefikseret i
kortest tid muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nina Fjord Fromberg