Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-05-2022
Enhed: FOST
Sagsbeh.: NISC
Sagsnr.: 2206199
Dok. nr.: 2206335
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 683
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 683:
”Ministeren
bedes redegøre for, om det kan være hensigtsmæssigt ud fra et sund-
hedsperspektiv at fremme lavalkoholprodukter med inspiration fra bl.a. Sverige?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 682, så noterer jeg mig, at
flere bryggerier allerede i dag oplever, at forbrugerne efterspørger produkter med in-
tet eller lavt indhold af alkohol, og at disse produkter vinder markedsandel. At forbru-
gere og producenter har fokus på alkoholfrie alternativer, mener jeg som udgangs-
punkt er positivt.
Jeg skal igen bemærke, at det af Sundhedsstyrelsens alkoholudmeldinger fra marts
2022 bl.a. fremgår, at hvis voksne på 18 år eller derover drikker alkohol, så anbefaler
styrelsen højest 10 genstande om ugen, og højest 4 genstande på samme dag. Der
differentieres i Sundhedsstyrelsens alkoholudmeldinger ikke mellem alkoholproduk-
ter med høj og lav alkoholprocent.
./.
Jeg vil supplerende henvise til Sundhedsstyrelsens bidrag til mit tidligere svar på SUU
alm. del spørgsmål nr. 654, hvor det bl.a. fremgår,
at: ”En genstand er en simplificeret
måleenhed for den mængde alkohol, som man indtager, når man drikker f.eks. øl, vin
eller spiritus. En standard genstand i Danmark er sat til at indeholde 12 gram ren al-
kohol, uanset om genstanden består af øl, vin eller stærk spiritus som fx vodka, rom
eller lignede. En genstand er således en genstand, uanset om der er tale om en gen-
stand øl eller en genstand stærk spiritus. Det er mængden af alkohol, som man indta-
ger, der afgør både, hvor beruset man bliver, og hvor skadeligt indtaget er
–
uanset
om alkoholen kommer fra produkter med høj eller lav alkoholprocent.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nikoline Schriver