Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-05-2022
Enhed: FOST
Sagsbeh.: NISC
Sagsnr.: 2206199
Dok. nr.: 2260331
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 682
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 682:
”I
lyset af ministerens formulering i svar SUU alm. del - spørgsmål 476,
”Vi
skal hele
tiden holde os opdateret på den nyeste viden og blive klogere på de områder, der er
under udvikling” bedes ministeren kommentere på, hvordan ministeren vil sikre op-
fyldelse af WHOs opfordring i den kommende WHO Global Alcohol Action Plan 2022-
2030 om at anvende differentierede politikker over for alkoholholdige drikkevarer
med henholdsvis højt og lavt indhold af alkohol?”
Svar:
Jeg hæfter mig ved, at WHO i udkastet til ”Global Alcohol Action Plan 2022-2030” an-
erkender, at industrien (det gælder producenter, distributører, forhandlere mv.) kan
spille en rolle ift. at reducere et skadeligt alkoholforbrug. Det er jeg som udgangs-
punkt enig i. Det er klart, at fx industrien, også bør tage et ansvar for en ansvarlig al-
koholkultur.
Jeg ved, at flere bryggerier oplever, at forbrugerne efterspørger produkter med intet
eller lavt indhold af alkohol, og at disse produkter vinder markedsandel. Det fremgår
af et brev, som Bryggeriforeningen sammen med Carlsberg, Royal Unibrew og DI Fø-
devare sendte til mig i marts 2022. Den udvikling mener jeg stemmer fint overens
med WHOs opfordring til industrien i
”Global Alcohol Action
Plan 2022-2030”.
Jeg vil også nævne, at flere repræsentanter fra industrien har tilkendegivet, at de øn-
sker, at bidrage til en ansvarlig alkoholkultur blandt vores unge. Det er rigtig positivt.
Vi er i den situation, at vores børn og unge drikker for meget. Sundhedsstyrelsen an-
befaler med de nye alkoholudmeldinger fra marts 2022, at børn og unge under 18 år
ikke drikker alkohol, og at unge i alderen 18-25 år er særligt opmærksomme på ikke
at overskride anbefalingerne om højest 10 genstande om ugen og højst 4 genstande
på samme dag
Det skal vi have taget hånd om. Derfor har regeringen også foreslået, at vi hæver al-
dersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år, og at en højere aldersgrænse suppleres af
mere effektiv kontrol med overholdelse af reglerne samt en ambitiøs national