SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 674: MFU spm. om ministeren er enig i, at der er behov for en målrettet strategi og en detaljeret kortlægning af PFAS-forurening i Danmark, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 18-05-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMARP

Sagsnr.: 2206172

Dok. nr.: 2255626

Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 674

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 674:

”Er

ministeren enig i, at der er behov for en målrettet strategi og en detaljeret kort-

lægning af PFAS-forurening i Danmark, der bl.a. omfatter evt. sundhedseffekter hos

både brandmænd og andre berørte erhverv, som det anbefales af Niels Ebbehøj, der

er medlem af PFOS-ekspertgruppen og en af Danmarks førende eksperter i akutte

forgiftninger?”

Svar:

Som jeg tidligere har oplyst, bad jeg i efteråret 2021 Sundhedsstyrelsen om at ind-

kalde en gruppe af eksperter fra både Danmark og udlandet, som har haft til opgave

at samle relevant viden om udsættelse og konsekvenser af PFOS og få sat gang i de

undersøgelser, det vil være relevant at foretage på de brandfolk, der har været sær-

ligt udsatte for stoffet. Det er vigtigt, at vi sikrer ensartet håndtering, information og

rådgivning til de personer, der har været udsat for PFOS, så de får relevant rådgivning

og støtte.

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende om arbejdet i ekspertgruppen, som jeg kan

henholde mig til:

”I

forbindelse med forureninger med PFAS er Sundhedsstyrelsens opgave at afdække

evt. helbredseffekter og efterfølgende udarbejde en vejledning om undersøgelse og

behandling i sundhedsvæsnet af borgere, der har været udsat for PFAS. Til at rådgive

Sundhedsstyrelsen i arbejdet hermed nedsatte styrelsen i efteråret 2021 en ekspert-

gruppe, der bestod af førende forskere og repræsentanter for de arbejds- og miljø-

medicinske afdelinger.

Resultaterne af gennemgangen af helbredseffekter af fire PFAS forbindelser, hvor

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har fastsat en tolerabel ugentlig indtagelse

af summen af de fire stoffer på 4,4 ng per kg legemsvægt er beskrevet

i notatet ”Hel-

bredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxS”. Her blev konklusionen, at der på nu-

værende tidspunkt ikke er påvist årsagssammenhænge (kausalitet), men at der er

fundet statistiske korrelationer mellem udsættelse for PFAS og nedsat antistofre-

spons ved vaccination, forhøjet kolesterol, let nedsat fødselsvægt og let leverpåvirk-

ning. En statistisk korrelation beskriver forholdet mellem to eller flere variable. En po-

sitiv korrelation betyder, at en stigning i en variabel følges af en stigning i en anden

variabel. En årsagssammenhæng (kausalitet) betyder, at den ene variabel er årsag til

den anden variabel.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 674: MFU spm. om ministeren er enig i, at der er behov for en målrettet strategi og en detaljeret kortlægning af PFAS-forurening i Danmark, til sundhedsministeren

Gennemgangen af helbredseffekter danner baggrund for udarbejdelsen af ”Vejled-

ning til almen praktiserende læger om borgere udsat for PFAS”.

I vejledningen anfø-

res det, at i forhold til PFAS er der ingen særlige undersøgelser eller behandlinger.

Måling af PFAS i blodet anbefales ikke, uanset om eksponeringen er af nyere eller æl-

dre dato, og udføres kun i forbindelse med forskning. Prøven kan ikke forudsige et se-

nere helbredsproblem eller afklare, om et givent helbredsproblem skyldes udsættelse

for PFAS. Der er heller ikke grund til at tage andre blodprøver, med mindre der er

grund til det af andre årsager.

Vejledningen indeholder desuden rådgivning om graviditet, amning, vaccination af

børn og rådgivning ved bekymring om kræft. Får den praktiserende læge henvendel-

ser fra borgere, der mener at være udsat for PFAS, kan lægen indhente telefonisk

rådgivning fra den regionale arbejds- og miljømedicinske afdeling. En borger, der har

været udsat for en påvist, aktuel og ekstraordinær stor udsættelse for PFAS kan hen-

vises til udredning og rådgivning på den regionale arbejds- og miljømedicinske afde-

ling. En påvist, aktuel og ekstraordinær stor udsættelse defineres som påvisning af

betydelige mængder PFAS i en fødevare eller i drikkevand, som er indtaget jævnligt

og i betydelige mængder igennem længere tid inden for de sidste 10 år.

Der vil desuden blive iværksat en forskningsindsats med start medio 2022, der inde-

holder følgende 3 elementer: 1) en kortlægning af tidligere og nuværende ekspone-

ring for PFAS blandt brandfolk, 2) et måleprogram med blodprøver af udvalgte brand-

folk og 3) en registerundersøgelse af sygdomsforekomst blandt brandfolk.

Forskningsindsatsen varetages af en tværinstitutionel forskergruppe og er forankret

på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (i ar-

bejdet indgår desuden forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Kræftens Bekæmpelse, SDU og Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin). Undersø-

gelsen med de tre delelementer forventes afsluttet i løbet af to år.

Der pågår en del forskning i Danmark og internationalt om helbredseffekter af PFAS,

og Sundhedsstyrelsen vil løbende følge, hvorvidt nye resultater betyder en opdate-

ring af gennemgangen og vejledningen.”

I forhold til regulering af PFAS i arbejdsmiljøet har jeg indhentet bidrag fra Beskæfti-

gelsesministeriet, som jeg kan henholde mig til. Beskæftigelsesministeriet har ind-

hentet bidrag fra Arbejdstilsynet som oplyser følgende:

”Farlig kemi findes i større eller mindre omfang i de fleste brancher og omfatter en

bred vifte af stoffer og materialer. Der gælder skrappe regler for arbejdet med disse

stoffer, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved arbejde med farlig kemi,

herunder produkter med indhold af PFAS, skal arbejdsgiveren sørge for, at risikoen

for udsættelse for farlige stoffer og materialer fjernes eller reduceres til et minimum.

Arbejdsgiveren skal derfor foretage en kemisk risikovurdering og på den baggrund fo-

retage de nødvendige forebyggende foranstaltninger for at beskytte de ansattes sik-

kerhed og sundhed. Dette gøres ved at følge det såkaldte STOP-princip i valg af sik-

kerhedsforanstaltninger.

Side 2

Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter i prioriteret rækkefølge (1) substitution

(erstatning af produktet med et der er ufarligt eller mindre farligt), (2) tekniske foran-

staltninger (fx punktudsug o.l.), (3) organisatoriske foranstaltninger (fx adskillelse el-

ler afgrænsning af arbejde), og (4) hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen på andre

måder ved brug af personlige værnemidler (åndedrætsværn, beskyttelsestøj mv.).

Arbejdsgiveren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det ar-

bejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal an-

vendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt.

En effektiv forebyggelse betyder, at ansatte vil kunne arbejde med PFAS og andre far-

lige stoffer uden at være i risiko for at blive udsat.”

./.

Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af SUU alm. del. spm. 1725 (2020-21).

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maria Petersen Ølholm

Side 3