Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-06-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2206033
Dok. nr.: 2273100
Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 667
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 667:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang kommunerne i dag samarbejder med
kommercielle fitnesscentre om forebyggelse og fysisk aktivitet, f.eks. undervisnings-
forløb i grundskolen, henvisning til genoptræningsforløb, forebyggelsesforløb mm.?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist bemærke, at det er op til den enkelte kommune, om kommu-
nen etablerer samarbejde med kommercielle fitnesscentre om forebyggelse og fysisk
aktivitet.
Til brug min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra KL, der oplyser:
”KL har ikke tal på,
i hvilket omfang kommunerne samarbejder med kommercielle fit-
nesscentre om forebyggelse og fysisk aktivitet.
Vi ved dog, at langt de fleste kommuner arbejder aktivt med at støtte borgerne med
at få overblik over muligheder i kommunen, for at underbygge mulighederne for at
fastholde regelmæssig fysisk aktivitet efter endt genoptræning eller forebyggelsesfor-
løb i kommunen. Dette kan for eksempel være i idrætsforeninger, aftenskoler, frivil-
lige sociale foreninger, patientforeninger, hos private aktører og socialøkonomiske
virksomheder. Derudover støtter mange kommuner borgerne med at skabe kontakt
til den konkrete aktivitet, for dermed at kunne skabe tryghed for borgeren i aktivite-
ten.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Elmer Brandborg