SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 665: Spm., om den seneste opgjorte ventetid på de offentlige sygehuse til hhv. udredning og behandling af kunstig knæ og hofte for hele landet og hver af de fem regioner, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

NOTAT

30-04-2022

EMN-2022-00493

1538511

Jesper Eriksen

Redegørelse om afvikling af efterslæb

–

april 2022

Regeringen og Danske Regioner indgik d. 11. februar 2022 en aftale om afvikling af

behandlingsefterslæb og normalisering af ventetider. Det fremgår af aftalen, at der

udarbejdes en skriftlig status for afviklingen af behandlingsefterslæbet hver tredje

måned, der drøftes ved møder i Sundhedsministeriet med deltagelse af regionsfor-

mænd fra alle regioner og Danske Regioner.

Formålet med denne redegørelse er at give en status for den aktuelle situation i regi-

onerne omkring afvikling af efterslæb.

Den aktuelle situation

Aktivitetsniveauet på de somatiske hospitaler er fortsat præget af eftervirkningerne

af COVID-19-epidemien og sygeplejestrejken. Den planlagte aktivitet er på nogle hos-

pitaler på nogle områder steget siden starten af året, men hospitalerne er generelt

på kapacitetssiden fortsat udfordret bl.a. grundet manglende personale. Det betyder,

at aktiviteten på hospitalerne ligger mellem 75 og 95 pct. af den aktivitet, vi har set i

året før COVID. Regionerne har dog i den del af sygehusområdet, som omfatter det

akutte område og den del af det planlagte område, der har tidskritisk karakter opret-

holdt aktiviteten. Regionerne har også haft aftaler om at hjælpe hinanden på tværs af

landet, herunder særligt på intensivområdet, og i forhold til tidskritiske operationer,

som eksempelvis kræft- og hjerteoperationer.

På de ikke-akutte og -tidskritiske områder er aktiviteten generelt på vej op på tværs

af hospitaler og specialer. Aktivitetsniveauet stiger gradvist blandt andet som følge af

faldende sygefravær blandt medarbejderne, faldende belastning fra COVID-19-pati-

enter samt lokale forbedringer i forhold til at rekruttere personale. Det betyder, at

antallet af patienter der venter længere end normalt på udredning eller behandling

ikke længere vokser. Der er ikke i særlig høj grad påbegyndt afvikling af det oparbej-

dede efterslæb på de offentlige hospitaler, da den planlagte aktivitet fortsat ligger

under normalt niveau. En sådan afvikling af efterslæbet på de offentlige hospitaler vil

kræve, at aktiviteten er højere end det nye antal henvisninger. Det kan ske ved, at

der fx planlægges med behandling i weekender og om aftenen. Det er mange steder

ikke muligt i den nuværende situation.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 665: Spm., om den seneste opgjorte ventetid på de offentlige sygehuse til hhv. udredning og behandling af kunstig knæ og hofte for hele landet og hver af de fem regioner, til sundhedsministeren

Regionerne har igangsat en lang række initiativer for at få den planlagte aktivitet på

hospitalerne op, ligesom der er er igangsat en række initiativer for at forebygge de

akutte kontakter og mindste presset ind på hospitalerne under hensyntagen til pati-

enternes behov og i samarbejde med praksissektor og kommuner.

Det skal samtidig understreges, at der i behandlingen af både nyhenviste patienter og

patienter med en udskudt tid foretages en faglig vurdering og prioritering, så de pati-

enter, som har mest behov behandles først.

Samarbejdet med de private aktører om behandling af patienterne

Regionerne har et tæt samarbejde med de private aktører om at afvikle efterslæbet

ved hjælp af den kapacitet, der er på privathospitalerne. Det gælder både privatho-

spitaler og de praktiserende speciallæger. Tallene for henvisninger til privathospitaler

og -klinikker viser, at der fra 2020 til 2021 er ske en stigning i antallet af patienter,

som regionerne henviser. I 2020 blev der således lavet 147.645 henvisninger, mens

der i 2021 var 182.574 henvisninger. Det er en stigning på 24 pct. flere henvisninger.

De fleste henvisninger til private sker indenfor radiologi, ortopædisk kirurgi, øre-,

næse-, hals-, og øjensygdomme samt urinvejssygdomme. Derudover var der henvist

patienter indenfor yderligere 18 andre specialer end de nævnte.

Det skal dog bemærkes, at en del af de udskudte behandlinger også er behandlings-

aktiviteter, som de private ikke har kompetence til at varetage jf. bl.a. Sundhedssty-

relsens specialeplan. Det er fx behandlinger på nogle af de interne medicinske specia-

ler og nogle typer af mere specialiserede operationer.

Figur 1. Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2020 - 2022)

Kilde: Regionernes egne indmeldinger

Det øgede antal patienter henvist til privathospitaler er, som det fremgår, fortsat ind

i 2022, hvor der både i januar, februar og marts 2022 er henvist flere end i samme

periode end tidligere år.

Tabel 1. Antal henvisninger til privathospitaler

Jan

2019

2020

2021

2022

13.970

14.131

14.667

16.341

Feb

11.327

13.324

13.322

14.756

Mar

12.186

7.896

15.358

16.802

Kilde: Regionernes egne indmeldinger

Ud over øget henvisning til privathospitaler er der også sket en stigning i antal henvis-

ninger til privatpraktiserende speciallæger blandt andet som følge af en ny aftale

mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Status på afvikling af efterslæb og udvikling i ventetider

COVID-19- epidemien og sygeplejerskekonflikten betød, at mange patienter fik læn-

gere ventetid end normalt til behandling på sygehusene. Prioriteringen af patienter

er sket efter en lægefaglig vurdering, hvor det er besluttet, hvem der skal behandles

først. Det er dette efterslæb af patienter som venter på behandling, som regionerne

arbejder for at indhente.

Der er længere forventet ventetid til behandling nu, end i 2019 og begyndelsen af

2020. De betyder, at de patienter, som bliver behandlet, kan forvente at vente læn-

gere tid end de ville have gjort før COVID-19 og sygeplejerskekonflikten. Det gælder

fx operationer for kunstig hofte og knæ, hvor ventetiden er dobbelt så lang i starten

af 2022, som den var i samme periode i 2019. Ser man på tallene for forventet vente-

tid på mitsygehusvalg.dk kan man se, at ventetiden til flere operationstyper ser ud til

at falde i de seneste uger.

Det ses bl.a. af ventetiden til 22 udvalgte operationstyper som fx hofteoperation,

knusning af nyresten, diskusprolaps, brok og grå stær. Tallene viser, at den forven-

tede ventetid fra uge 6 til uge 14 i 2022 er faldet for knap 64 pct. af de 22 behandlin-

ger.

Figur 2. Fordeling af 22 operationstyper, som har reduceret eller ikke reduceret ventetiden

Note: Figuren viser fordelingen af antallet af operationstyper, som har reduceret eller ikke reduceret

ventetiden i uge 14 2022 sammenlignet med uge 6 2022

Kilde: Sundhedsministeriets beregninger pba. data fra Mitsygehusvalg.dk, april 2022. De 22 operationer

er bl.a. hofteoperation, knusning af nyresten, diskusprolaps, brok, kunstigt knæ, meniskoperation og grå

stær. Operationerne er indenfor specialer med stort volumen af patienter.

Der ses fx et fald i den forventede ventetid til kunstig hofte, som fra uge 10 til uge 14

i 2022 er faldet med knap 10 uger efter en periode først på året, hvor den forventede

ventetid steg. Ventetiden er dog fortsat længere, end hvad patienterne skulle vente i

2019. Samme tendens ses for ventetiden til kikkertundersøgelse af tyktarm, hvor en

stigning først i 2022 er efterfulgt af et fald på ca. 4 uger fra uge 6 til uge 14.

Figur 3. Forventede ventetider til operation i uger

Note.: Figurerne viser den gennemsnitlige ventetid (mediansygehus) for årene 2019 og 2022.

Kilde: Mitsygehusvalg.dk, april 2022

Status på den planlagte aktivitet

–

herunder operationer

Der er fortsat nedsat aktivitet i regionerne, men niveauet er forskelligt mellem hospi-

taler og specialer. Overordnet set ligger aktiviteten på mellem 75 til 95 pct. Det bety-

der, at der behandles færre patienter end tidligere år, hvilket bl.a. kan betyde, at der

ikke afvikles efterslæb endnu.

Regionerne oplyser dog, at inden for enkelte specialer muliggør aktivitetsniveauet af-

vikling af efterslæb og reduktion af ventelister.

Dette afhænger af, hvor mange ”nye”

patienter afdelingerne modtager og dermed muligheden for at afvikle ekstra aktivi-

tet.

Den lavere aktivitet slår igennem på flere områder. Nedenstående tabel 2 sammen-

ligner aktiviteten på det planlagte område i 2022 med 2019/2020. Her ses det, at der

er 17 pct. færre planlagte operationer, 17 pct. færre planlagte ambulante ophold og

25 pct. færre planlagte indlæggelser i 2022 sammenlignet med 2019/2020.

Tabel 2. Antal planlagte indlæggelser, planlagte ambulante ophold og udførte planlagte ope-

rationer (i alt), indeks: 2019/2020 =100

År til dato

Planlagte operationer

Planlagt ambulant aktivitet

Planlagte indlæggelser

Note: Tabellen er indekseret ift. 2019/2020, således tal <100 indikerer, at der har været færre planlagte

operationer, ambulante ophold og indlæggelser i 2022. Tal for 2020 er for planlagte operationer, men

planlagte ambulante ophold og planlagte indlæggelser er for 2019.

Kilde: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, april 2022.

Ser man særskilt på operationer viser figur 4 aktiviteten for planlagte operationer i

perioden 14. februar til 13. marts 2022 sammenlignet med samme periode i 2020.

Aktiviteten er alle steder lavere. Men figuren viser også, at der er regionale forskelle

på, hvor meget aktiviteten for antallet af planlagte operationer er nedsat ift. 2020. I

Region Syddanmark ligger antallet af planlagte operationer væsentlig under niveauet

for 2020, men regionen oplyser, at aktivitetsniveauet nærmer sig gradvist et niveau,

hvor der ikke længere opbygges yderligere ventelister/pukler. Region Sjælland oply-

ser, at antallet af planlagte operationer igennem en længere periode har ligget om-

trent 15 pct. under normalen, men antallet er i 2022 gradvist øget. I Region Nordjyl-

land har antallet af patienter som venter på udredning og behandling været stigende

siden sommeren 2021, men regionen oplyser, at det er lykkedes at nedbringe stignin-

gen, uden dog helt at starte en generel afvikling af ventelisten. I Region Midtjylland

varierer det mellem hospitaler, og der er på nogle hospitaler udfordringer med at op-

retholde fuld kapacitet til den planlagte aktivitet bl.a. på grund af flytningen af Hospi-

talsenheden Vest til RH Gødstrup. I Region Hovedstaden afvikles der ventelister på

nogle hospitaler inden for nogle specialer, mens der på andre områder fortsat ses la-

vere aktivitet end foregående år, og dermed er ventelisterne på disse områder stadig

ikke under afvikling. Det skal bemærkes, at der indenfor hver region er forskelle i ak-

tivitetsniveauet mellem de enkelte hospitaler og afdelinger.

Figur 4. Antal udførte planlagte operationer udført på et offentligt hospital fordelt på regioner (medio

februar til medio marts 2022) indeks: 2020=100

Note: Figuren er indekseret ift. 2020, således tal <100 indikerer, at der har været færre operationer i

2022

Kilde: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, april 2022

Hvilke specialer er særligt udfordret?

Udfordringer med ventelister ses på tværs af specialer i regionerne. Men det er sær-

ligt udtalt indenfor de specialer, der er præget af stor planlagt aktivitet dvs. indenfor

ortopædkirurgi, øjenområdet, gynækologi, øre-næse-hals, kardiologi og urologi, men

også indenfor områder som neurologi samt audiologi er der udfordringer med pati-

enter, der venter længere end normalt. I Region Hovedstaden udgjorde øjenområdet,

mave- og tarmkirurgien og ortopædkirurgien ultimo februar 2022 ca. 80 % af det

samlede antal af udskudte kirurgiske indgreb i Region Hovedstaden.

Høj akut aktivitet presser fortsat

Regionerne har et stort fokus på at håndtere kritisk sygdom og det akutte behand-

lingsbehov. På det akutte område er der flere akutte ambulante ophold og lidt færre

akutte operationer sammenlignet med tidligere år. Når der henvises mange akut til

sygehusene skal personalet flyttes med for at tage sig af patienterne. Derfor kan en

høj akut aktivitet påvirke afviklingen af de udskudte behandlinger.

Regionerne har intensiveret arbejdet med at aflaste presset på akutområdet. Regio-

nerne har bl.a. arbejdet med at styrke visitationen i den fælles akutmodtagelse, etab-

leret flere udkørende funktioner, hvor paramedicinere vurderer og igangsætter be-

handling i hjemmet, etableret sub-akutte tider i ambulatoriet samme dag eller dagen

efter som alternativ til akut indlæggelse, styrket samarbejdet med kommunerne om

at forebygge de akutte indlæggelser, lavet forsøg med fælles visitation med kommu-

nerne, så kapaciteten på tværs af sektorer udnyttes bedst muligt. Derudover har en

række regioner også igangsat analyser af akutte forløb for at undersøge om kontak-

ten i primær sektor (kommuner og almen praksis) kan intensiveres for at undgå

akutte indlæggelser.

På det akutte område er regionerne særligt presset på antallet af akutte ambulante

ophold. Nedenstående figur 5 sammenligner aktiviteten for akutte ambulante ophold

i perioden 14. februar til 13. marts 2022 med samme periode i 2019. Figuren viser, at

der er væsentlige regionale forskelle på aktiviteten på det akutte område. I Region

Nordjylland har der fx i den seneste periode været langt flere akutte ambulante op-

hold end i samme periode i 2019.

Figur 5. Akutte ambulante ophold (14. februar til 13. marts 2022), indeks 2019 = 100

Note: Figuren er indekseret ift. 2019, således tal <100 indikerer, at der har været færre akutte ambu-

lante ophold i 2022

Kilde: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, april 2022.

Akutområdet dækker foruden akutte ambulante ophold også akutte operationer og

akutte indlæggelser. Flere regionerne oplever, at hele akutområdet er presset bl.a.

fordi der er flere 112-opkald og flere akutte henvendelser end normalt. Det kan fx

betyde, at personale flyttes fra det planlagte område over til det akutte, hvorfor der

ikke kan afvikles efterslæb.

Region Sjælland oplyser, at den samlede akutte ambulante aktivitet er steget gen-

nem 2021 og ind i 2022 med godt 10 pct. Antallet af akutte indlæggelser i Region

Sjælland er også steget i 2021, men der er et begyndende fald i antallet af akutte ind-

læggelser i 2022.

I Region Hovedstaden er antallet af akutte ambulante kontakter, akutte operationer,

og akutte indlæggelser ca. på niveau med før COVID-19. Antallet af 112 opkald har i

de seneste måneder været stigende i Region Hovedstaden, og der ses også en sti-

gende aktivitet i regionens akutmodtagelser og -klinikker, men sammenhængen er

endnu ikke afdækket nærmere. I Region Syddanmark er aktiviteten på det akutte om-

råde aktuelt på niveau med tidligere år.

Status for personalesituationen

Hospitalerne er på kapacitetssiden udfordret af manglende personaleressourcer som

gør, at hospitalerne bl.a. er nødt til at planlægge med nedsat kapacitet til planlagte

operationer.

Alle regioner har områder med rekrutteringsudfordringer og en række vakante stillin-

ger. Rekrutteringsudfordringer vedrører mange faggrupper. De vakante sygeplejer-

skestillinger er særligt blandt anæstesi- og operationssygeplejersker og sygeplejer-

sker på sengeafdelinger. I nogle regioner er der ligeledes mangel på læger inden for

nogle specialer. Regionerne oplever desuden begyndende rekrutteringsudfordringer

indenfor visse vagtbelastede laboratoriespecialer som fx bioanalytikere.

Regionerne har igangsat en lang række initiativer for at afhjælpe den aktuelle perso-

nalesituation. Der er bl.a. i forlængelse af vinterpakken udmøntet ekstra puljer til ud-

betaling af fastholdelsesbonus og tillæg for at tage ekstra vagter, ligesom der er

iværksat en række meraktivitetsprojekter. Herudover arbejdes der med tiltag, der

skal gøre det mere attraktivt at være ansat på de afdelinger, hvor der er størst man-

gel på personale. Der udarbejdes bl.a. introduktionsprogrammer for nyuddannede,

nye opgaveløsninger på tværs af faggrupper og en bedre fordeling af vagter. Desuden

ansætter regionerne andre faggrupper, der kan hjælpe med opgaver i klinikken, som

kan aflaste det kliniske personale.

Status for udredningsretten

Regionerne prioriterer løbende patienter ud fra en konkret faglig vurdering og på

hele det akutte område og den del af det planlagte område, der har tidskritisk karak-

ter, har regionerne opretholdt aktiviteten som normalt. Udskydelse af anden aktivitet

er sker ud fra en konkret lægefaglig vurdering.

I forbindelse med COVID-19 pandemien, har udredningsretten i både somatikken og

psykiatrien i hele eller del af forskellige kvartaler været suspenderet, for at sikre, at

der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID-19. Su-

spensionen betød, at regionerne havde mulighed for at se bort fra forpligtelsen om

overholdelse af udredningsretten.

Nedenstående figur 6 viser udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra 3. kvar-

tal 2019 til 4. kvartal 2021, som er de seneste offentliggjorte tal. Tallene viser, at der

på det somatiske område skete et stort dyk i 2020, og at overholdelsen aktuelt er til-

bage på niveauet før COVID-19.

I psykiatrien er der udfordringer i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjyl-

land, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som skyldes kapa-

citetsudfordringer. Kapaciteten presses bl.a. af et stigende antal henvisninger, som

det er tilfældet i Region Hovedstaden.

Figur 6. Overholdelse af udredningsretten (3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021)

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.

Status for forløbstider i kræftpakker

Regionerne har gjort en stor indsats for at prioritere kræftbehandlingen under CO-

VID-19. Regionerne har haft fokus på at håndtere det akutte og livstruende, så pati-

enter med kræft og hjerteproblemer fortsat har fået hurtig udredning og behandling i

overensstemmelse med de gældende regler og retningslinjer.

Kræftområdet følges bl.a. gennem opgørelser af, om patienter i pakkeforløb bliver

udredt og behandlet inden for de anbefalede forløbstider. Tallene i figur 6 viser, at

regionerne indsats for at prioritere kræftbehandlingen trods COVID-19 i store træk er

lykkedes. Andelen af pakkeforløb som gennemføres indenfor de anbefalede forløbsti-

der, ligger således i 4. kvartal 2021 på samme niveau som i starten af 2020.

Der er dog udfordringer med at overholde forløbstiderne indenfor udvalgte forløb i

enkelte regioner, hvor kapaciteten er presset. Det gælder især bryst- og lungekræft-

området, hvor der udfordringer især inden for radiologien (screening og klinisk mam-

mografi), hvor der er mangel på kapacitet. Regionerne ser med stor alvor på proble-

met, og er i gang med at udarbejde en langsigtet plan for at opbygge robusthed på

området. Regionerne har fx besluttet at etablere en arbejdsgruppe, der skal under-

søge mulighederne for at implementere kunstig intelligens til vurdering af bryst-

kræftscreeningsbilleder på tværs af alle regioner. Der er også nedsat et fællesregio-

nalt kapacitetsforum for brystkræft, der skal understøtte, at regionerne bedst muligt

kan hjælpe hinanden med at håndtere kapacitetsudfordringer inden for kliniske

mammografier.

Figur 7. Andel kræftpakkeforløb gennemført indenfor de anbefalede forløbstider

Forventningerne fremadrettet

Den fortsatte afvikling af behandlingsefterslæbet vil bl.a. afhænge af det fremadret-

tede pres på det akutte område, muligheder for indgåelse af aftaler om merarbejde,

udviklingen i antallet af henvisninger til udredning og behandling og COVID-19. For-

ventningen er, at ventetiderne til udredning og behandling overordnet set vil være

normalisering ved udgangen af 2022. Dog vil der være nogle områder, som først for-

ventes normaliseret i 2023. Tidshorisonten for afvikling af udskudt aktivitet er dog

fortsat behæftet med en betydelig usikkerhed bl.a. grundet rekrutteringssituationen.

Regionerne oplever rekrutteringsproblemer indenfor mange faggrupper, men bl.a.

også på læge- og især sygeplejerskesiden. Det er flere steder mangel på sygeplejer-

sker, herunder bl.a. operationssygeplejersker og anæstesisygeplejersker, som bidra-

ger til begrænsninger i operationskapaciteten.