Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-05-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2206114
Dok. nr.: 2251566
Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 658
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 658:
”Vil
ministeren redegøre for ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, om det er hensigts-
mæssigt, at debuterende alkoholkøbere frit kan vælge mellem en pilsner og en flaske
vodka?”
Svar:
I Sundhedsstyrelsens opdaterede nationale alkoholudmeldinger, som blev offentlig-
gjort i marts 2022, frarådes det, at børn og unge under 18 år drikker alkohol, samt at
unge mellem 18-25 år skal være særligt opmærksomme på ikke at overskride anbefa-
lingerne. Der differentieres i udmeldingerne ikke mellem alkoholprodukter med høje
og lave alkoholprocenter.
Af Sundhedsstyrelsens notat vedr. udmeldinger om indtag af alkohol fremgår det, at
vores børn og unge er mere sårbare over for alkohols skadelige virkninger end
voksne. Det skyldes dels, at de unge ofte har et mere skadeligt drikkemønster og hø-
jere risikovillighed. Derudover er børn og unge også særligt sårbare for alkohols ska-
delige virkning, hvad angår udviklingen af hjernen.
Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-års alderen for både kvinder og mænd.
Indtag af alkohol i ungdommen - og i særdeleshed rusdrikning - kan påvirke modnin-
gen og udviklingen af hjernen. De hjerneområder der påvirkes er bl.a. involveret i hu-
kommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog. Unge, der har
en tidlig alkoholdebut og/eller har et stort alkoholforbrug, er også fundet at have
større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, hvilket medfører en
øget risiko for alkoholrelaterede sygdomme og skader.
Jeg kan supplerende henvise til Sundhedsstyrelsens bidrag til svaret på SUU alm. del
spørgsmål 654, hvor det bl.a. fremgår, at:
”En
genstand er en simplificeret måleenhed
for den mængde alkohol, som man indtager, når man drikker f.eks. øl, vin eller spiri-
tus. En standard genstand i Danmark er sat til at indeholde 12 gram ren alkohol, uan-
set om genstanden består af øl, vin eller stærk spiritus som fx vodka, rom eller lig-
nende. En genstand er således en genstand, uanset om der er tale om en genstand øl
eller en genstand stærk spiritus. Det er mængden af alkohol, som man indtager, der
afgør både, hvor beruset man bliver, og hvor skadeligt indtaget er
–
uanset om alko-
holen kommer fra produkter med høj eller lav alkoholprocent.”