SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om nyeste tal for uforbrugte midler i psykologordningen, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2020-21

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1408

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 07-09-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPSDE

Sagsnr.: 2110572

Dok. nr.: 1872290

Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1408 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 1408:

”Det

fremgår af henvendelse fra Dansk Psykolog Forening, jf. SUU alm. del - bilag 448,

at igennem en årrække er en tiltagende større andel af de midler, som Folketinget af-

sætter til psykologbehandling, blevet anvendt til andre formål, jf. også oversigten

2016-2020 i henvendelsen. Vil ministeren kommentere denne del af henvendelsen og

oplyse, hvordan midlerne afsat til psykologbehandling siden 2016 er anvendt af regio-

nerne?”

Svar:

Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som op-

lyser:

”Det er Regionernes Lønnings-

og Takstnævn (RLTN) der har til opgave at forhandle

og aftale overenskomster for praksissektoren, herunder overenskomst om psykolog-

hjælp. Overenskomsten aftalt mellem RLTN og Dansk Psykolog Forening fastsætter jf.

Protokollat vedrørende overenskomstens økonomi en fast årlig ramme for udgifterne

til psykologbehandling. Den samlede ramme opdeles i to selvstændige rammer for

henholdsvis henvisningsårsag 1-9 og 10-11 og svarer til de midler, der er afsat fra Fol-

ketingets side til psykologhjælp med tilskud. Ud over de midler, der er afsat på ram-

men for henvisningsårsag 10-11, har der været afsat midler til en forsøgsordning med

vederlagsfri psykologhjælp for unge med angst og depression.

Den samlede ramme opgøres nationalt, når der foreligger data herfor.

Hvor stor en del af den afsatte økonomiske ramme, der rent faktisk forbruges, afhæn-

ger af behandlingsaktiviteten i psykologpraksis. Regionerne er via bekendtgørelse om

tilskud til psykologbehandling forpligtede til at yde offentligt tilskud til patienter med

lægehenvisning, der behandles ved en psykolog med ydernummer. Her vil de årlige

regionale udgifter svare til det samlede tilskud for de behandlede patienter. Hvis de

praktiserende psykologer ikke behandler patienter svarende til den økonomi, der er

afsat i overenskomsten, vil rammen i overenskomsten ikke blive anvendt fuldt ud. I

perioden 2016-2020 har aktiviteten i tilskudsberettiget psykologbehandling været på

mellem 75 og 89 pct. af den samlede ramme.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om nyeste tal for uforbrugte midler i psykologordningen, til sundhedsministeren

Tabel 1

Forbrug i forhold til økonomisk ramme, mio. kr., 2017-2020

2017

240,32

268,71

28,39

2018

229,96

265,29*

35,33

2019

222,35

268,44*

46,09

2020

217,06

290,10

73,04

Udgifter

Ramme

Forskel

Anm.:

Kilde:

*Den økonomiske ramme blev sænket som følge af, at den vederlagsfri forsøgsordning for de 18-20-årige (i

2018) og 21-årige (2019) holdes udenfor den økonomiske ramme. Udvidelse af rammen i 2019 og 2020

skete som følge af fjernelse af aldersbegrænsning på henvisningsårsag for angst.

Danske Regioner

Regionerne er ansvarlige for at drive det regionale sundhedsvæsen, herunder at bud-

getter- og regnskaber holdes inden for de med regeringen aftalte udgiftslofter.

Det betyder, at alle driftsudgifter bliver afholdt inden for den samme udgiftsramme,

og at mindreforbrug på nogle udgiftsposter anvendes til at dække merudgifter på an-

dre poster.

I praksis vil regionerne fastlægge deres budgetposter ud fra det forventede udgiftsni-

veau på et givent område. Regionerne vil typisk se på den historiske aktivitet, når

budgettet skal fastlægges. Herudover tilpasser man budgetterne, hvis der er struktu-

relle ændringer som følge af ny lovgivning eller nye aftaler på området.

Hvis der overbudgetteres på fx udgifter til psykologhjælp, kan det medføre unødige

besparelser på andre områder. Når rammen til psykologhjælp ikke anvendes fuldt ud,

vil regionerne alt andet lige ikke budgetlægge med udgifter svarende til fuld ramme-

udnyttelse. Det kan bemærkes, at udnyttelsen af rammen og således også budget-

lægningen kan variere mellem regionerne.

Regioner har stor interesse i, at de midler, der er afsat til psykologbehandling anven-

des til formålet. Dette kan bl.a. ske via flere ydernumre, forøgelse af grænsen for,

hvor lidt og hvor meget, man som psykolog kan behandle offentlige patienter for

(overenskomstens minimumsafregningsgrænse og omsætningsloft). Dette for at

vende den nuværende udvikling, så flere psykologer begynder at omsætte for en

større andel af overenskomstens maksimums-grænse, hvor det aktuelt er faldende. I

tabel 1 ses det, hvordan ydernummer-psykologers omsætning ligger som procentdel

af omsætningsloftet 2019 og 2020:

Tabel 2

Udnyttelse af den individuelle omsætningsgrænse på, 2019 og 2020

% af omsæt-

ningsgræn-

sen

Antal ydere i

2019

Antal ydere i

2020*

50 pct.

60 pct.

70 pct.

80 pct.

90 pct.

100 pct.

460

317

353

196

235

109

142

Anm.: *Pga. en midlertidig aftale om sammenlægning af de to økonomiske rammer for 2020 (indgået 6. juli 2020)

blev parterne, som en del af samme aftale, enige om at forhøje omsætningsgrænsen med 18% for 2020,

hvilket kan være årsag til forskellene i 2019 og 2020.

Kilde: Danske Regioner

Side 2

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om nyeste tal for uforbrugte midler i psykologordningen, til sundhedsministeren

Af tabellen fremgår, at der i 2020 er 3 ydere, som har nået omsætningsloftet, hvor

der var 18 ydere i 2019. Det ses endvidere af tabellen, at der i 2020 var færre ydere,

som omsatte for halvdelen eller mere end den fastsatte omsætningsgrænse end i

2019. Dvs. en tendens i retning af, at de praktiserende psykologer omsætter mindre

og mindre, end den økonomiske ramme giver mulighed for.

Der er således ikke noget i overenskomsten eller regionernes budgetlægning, der for-

hindrer de praktiserende psykologer i at tage flere patienter i behandling og dermed

få en større andel af de afsatte midler.”

Afslutningsvist vil jeg bemærke, at jeg har en forventning om, at parterne i overens-

komst om psykologhjælp arbejder for, at de midler, som Folketinget har afsat til psy-

kologbehandling i praksissektoren, bliver anvendt til formålet.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sofie Dencker

Side 3