Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2572801_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-05-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2206144
Dok. nr.: 2247357
Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. april 2022 stillet følgende spørgsmål 642
(alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål 642:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor man ikke har fulgt Skotlands eksempel og udsty-
ret alle politibetjente med næsespray med naloxon?”
Svar:
Da SUU alm. del
spørgsmål 642 og 643 omhandler henholdsvis politiets udstyr og
politiets uddannelse, har Sundhedsministeriet anmodet Justitsministeriet om bidrag
til brug for besvarelsen af de to spørgsmål.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Rigspo-
litiet:
”Det danske beredskab hviler på et sektoransvarsprincip.
Den sektoransvarlige myndighed for godkendelse, ordination og håndtering af medi-
cin er Sundhedsministeriet og de underliggende styrelser, herunder særligt Lægemid-
delstyrelsen.
Derfor er vurderingen af behovet for at anvende Naloxon i det danske beredskab,
herunder vurderingen af, hvilke beredskabsmyndigheder, der tildeles og uddannes til
at anvende Naloxon, et spørgsmål, som henhører under sundhedsmyndighederne.
Det bemærkes for god ordens skyld, at Rigspolitiet ikke har været i dialog med sund-
hedsmyndighederne om at udstyre hele eller dele
af dansk politi med Naloxon.”
Idet der henvises til Justitsministeriets bidrag, kan det oplyses, at Sundhedsministe-
riet på baggrund af Rigspolitiets udtalelse vil anmode Sundhedsstyrelsen om sammen
med Lægemiddelstyrelsen at overveje, hvorvidt der grundlag for en dialog mellem
styrelserne og Rigspolitiet om det evt. behov for at uddanne hele eller dele af dansk
politi i brugen af næsespray med naloxon og udstyre det således uddannede politi
med dette lægemiddel.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen