Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-12-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2116395
Dok. nr.: 2039916
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
63 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 63:
”Hvad
vil ministeren gøre for at fjerne den forskelsbehandling, som visse patientgrup-
per ifølge artiklen »Raser over forskelsbehandling: Ældre får dårligere screening for
prostatakræft« på BT’s hjemmeside den 14. oktober 2021 oplever, når de skal under-
søges for prostatakræft?”
Svar:
Da spørgsmålet henviser til en artikel, der vedrører udredningspraksis for prostata-
kræft i Region Midtjylland, har ministeriet til brug for min besvarelse indhentet bi-
drag fra regionen, som jeg blandt andet kan henholde mig til. Region Midtjylland har
oplyst følgende:
”I
forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet er det vigtigt at pointere, at der i Dan-
mark ikke er et nationalt screeningsprogram for prostatakræft, og at den omtalte un-
dersøgelsespraksis (MR-First) dermed ikke bruges til screening af prostatakræft. An-
tagelsen i artiklen om, at Region Midtjylland giver et dårligere screeningstilbud til
visse mænd, er således ukorrekt.
I Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for prostatakræft er den gældende anbefaling for
udredning af prostatakræft TRUS, dvs. transrektal ultralydsundersøgelse. Sundheds-
styrelsen er i gang med at revidere visse kræftpakkeforløb, herunder pakkeforløb for
prostatakræft, og det forventes at den nye anbefaling vil være, at der foretages MR-
First skanning forud for ultralydsundersøgelse.
Region Midtjylland har siden årsskiftet således været i gang med at forberede, at MR-
First bliver en anbefalet del af udredningen af prostatakræft. Dette kræver nyt appa-
ratur og oplæring af personale for at sikre den bedste kvalitet i behandlingen. Denne
oplæring og dermed udbygning af kapacitet har også betydet, at man ikke fra starten
har haft mulighed for at indføre undersøgelsen til alle mænd i regionen.
På baggrund heraf traf implementeringsgruppen, bestående af fagfolk og hospitalsle-
delser, at man lavede en gradvis indførelse af MR-First, hvor man startede med at til-
byde undersøgelsen til mænd op til 65 år. Denne beslutning blev truffet idet MR-First
er særlig fordelagtig ved tidlig sygdom, hvor der er små eller ingen forandringer, og
dette findes særligt jo yngre personen er.
Det kan oplyses, at Region Midtjylland fra og med uge 43 har opnået den nødvendige
kapacitet for at kunne tilbyde MR-First til alle relevante mænd i forbindelse med ud-
redning af prostatakræft.