Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2570246_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-05-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKRHJ
Sagsnr.: 2206317
Dok. nr.: 2234930
Folketingets Sundhedsudvalg har den 7 april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 622
(Alm. del) til sundhedsministerens, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 622:
”Kan
ministeren oplyse, om man har iværksat lignede tiltag i de fire andre regioner,
svarende til aftalen om et udvidet behandlingsansvar på 72 timer i Region Hovedsta-
den?”
Svar:
Til brug for min besvarelse er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser
følgende:
”Region
Hovedstaden indgik i oktober 2021 aftale om en ny model for behandlingsan-
svar 72 timer efter hospitalsbehandling. Formålet er at øge tryghed og patientsikker-
hed for borgeren/patienten og dennes pårørende i overgangen mellem hospital og
ophold på midlertidige kommunale døgnpladser, plejecentre eller borgerens hjem.
Målgruppen er patienter, som er færdigbehandlede, som udskrives til kommunal sy-
gepleje, og som forventes at have behov for pleje eller støtte. Implementeringen af
modellen blev igangsat 1. februar 2022 med en trinvis indfasning:
Trin 1:
Implementeret fra 1. februar 2022 - omfatter patienter, der udskrives
til ophold på midlertidige kommunale døgnpladser
Trin 2:
Implementeres fra 1. maj 2022 - omfatter patienter, der udskrives til
kommunale plejecentre
Trin 3:
Implementeres fra 1. september 2022
omfatter patienter, der ud-
skrives kommunal sygepleje i eget hjem.
Forsøg med initiativet har kun været i gang i nogle måneder og indfasningen er nået
til trin 1 ud af 3.
Region Hovedstaden er aktuelt den eneste region, som afprøver udvidet behandlings-
ansvar til færdigbehandlede patienter i 72 timer efter udskrivning. De øvrige regioner
er positive over for initiativet men afventer de konkrete erfaringer og på hvilke områ-
der, det virker godt før en eventuel udbredelse af initiativet.
Alle regioner arbejder med initiativer til at forbedre udskrivelse og overgangen mel-
lem sygehus og plejecentre, døgnpladser eller eget hjem og har lavet samarbejdsafta-
ler herom med bl.a. kommunerne. Regionerne arbejder med brobyggerfunktioner,
”kom trygt hjem” og udskrivningsaftaler, hvor kommunikationen startes op allerede
ved indlæggelse, ligesom der er etableret udgående funktioner og lavet aftaler om
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm., om man har iværksat lignende tiltag i de fire andre regioner, svarende til aftalen om et udvidet behandlingsansvar på 72 timer i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
lægefaglige back-up til de kommunale akutfunktioner. I Region Sjælland har E-hospi-
talet på nogle områder behandlingsansvaret for nogle specifikke patientgrupper. Alle
regioner arbejder med forskellige former for behandling i eget hjem bl.a. i samar-
bejde med kommunerne, hvor det lægefaglige ansvar fortsat er på hospitalet. En mo-
del herfor er IV-behandling i eget hjem, hvor behandlingsansvaret ligger på hospita-
let, mens behandlingen eller dele af den udføres af den kommunale hjemmesygeple-
jerske.
I forhold til det konkrete initiativ fremhæver Region Hovedstaden, at der på baggrund
af de foreløbige erfaringer er en række opmærksomhedspunkter ift. modellen, der er
nødvendige at undersøge nærmere og finde løsninger på. Det drejer sig bl.a. om snit-
fladerne mellem hospitalet og almen praksis under de 72 timer, hvor hospitalet har
behandlingsansvaret, samt klarhed ift. patienternes behandlingsniveau, når de ud-
skrives fra hospitalet. Det kommer særligt til udtryk ifm., hvem der skal håndtere pa-
tientens vanlige medicin, som ikke relaterer sig til indlæggelsen, samt håndtering af
den svære samtale om behandlings-niveau ved palliative forløb.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger. Jeg noterer mig i den forbin-
delse, at forsøget med initiativet har været i gang i nogle måneder, og at indfasningen
er nået til trin 1 ud af 3, hvorfor de øvrige regioner, som er positive over for initiati-
vet, afventer de konkrete erfaringer før en eventuel udbredelse af initiativet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kristian Horsfeldt Jensen
Side 2