Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Gitte Bennich
Dato: 30-05-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2202369
Dok. nr.: 2221916
Kære Gitte Bennich
Tak for dit svar til ministeriet af 4. april 2022.
Jeg vil forsøge at besvare dine bemærkninger på bedst mulig vis.
Ad. 1 – Screeningsundersøgelser
Du har helt ret, når du fremhæver screeningsprogrammer som et centralt tilbud, der
skal forebygge og reducere sygdom.
Transpersoner har adgang til de samme sundhedstilbud, herunder
screeningsprogrammer, som den øvrige befolkning. Det er desværre ikke teknisk
muligt automatisk at indkalde transpersoner til kønsspecifikke undersøgelser i dag.
Jeg kan dog oplyse, at regionerne arbejder på et nyt it-system, hvor der lægges op til,
at borgere med et mandligt cpr.nr. – og et kvindeligt cpr.nr. – automatisk vil få
invitationer til screening for livmoderhalskræft. Fsva. brystkræftscreening vil Danske
Regioner afklare, hvordan regionernes tilbud kan tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for alle, der kan have sundhedsfaglig gavn af at blive screenet
og som ønsker det, uanset hvilket cpr. nr. de måtte have.
Ad. 2 – Notering af juridisk kønsskifte
Fsva. registrering og indberetning af data har Sundhedsstyrelsen ikke udarbejdet
retningslinjer herfor. Der gælder som altid journaliseringspligt samt
samvittighedsfuldhed og omhu. Der er indberetningspligt ved visse smitsomme
sygdomme, men der er ikke indberetningspligt ved kræftsygdomme. Der indberettes
dog automatisk fra regionerne til de nationale kvalitetsdatabaser for
screeningsprogrammer.
Som jeg skrev i forrige brev, skal den undersøgende sundhedsperson være
opmærksom på, at det i forbindelse med prøvetagning med fordel kan noteres, at der
er tale om en person, som har fået juridisk kønsskifte. Det er således for nuværende
nødvendigt, at den enkelte læge tager ansvar for, at de nødvendige oplysninger
videreformidles ifm. prøvetagning. Behandlingen af personoplysninger vil være
nødvendig med henblik på at kunne tilbyde sundhedsfaglig behandling. Hertil følger
det af databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, at behandling af følsomme
personoplysninger kan ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik
på at kunne tilbyde sundhedsfaglig behandling, og behandlingen af oplysningerne
foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er
undergivet tavshedspligt. I det eksempel du fremhæver med en prøvekuvert, foreslås
det, at det diskret noteres (inde i kuverten), så det kun er synligt for relevante
personer inden for sundhedsvæsenet. Hvis du er i tvivl om, hvordan du konkret skal
overholde databeskyttelsesreglerne, kan du kontakte Datatilsynet.
Fsva. honorering hører dette under Danske Regioner, som har oplyst, at proceduren
for indsendelse af en regning i denne situation er, at speciallægen inden afsendelse af