Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 393
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-03-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2202366
Dok. nr.: 2148666
Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
393 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Norman Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 393:
”Hvilke
tiltag påtænker man foretaget i sundhedsvæsnet for at sikre, at systemet kan
håndtere, at med muligheden for juridisk kønsskifte, så vil cpr-nummer ikke altid
stemme overens med biologisk køn”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag
fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, der vedlægges.
Som det bl.a. fremgår af bidraget, vil et juridisk kønsskifte i en sundhedsfaglig kon-
tekst medføre, at den enkelte person ikke automatisk inviteres til kønsspecifikke
sundhedstilbud. Derudover risikeres det, at undersøgelser på kønsorganer ikke hånd-
teres korrekt pga. diskrepans mellem juridisk og biologisk køn.
Sundhedsdatastyrelsens systemer, National Service Platform (NSP) og Fælles Medi-
cinkort (FMK) håndterer allerede i dag juridisk kønsskifte. I FMK kobles medicinoplys-
ninger, der er registreret på det tidligere CPR-nummer, til det nye CPR-nummer. Såle-
des vil medicinoplysninger være tilgængelige ved opslag på det nye CPR-nummer. Li-
geledes kobles i NSP oplysninger, der er registreret på det tidligere CPR-nummer, til
det nye CPR-nummer. Det er i NSP og FMK muligt at se, at en person har opnået juri-
disk kønsskifte, idet det er muligt at se tidligere CPR-numre. Både et ændret og et
slettet personnummer knyttes til det gældende personnummer, og det er muligt for
både offentlige myndigheder og private virksomheder at identificere en person ved
anvendelse af både et historisk personnummer og et gældende personnummer.
Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har viden om, hvordan anvender-
systemer, regionale eller andre laboratoriesystemer, er indrettet i forhold til teknisk
sortering af prøvesvar. Styrelsen har således ikke oplysninger om, hvorvidt et labora-
toriesystem pr. default er indrettet kønsbestemt i relation til CPR-nummerets indbyg-
gede kønsangivelse.
Der er imidlertid tale om et begrænset antal personer, der har opnået juridisk køns-
skifte. I perioden fra den 1. september 2014 til og med den 31. august 2021 er der
blevet tildelt nyt personnummer i 1550 sager om juridisk kønsskifte.
Jeg henholder mig til vedlagte bidrag fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrel-
sen, og jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsen til at afdække omfanget af de forskellige
problemstillinger. En afdækning vil i første omgang kunne gøre os klogere på, hvilke
indsatser der kan være behov for at igangsætte, så vi kan sikre de bedste vilkår for
./.