Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-05-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMARP
Sagsnr.: 2205672
Dok. nr.: 2230431
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 598
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 598:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange landsdækkende kampagner sundhedsmyndighe-
derne har lavet de sidste 10 år i forhold til at oplyse borgerne om farligheden i at ryge
normal tobak, drikke alkohol, samt ryge/spise hash?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
jeg kan henholde mig til.
”Sundhedsstyrelsen
har i perioden 2013
–
2022 gennemført en række kampagner
med sigte på at oplyse om alkohol, tobaksrygning samt i nogen udstrækning at gøre
opmærksom på risici ved brug af hash.
Der er i perioden gennemført følgende kampagner:
Tobak
I 2015 & 2016 gennemførtes
kampagnen ”Hjælp til rygestop”, som var en indsats
målrettet storrygere, med henblik på at opfordre til deltagelse i rygestopforløb. Kam-
pagnen var en del af regeringsudspillet ”Mere borger, mindre patient
- et stærkt fæl-
les sundhedsvæsen".
I perioden 2017
– 2020 gennemførtes kampagnen ”But Why?”, som var en kampagne
målrettet børn og unge, med henblik på at forebygge rygestart. Kampagnen var en
del af Kræftplan IV.
I 2019 gennemførtes kampagnen ”Røgfri arbejdstid”, som var en kampagne målrettet
ledere på private arbejdspladser med henblik på at tage stilling til at indføre røgfri ar-
bejdstid.
Alkohol
I 2013
–
2015 gennemførte Sundhedsstyrelsen alkoholkampagner i uge 40. Fokus var
på at oplyse voksne om genstandsgrænser og opfordre til at begrænse alkoholfor-
brug.
I 2017
– 2018 gennemførtes kampagnen ”Meget mere med”, som havde fokus på un-
ges alkohol- og festkultur.
I perioden 2017
–
2020 gennemførtes en mindre informationsindsats med titlen
”Hvid januar”. Kampagnen gennemførtes sammen med en række
aktører, og havde
til formål at gøre folk opmærksomme på deres alkoholforbrug, og holde en pause i
januar måned.