Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-04-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPASP
Sagsnr.: 2205434
Dok. nr.: 2210429
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
584 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 584:
”Såfremt
Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, bekræfter at der foreligger en fo-
reløbig vurdering af ethanol til brug i desinfektionsmidler, vil ministeren da indhente
den foreløbige vurdering og sende den til udvalget?”
Svar:
Sundhedsministeriet har anmodet Miljøministeriet om bidrag til brug for besvarelse
af spørgsmålet. Miljøministeriet oplyser følgende:
./.
”Det
oprindelige vurderingsudkast, som blev indsendt af Grækenland til Joint Re-
search Centre (JRC) den 17. juli 2013, er tilgængeligt for de vurderende myndigheder,
herunder Miljøstyrelsen. Idet udkastet er under væsentlig revision, som beskrevet i
svar på SUU alm. del spørgsmål 583, er udkastet fra 2013 således forældet og derfor
uaktuelt. Der foreligger således ikke en aktuel foreløbig vurdering af ethanol til brug i
desinfektionsmidler.”
Jeg henholder mig til svaret fra Miljøministeriet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Brit Borum Madsen