Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2563017_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 25‐04‐2022 
Enhed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPCFMA 
Sagsnr.: 2205381 
Dok. nr.: 2211653 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 
579 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet 
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Mikkelsen (V). 
 
Spørgsmål nr. 579:  
”Vil ministeren fremlægge dokumentation for, at unge vælger ungdomsuddannelse 
efter skolernes alkoholpolitik?” 
 
Svar: 
Danske unge er blandt dem, der drikker sig mest fulde, når vi sammenligner os med 
andre europæiske lande. Og som det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat vedr. ud‐
meldinger om indtag af alkohol er vores børn og unge mere sårbare over for alkohols 
skadelige virkninger end voksne. Det skyldes dels, at de unge ofte har et mere skade‐
ligt drikkemønster og højere risikovillighed. Derudover er børn og unge også særligt 
sårbare for alkohols skadelige virkning, hvad angår udviklingen af hjernen.  
 
Hjernen er først færdigudviklet omkring 25‐års alderen for både kvinder og mænd. 
Indtag af alkohol i ungdommen ‐ og i særdeleshed rusdrikning ‐ kan påvirke modnin‐
gen og udviklingen af hjernen. De hjerneområder der påvirkes er bl.a. involveret i hu‐
kommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog. Unge, der har 
en tidlig alkoholdebut og/eller har et stort alkoholforbrug, er også fundet at have 
større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, hvilket medfører en 
øget risiko for alkoholrelaterede sygdomme og skader.  I Sundhedsstyrelsens opdate‐
rede nationale alkoholudmeldinger frarådes det således nu, at børn og unge under 18 
år drikker alkohol. Det fremgår også at unge i alderen 18‐25 år skal være særligt op‐
mærksomme på ikke at overskride anbefalingerne. 
 
I regeringens sundhedsudspil lægges der op til at sætte aldersgrænsen for salg af al 
alkohol op til 18 år. En højere aldersgrænse skal kombineres med en ambitiøs natio‐
nal alkoholhandleplan, som sætter fokus på tiltag, der understøtter sunde ungdoms‐
fællesskaber. Samtidig inviterer vi ungdomsuddannelserne til at tage medansvar for 
at gøre op med unges drukkultur i tilknytning til uddannelserne.  
 
En stor del af unges sociale liv er på uddannelserne, så det er vigtigt, at der lokalt er 
fokus på unges indtag af alkohol, hvis vi skal have ændret kulturen. Samtidig har flere 
ledere på landets ungdomsuddannelser udvist ønske om fælles retningslinjer for alko‐
hol på uddannelserne. 
 
Det understøttes af rapporten ”Gymnasier Fuld af liv”, som er en forskningsbaseret 
indsats, der har til formål at reducere alkoholforbruget blandt danske gymnasieelever 
og herigennem bidrage til en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Af rap‐
porten fremgår det bl.a. at ”Fem af indsatsgymnasierne var med i forskellige fælles 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 581: MFU spm. om ministerens kommentar til, at ledere på ungdomsuddannelser ikke genkender ministerens påstand om, at alkoholkulturen på skolerne er et konkurrenceparameter, til sundhedsministeren
2563017_0002.png
 
alkoholkodeks og havde ensrettet deres alkoholpolitik med andre lokale uddannelses‐
institutioner inden deres deltagelse i Gymnasier Fuld af liv. Disse kodekser er opstået 
indenfor de sidste tre‐fire år som en reaktion på det høje alkoholforbrug blandt unge 
og ud fra et ønske blandt gymnasieledelserne om ikke at stå alene med en stram alko‐
holpolitik, som kunne resultere i en skævvridning af konkurrencen om eleverne i lokal‐
området”. 
 
Alkohol & Samfund udgav i 2019 undersøgelsen ”Det er ikke drukfester, vi ønsker”, 
som er en undersøgelse af danske gymnasiers erfaringer med fælles kodeks for alko‐
hol. Heraf følger, at ”Otte gymnasier landet rundt nævner fælles fodslag over for ele‐
verne som en grund til at indføre fælleskodeks. Eleverne kan ikke længere spille gym‐
nasierne ud mod hinanden i alkoholspørgsmål. I Roskildeområdet har alle tre gymna‐
sier fælles fodslag. Det gør, at eleverne ikke bare kan tage et andet gymnasium for at 
få lempeligere regler
.
” 
 
Vi ved også, at 27 pct. af de 15‐25 årige, der går på en ungdomsuddannelse, synes at 
alkohol fylder for meget på skolen, mens lidt over halvdelen (53 pct.) mener, at det er 
tilpas. 10 pct. mener, at alkohol fylder for lidt på skolen. Samtidig er 46 pct. af 15‐25 
årige meget enig eller enig i, at det kan være svært at være en del af det sociale fæl‐
lesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker al‐
kohol, mens 24 pct. er meget uenig eller uenig
1
 
I min optik er der således mange grunde til, at gøre noget ved de unges alkoholkultur. 
Vi skal skabe trygge rammer om unges sociale liv og her spiller ungdomsuddannel‐
serne en central rolle.  
 
Regeringen vil herudover fortsætte indsatsen mod ulovligt salg af alkohol og tobak til 
unge under 18 år. Det skal sikre, at den højere aldersgrænse slår igennem på de un‐
ges forbrug. Kontrollen skal føres effektivt, og regeringen vil styrke håndhævelse af 
reglerne. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Camilla Friborg Madsen 
 
                                                                 
1
 Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2020: ”Unges alkoholvaner i Danmark 2019”. 
Side 2