Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2563002_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-04-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2205381
Dok. nr.: 2211653
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
579 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Mikkelsen (V).
Spørgsmål nr. 579:
”Vil
ministeren fremlægge dokumentation for, at unge vælger ungdomsuddannelse
efter skolernes alkoholpolitik?”
Svar:
Danske unge er blandt dem, der drikker sig mest fulde, når vi sammenligner os med
andre europæiske lande. Og som det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat vedr. ud-
meldinger om indtag af alkohol er vores børn og unge mere sårbare over for alkohols
skadelige virkninger end voksne. Det skyldes dels, at de unge ofte har et mere skade-
ligt drikkemønster og højere risikovillighed. Derudover er børn og unge også særligt
sårbare for alkohols skadelige virkning, hvad angår udviklingen af hjernen.
Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-års alderen for både kvinder og mænd.
Indtag af alkohol i ungdommen - og i særdeleshed rusdrikning - kan påvirke modnin-
gen og udviklingen af hjernen. De hjerneområder der påvirkes er bl.a. involveret i hu-
kommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog. Unge, der har
en tidlig alkoholdebut og/eller har et stort alkoholforbrug, er også fundet at have
større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, hvilket medfører en
øget risiko for alkoholrelaterede sygdomme og skader. I Sundhedsstyrelsens opdate-
rede nationale alkoholudmeldinger frarådes det således nu, at børn og unge under 18
år drikker alkohol. Det fremgår også at unge i alderen 18-25 år skal være særligt op-
mærksomme på ikke at overskride anbefalingerne.
I regeringens sundhedsudspil lægges der op til at sætte aldersgrænsen for salg af al
alkohol op til 18 år. En højere aldersgrænse skal kombineres med en ambitiøs natio-
nal alkoholhandleplan, som sætter fokus på tiltag, der understøtter sunde ungdoms-
fællesskaber. Samtidig inviterer vi ungdomsuddannelserne til at tage medansvar for
at gøre op med unges drukkultur i tilknytning til uddannelserne.
En stor del af unges sociale liv er på uddannelserne, så det er vigtigt, at der lokalt er
fokus på unges indtag af alkohol, hvis vi skal have ændret kulturen. Samtidig har flere
ledere på landets ungdomsuddannelser udvist ønske om fælles retningslinjer for alko-
hol på uddannelserne.
Det understøttes af
rapporten ”Gymnasier Fuld af liv”,
som er en forskningsbaseret
indsats, der har til formål at reducere alkoholforbruget blandt danske gymnasieelever
og herigennem bidrage til en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Af rap-
porten
fremgår det bl.a. at ”Fem
af indsatsgymnasierne var med i forskellige fælles
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 579: MFU spm. om dokumentation for, at unge vælger ungdomsuddannelse efter skolernes alkoholpolitik, til sundhedsministeren
2563002_0002.png
alkoholkodeks og havde ensrettet deres alkoholpolitik med andre lokale uddannelses-
institutioner inden deres deltagelse i Gymnasier Fuld af liv. Disse kodekser er opstået
indenfor de sidste tre-fire år som en reaktion på det høje alkoholforbrug blandt unge
og ud fra et ønske blandt gymnasieledelserne om ikke at stå alene med en stram alko-
holpolitik, som kunne resultere i en skævvridning af konkurrencen om eleverne i lokal-
området”.
Alkohol & Samfund udgav i 2019 undersøgelsen ”Det er ikke drukfester, vi ønsker”,
som er en undersøgelse af danske gymnasiers erfaringer med fælles kodeks for alko-
hol. Heraf følger, at
”Otte
gymnasier landet rundt nævner fælles fodslag over for ele-
verne som en grund til at indføre fælleskodeks. Eleverne kan ikke længere spille gym-
nasierne ud mod hinanden i alkoholspørgsmål. I Roskildeområdet har alle tre gymna-
sier fælles fodslag. Det gør, at eleverne ikke bare kan tage et andet gymnasium for at
få lempeligere regler
.
Vi ved også, at 27 pct. af de 15-25 årige, der går på en ungdomsuddannelse, synes at
alkohol fylder for meget på skolen, mens lidt over halvdelen (53 pct.) mener, at det er
tilpas. 10 pct. mener, at alkohol fylder for lidt på skolen. Samtidig er 46 pct. af 15-25
årige meget enig eller enig i, at det kan være svært at være en del af det sociale fæl-
lesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker al-
kohol, mens 24 pct. er meget uenig eller uenig
1
.
I min optik er der således mange grunde til, at gøre noget ved de unges alkoholkultur.
Vi skal skabe trygge rammer om unges sociale liv og her spiller ungdomsuddannel-
serne en central rolle.
Regeringen vil herudover fortsætte indsatsen mod ulovligt salg af alkohol og tobak til
unge under 18 år. Det skal sikre, at den højere aldersgrænse slår igennem på de un-
ges forbrug. Kontrollen skal føres effektivt, og regeringen vil styrke håndhævelse af
reglerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen
1
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2020: ”Unges alkoholvaner i Danmark 2019”.
Side 2