SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvilke kriterier der afgør behandlingslængden, som en borger tildeles fordelt på indsatserne genoptrænings-, rehabiliterings- og vedligeholdelsestræningsforløb, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 31-05-2022

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPAMBK

Sagsnr.: 2205239

Dok. nr.: 2244109

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

573 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).

Spørgsmål nr. 573:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke kriterier der afgør behandlingslængden, som

en borger tildeles fordelt på indsatserne genoptrænings-, rehabiliterings- og vedlige-

holdelsestræningsforløb?”

Svar:

Indledningsvist skal det påpeges, at genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelses-

træning efter serviceloven, hører under Social- og Ældreministeriets ressort.

Sundhedsministeriet har derfor indhentet bidrag fra Social- og Ældreministeriet ved-

rørende genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning efter serviceloven,

som er indsat til sidst i svaret.

Efter sundhedslovens § 84 skal regionerne tilbyde en individuel genoptræningsplan til

patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning

fra sygehus. Kommunerne skal herefter, jf. sundhedslovens § 140, tilbyde vederlagsfri

genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan.

Kommunen skal følge den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- og/el-

ler rehabiliteringsbehov, som er beskrevet i genoptræningsplanen. Genoptrænings-

planen skal bl.a. angive, om der er behov for almen genoptræning, genoptræning på

specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau jf. § 2 i bekendtgørelse

genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskriv-

ning fra sygehus

(BEK nr. 918 af 22/06/2018).

De forskellige niveauer for genoptræning og rehabilitering efter sundhedsloven er

nærmere beskrevet i kapitel 4 i vejledning om

genoptræning og vedligeholdelsestræ-

ning i kommuner og regioner

(VEJ nr. 9538 af 02/07/2018).

Genoptræningsplanen fra sygehuset danner udgangspunkt for kommunernes videre

arbejde med at tilrettelægge og udmønte genoptræningsindsatsen, og den lægefag-

lige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov kan ikke til-

sidesættes af kommunen jf. bekendtgørelsen. Genoptræningsplanen skal bero på en

konkret, individuel vurdering af den enkelte persons behov for genoptræning. Jf. vej-

ledningen skal genoptræningsplanen udarbejdes i samarbejde med patienten og

eventuelle pårørende med henblik på en realistisk beskrivelse af patientens genop-

træningsbehov under hensyn til patientens ressourcer, motivation og ønsker, ligesom

inddragelsen har betydning for afstemningen af forventninger til det fortsatte genop-

træningsforløb, som foregår i kommunen. Behandlingslængden afhænger derfor af

den individuelle vurdering. Derudover kan der henvises til, at Sundhedsstyrelsen lø-

bende udarbejder faglige anbefalinger til tilrettelæggelse af behandlingsindsatsen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvilke kriterier der afgør behandlingslængden, som en borger tildeles fordelt på indsatserne genoptrænings-, rehabiliterings- og vedligeholdelsestræningsforløb, til sundhedsministeren

Der kan eksempelvis henvises til rapporten, ”Anbefalinger

for tværsektorielle forløb

for voksne med erhvervet hjerneskade,”

udgivet september 2020.

Til brug for besvarelsen i forhold til genoptræning, vedligeholdelsestræning og reha-

bilitering efter serviceloven har Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Social- og

Ældreministeriet, som oplyser følgende:

”Servicelovens regler om rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning

fremgår af henholdsvis § 83 a og § 86, stk. 1 og stk. 2. Reglerne er desuden nærmere

beskrevet i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 2 til ser-

viceloven) samt vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner

og regioner.

Serviceloven er en rammelov. Loven sætter de overordnede rammer for, hvilke ser-

viceydelser og tilbud kommunalbestyrelsen har pligt til at yde. Det indebærer en flek-

sibilitet for kommunalbestyrelsen i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen

af faglige metoder. Det indebærer også et politisk handlerum til, at kommunalbesty-

relsen på visse områder kan fastsætte lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer eller

lokale serviceniveauer om, hvilken type hjælp der i den pågældende kommune typisk

gives i forhold til bestemte typer af behov eller målgrupper.

Kommunalbestyrelserne skal fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for re-

habiliteringsforløb og træning efter serviceloven og skal på den baggrund mindst én

gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard med generel serviceinformation til bor-

gerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for hjælp. Be-

skrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal

danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte res-

sourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen.

Uanset det politisk fastsatte serviceniveau skal hjælp efter serviceloven altid tilrette-

lægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers be-

hov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Borgeren skal således have

den hjælp, borgeren har behov for, uanset kommunens serviceniveau.

Behandlingslængden afhænger derfor også af en konkret og individuel vurdering af

borgerens behov for hjælp.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Amalie Bækgaard Kristiansen

Side 2