Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2584677_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 323
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1891
Doknr.
555715
Dato
22-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 323 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 323:
”Vil ministeren redegøre for forskellene i kommunale tilbud, der tilbyder
henholdsvis genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, herunder
hvilke objektive kriterier der lægges vægt på i henhold til, om borgeren tilbydes
et genoptrænings-, rehabiliterings- eller vedligeholdelsestræningstilbud?”
Svar:
Servicelovens regler om rehabilitering, genoptræning og
vedligeholdelsestræning fremgår af henholdsvis § 83 a og § 86, stk. 1 og stk. 2.
Reglerne er desuden nærmere beskrevet i vejledning om hjælp og støtte efter
serviceloven (vejledning nr. 2 til serviceloven) samt vejledning om
genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner.
Jeg skal indledningsvist henvise til, at serviceloven er en rammelov. Loven
sætter de overordnede rammer for, hvilke serviceydelser og tilbud
kommunalbestyrelsen har pligt til at yde. Det indebærer en fleksibilitet for
kommunalbestyrelsen i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen af
faglige metoder. Det indebærer også et politisk handlerum til, at
kommunalbestyrelsen på visse områder kan fastsætte lokale
kvalitetsstandarder, retningslinjer eller lokale serviceniveauer om, hvilken type
hjælp der i den pågældende kommune typisk gives i forhold til bestemte typer
af behov eller målgrupper.
Kommunalbestyrelserne skal fastsætte generelle vejledende serviceniveauer
for rehabiliteringsforløb og træning efter serviceloven og skal på den baggrund
mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard med generel
serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen,
hvis de får behov for hjælp. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen
af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres
sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og
leveringen af hjælpen.
Uanset det politisk fastsatte serviceniveau skal hjælp efter serviceloven altid
tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte
borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Borgeren
1
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren
2584677_0002.png
skal således have den hjælp, borgeren har behov for, uanset kommunens
serviceniveau.
Der vil i praksis derfor altid være forskelle i de kommunale tilbud om
rehabilitering og træning, alt afhængigt af det lokalt fastsatte serviceniveau.
I det følgende beskrives servicelovens regler for rehabilitering, genoptræning
og vedligeholdelsestræning:
Rehabilitering
Det fremgår af servicelovens § 83 a, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et
korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre
personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter
servicelovens § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage
udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og
tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for
rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet, jf.
stk. 2.
De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en
samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at
ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren, jf. stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den
nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte
mål. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens
funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. stk.
4.
Formålet med rehabiliteringsforløb er at bidrage til at gøre de borgere, hvor et
rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og
dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1, mere selvhjulpne.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde borgeren et
rehabiliteringsforløb relaterer sig således til hjælpebehovet, idet forbedringen i
personens funktionsevne skal vurderes at kunne nedsætte behovet for hjælp
efter § 83, stk. 1.
Målgruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a er de personer, som er
omfattet af målgruppen for hjælp efter § 83, og hvor et rehabiliteringsforløb
vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte
behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Rehabiliteringsforløbet relaterer sig således
til den hjælp, der kan gives efter § 83.
Det forudsættes, at også borgere med et stort plejebehov og beboere i
plejeboliger/plejecentre kan have gavn af et rehabiliteringsforløb. Ingen borgere
er på forhånd udelukket fra at blive tilbudt et korterevarende og tidsafgrænset
rehabiliteringsforløb. Et rehabiliteringsforløb skal baseres på en individuel,
helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens samlede situation, hvor
der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.
Vurderingen af borgerens funktionsevne skal forstås bredt, og det betyder
således, at der skal ses på den samlede funktionsevne og der i vurderingen
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren
2584677_0003.png
både skal være fokus på borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.
Vurderingen efter § 83 a, stk. 1, skal være individuel og konkret og tage
udgangspunkt i modtagerens behov og ressourcer. Der skal ses på den
enkelte borgeres samlede situation og ikke kun på de forhold, som borgeren
ikke selv kan klare som følge af funktionsnedsættelsen. Eksempelvis kan
borgerens fysiske funktionsevnenedsættelse begrænse den enkeltes
muligheder for social kontakt og derved påvirke den psykiske og sociale
funktionsevne. Omvendt vil en nedsat psykisk eller social funktionsevne også
kunne påvirke den fysiske funktionsevne og muligheden for at vedligeholde
den fysiske funktionsevne.
Vurderingen af om, borgeren skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, indebærer
endvidere en vurdering af, om det er realistisk, at borgeren vil kunne opnå de
ønskede forbedringer af funktionsevnen gennem et korterevarende og
tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Det indbefatter bl.a. en vurdering af, om det
er muligt at gøre noget ved de bagvedliggende årsager til
funktionsnedsættelsen, eller om det er muligt, på trods af
funktionsnedsættelsen, at udvikle modtagerens evne til at klare flere opgaver
selv.
For nogle borgere kan årsagerne til den nedsatte funktionsevne samt tyngden
og kompleksiteten af denne have en sådan karakter, at det ikke vil være
realistisk at igangsætte et rehabiliteringsforløb. Disse personer skal tilbydes
anden relevant hjælp, der modsvarer behovet. Dette vil typisk være hjælp efter
§ 83, men det kan også f.eks. være i form af træningsforløb efter § 86, stk. 2, til
borgere, hvor der er fokus på at vedligeholde den faktiske funktionsevne og på
at lære borgeren at håndtere en hverdag med en funktionsnedsættelse.
Vedligeholdelsestræning kan gives uafhængigt af, om borgeren modtager
hjemmehjælp eller ej.
Rehabiliteringsforløb efter § 83 a kan gives i sammenhæng med andre tilbud til
borgeren. Således kan borgeren både under og efter rehabiliteringsforløbet
have behov for hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden
lovgivning. Et rehabiliteringsforløb efter § 83 a udelukker ikke, at borgeren fx
også kan have behov for et egentligt træningsforløb efter servicelovens § 86.
Der henvises til kapitel 8 i vejledning nr. 2 til serviceloven.
Genoptræning
Det fremgår af servicelovens § 86, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af
sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af
funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og
aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Tilbuddet om genoptræning
har samtidig til formål at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og at
forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, f.eks. i form af personlig og
praktisk hjælp, eller behov for sygehusindlæggelse. Hvis der er tale om et
længerevarende behov for træning, er det kommunens opgave at tilrettelægge
træningsindsatsen på en sådan måde, at den dels forebygger, at problemerne
for borgeren forværres, og dels sigter på at vedligeholde det erhvervede
funktionsniveau.
Målgruppen for genoptræning er voksne, der har behov for genoptræning til
afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren
2584677_0004.png
behandles i tilknytning til sygehusophold. Målgruppen vil typisk være ældre
borgere, der efter sygdom eller ulykke, som ikke er behandlet i sygehusregi, er
midlertidigt svækket. Tilbuddet om genoptræning kan f.eks. være relevant for
en ældre borger, som er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på
grund af influenza eller efter et fald, og hvor der er behov for at genvinde mistet
eller reduceret funktionsevne.
Det fremgår af servicelovens § 88, stk. 2, at tilbud efter servicelovens § 86
gives efter en konkret og individuel vurdering af træningsbehovet.
Genoptræningstilbud gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op
på det funktionsniveau, som pågældende havde inden sygdommen.
Tilbud om genoptræning efter serviceloven § 86, stk. 1, skal gives i de tilfælde,
hvor anden form for træning, f.eks. i form af egen træningsindsats, ikke kan
bringe borgerens funktionsniveau op.
Kommunen skal, når den træffer afgørelse om genoptræning, tage afsæt i
servicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde en helhedsorienteret
indsats med tilbud afpasset efter den enkelte borgers særlige behov, jf.
servicelovens § 81.
Der er ikke et krav i serviceloven om en lægefaglig vurdering af behovet for
genoptræning. Det vil dog ofte være den praktiserende læge eller
hjemmeplejen, der konstaterer behovet for genoptræning. Behovet for
genoptræning vil også kunne opfanges i forbindelse med udførelsen af de
forebyggende hjemmebesøg eller andre former for opfølgning. Ved
kommunens samlede vurdering af borgerens behov for hjælp vil alle relevante
oplysninger om borgerens situation, herunder bl.a. den praktiserende læges
oplysninger, indgå i det samlede oplysningsgrundlag, som ligger til grund for
kommunens afgørelse om genoptræning mv.
Der henvises til kapitel 6 i vejledning nr. 2 til serviceloven samt afsnit 7.1 i
vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og
regioner.
Vedligeholdelsestræning
Det fremgår af servicelovens § 86, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer har behov herfor.
Formålet med vedligeholdelsestræning er at forhindre funktionstab og fastholde
det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter
vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.
Vedligeholdelsestræning skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og fastholde det hidtidige
funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning har således også et forebyggende
sigte.
Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle borgere uanset alder, som på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer vurderes at have behov herfor.
Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske
lidelser, i det omfang disse personer har brug for en individuel træningsindsats
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren
2584677_0005.png
med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale
færdigheder.
Kommunen træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der
skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel konkret
vurdering af borgerens behov, jf. servicelovens § 88, stk. 2. Kommunen har,
når den træffer afgørelse, pligt til at inddrage alle muligheder for hjælp efter
den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der
kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Kommunen skal, når den træffer afgørelse om vedligeholdelsestræning, tage
afsæt i servicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde en
helhedsorienteret indsats med tilbud afpasset efter den enkelte borgers særlige
behov, jf. servicelovens § 81.
Ligesom det gælder for genoptræning efter serviceloven, skal kommunen i
forbindelse med afgørelsen om vedligeholdelsestræning forholde sig konkret til,
hvad formålet med træningsindsatsen er, samt hvad omfanget og indholdet af
træningsindsatsen mere konkret skal være.
Tilbud om vedligeholdelsestræning skal i mange tilfælde ses i sammenhæng
med genoptræning efter såvel servicelovens § 86, stk. 1, som
genoptræningsforløb efter andre lovgivninger, herunder sundhedsloven. Ofte
vil der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb være behov for
vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede
funktionsevne.
Der henvises til kapitel 7 i vejledning nr. 2 til serviceloven samt afsnit 7.2 i
vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og
regioner.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
5